ENHVER BRUG AF PLANTERNE SKER PÅ EGET ANSVAR.  NOGLE AF PLANTERNE ER GIFTIGE.
PLANTER S-Å

 

OM PLANTENAVNE
Af gode grunde har Henrik Harpestreng (d. 1244) navngivet planterne på gammeldansk eller latin.
Af lige så gode grunde har han ikke anvendt Linnés (1707-1778) systematik.
Da det er behæftet med usikkerhed, hvilken eller hvilke arter (efter Linné) Harpestreng har anvendt, bliver der her på hjemmesiden fortrinsvis anvendt gængse, nutidige danske plantenavne og fotos.
Under de nutidige plantenavne står de middelalderlige plantenavne, som forskerne har fundet i forskellige håndskrifter, samt i parentes forskernes egne bud på nutidige plantenavne.

SALAT

Hauberg: Salat, Lactuca, – (Havesalat, Lactuca sativa L.)

Salat er en meget kold Urt; hvis den bliver spist, afkøler den Legemet godt og udslukker Kødets Lyst. Ligeledes hvis den ofte bliver spist, binder den forunderligt Mavens Flod. Ligeledes hvis den bliver kogt med Blod og spist, plejer den at bortføre Mavens Flod og tvinger godt Materia til at udgaa. Ligeledes gavner den godt Kvinder, som ammer deres Børn, hvis de ofte spiser den, fordi den forøger Mælken hos dem.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 126-127.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

SALVIE

Hauberg: Salluie, Saluie, Saluia – (Salvie, Salvia officinalis L.)

Salvie er en ædel Urt, hvoraf tre eller fire Blade bestrøet med Salt og saaledes spist mildner og dæmper ved deres Dyd Sting og Hold, som Blodets Overflødighed paa Grund af Løb eller nogen Træthed foranlediger. Ligeledes hvis den bliver drukket med god Vin om Morgenen, bevirker den, at Menneskets indre bliver frisk og uddriver alt urent af det. Ligeledes Salvie bestrøet med Salt og spist i Vin lader ikke Ulcera og Bylder vokse i Mennesket, hvorfor Galen siger: Hvorfor skal Mennesket dø, naar Salvie vokser i Haven. Ligeledes hjælper Salvie, stødt og paalagt, til at standse Blod.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik  Harpestræng, Liber Herbarum, s,82-83.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

SENNEP

Hauberg: Seniffe, Senop, Senup, Sinape, Sinapium, Synapum, Senapj – (Sennep, Sinapis alba L., Gul Sennep + Brassica nigra Koch, Sort Sennep. Anvendtes i Flæng fra de ældste Tider)

Sennep er vaad og varm og har den Dyd, at hvis den bliver stødt med Eddike og spist, renser og lindrer den Hovedet. Ligeledes hvis nogen bliver afsindig, hvilket ofte plejer at komme af for stærk Hovedværk, tag Sennep og Honning af Bikage og Æggeblomme og Bynkefrø, og stød det med Vin og Laurbær, gør derefter Plaster, og lad hans Hoved rage, og bind det om med en Klud Dag og Nat, og aftag derefter Plasteret, og der skal gøres en Lud af disse Urter, nemlig Bynke, Malurt, hvid Marube, og disse skal afkoges godt, og med dette skal hans Hoved vaskes godt og varmt, og bind derefter atter Plaster paa hans Hoved, og læg ham til Sengs, og dette skal gøres i tre Dage, og med Guds Hjælp vil han blive helbredet.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik  Harpestræng, Liber Herbarum, s. 60-63.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

SLANGEROD

Hauberg: Naterkraut, Serpentina – (Slangerod, Arum Dracunculus L.)

Slangerod er en meget nyttig og god Rod i Hjemmet, hvis den bliver stødt og bundet paa et Bid, tvinger den straks Giften til at gaa ud af Saaret. Ligeledes enhver, som bærer den hos sig paa Vejen, fra ham flygter alle Slanger, og hvis der er noget giftigt, flygter det straks af Vejen. Ligeledes naar Slangeurt bliver kogt med Vin og drukket, saa vil srtaks en Slange, hvis den er i et Menneske, gaa ud af ham. Ligeledes hvis nogen drikker den kogt, opløser den straks ved sin Dyd alt, hvad der i Legemet gennem urene Vædsker er heftet til noget andet, saaledes som Hjerte og Lunge ofte paa lignende Maade plejer at være forbundne, hvilket kommer af altfor varmt Bad eller Drik eller nogen Mad eller af for meget Varme, naar man gaar hen ad Vejen, og for dette skal man vogte sig meget, fordi deraf opstaar en stor Sygdom, fordi et Menneske da ikke kan faa sine Ord godt frem, men lider af Hold i Siden, og derefter fremstaar en alvorlig Sygdom, som kaldes Phthisis, hvilken Sygdom er uhelbredelig, fordi Mennesket indvendig udtørres og visner hen.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 116-121.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

TUSINDGYLDEN

Hauberg: Centaura, Sentaurea, Centaurea – (Tusindgylden,   Erythraea Centaurium L., Centaurea Centaurium L.)

Tusindgylden er en Rod; den er god og meget virksom; kogt med Vand og drukket varm om Morgenen plejer den at fordrive daglige Febre. Ligeledes hvis den bliver kogt med Vand og drukket, ikke meget varm, fornyer den det indre og standser Febrenes Varme. Ligeledes Tusindgylden kogt med Eddike og drukket varm om Morgenen renser og uddriver al Urenhed og Vædske fra Maven.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 120-123.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

VALMUE

Hauberg: Wolm, Mahen, Valmue, Papauer – (Opiat Valmue, Papaver somniferum L.)

Valmue er vaad og kold og har den Dyd, at hvis den bliver stødt og blandet med Mælk og Havremel og derefter gjort til Vælling og spist om Morgenen i tre Dage, hjælper den dem, som ikke kan sove. Ligeledes hvis den bliver stødt med Vin og med Bulmefrø og der af dette bliver gjort Plaster og dette bundet om Hovedet, stiller det Hovedets Svimmelhed og fører til god Tilstand, hvis dette uafbrudt bliver gjort i tre Dage. Ligeledes hvis nogen fastende drikker Valmuemælk saameget som et Bæger, har han ikke Kødets Lyst i tre Dage. Ligeledes hvis nogen spiser Øjentrøstrod fastende i tre Dage med Valmuemælk, har han ikke Kødets Begær i otte Dage.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik  Harpestræng, Liber Herbarum, s, 66-69.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

VEJBRED

Hauberg: Vebreff, Plantago-Arter L., Wegbreit, Plantago – (Vejbred, Plantago major L, Plantago Ianceolata L)

Vejbred er en Urt, som ikke forgæves kaldes Plantago, fordi den læger og heler, hvad der er sønderrevet; kogt med Majmaaneds Smør og spist bevirker den god Fordøjelse og læger, hvad der er stødt eller knust i Mennesket; dette heler og styrker den godt. Ligeledes gik en vis Magister ved Navn Avicenna en Dag henad Vejen; imod ham kom nogle Købmænd med belæssede Vogne, og han saa da paa Vejen en stor Slange ligge, som var stærkt kvæstet af Vogne og Heste, og da den langt om længe rettede sig og krøb bort fra Vejen, saa den en Vejbred staa der, og da den kom hen til den og rev et Stykke af den, tyggede den det og lagde det med sin Mund i Saaret, og saaledes rullede den sig hid og did i Græsset og fik deraf Kræfter og Helbred tilbage; da Magister Avicenna saa dette, undrede han sig derover, idet han sagde, at hvad der er kvæstet og næsten dødt, kommer til Live ved din store Dyd.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 104-107.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

VILD MERIAN [OREGANO]

Hauberg: Kongher, Tosten, Organum, Origanum – (Vild Merian, Origanum vulgare L.)

Vild Merian er en god Urt, som stødt med Vin og bundet om Menneskets Hoved mildner al Hovedets Smerte. Ligeledes naar man om Morgenen ofte lugter til den, styrker og letter den Hjernen. Ligeledes vild Merian kogt med Vin og drukket varm om Morgenen stiller al Slags Smerte og Pine.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 98-99.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

VIOL

Hauberg: Vjola, Filla, Fioll, Fiola, Viol, – (Martsviol, Viola odorata L.)

Viol er en ædel og nyttig Blomst; hvis den bliver stødt med Vin og lagt paa et Saar i en Klud, mildner den al Smerte, og hvis dens Saft kommes i et Saar, uddriver den al Pusdannnelse og lader intet urent Kød voksee der. Ligeledes hvis Viol bliver stødt med Vin eller Eddike og lagt i en Klud paa en sygs Hoved, mildner og uddriver den Hovedets Smerte.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik  Harpestræng, Liber Herbarum, s. 80-81.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

ZEDOAR

Hauberg: Zeduara, Zeduana, Cidbar, Cjdwar, Citwar, Zeduara – (Zedoar, Curcuma Zedoaria Rosc.)
(Flerårig plante i ingefærfamilien. Oprindeligt fra Indien og Sydøstasien (Kilde: Store Norske Leksikon)).

Zedoar er varm og vaad og har den Dyd, at hvis den bliver spist, renser den Flegma og Bryst, og hvis noget er ufordøjet i Maven, fordøjer den det godt og tvinger det til at gaa ud.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s.58-59.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

Ært forekommer ikke i Harpestrengs Have.

ÆRT

Hauberg: Pisa, Ært, Pisum sativum L.

Ert er tør og varm, kogt og spist giver den god Fordøjelse og varmer Maven godt, men vogt dig for at spise den, hvis du har nogle Ulcera eller Byld, fordi den forøger Smerten, og spis den ikke under Aareladning, ej heller naar du lider af Øjensmerte, fordi den frembringer og forøger Varme og Betændelse og foraarsager svære Sting og tillader ikke, at den urene Vædske flyder fra Øjnene.

(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 76-77.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)