MIDDELALDEREN
Middelalderens mennesker var hverken primitive eller uvidende, men de havde en anden verdensopfattelse, end vi har i dag.
De bekendte sig til den romersk-katolske kristne religion, sandheden stod i Bibelen, jorden var universets centrum, og mennesket havde sin faste plads i samfundet.
HVOR HAVDE HENRIK HARPESTRENG SIN VIDEN OM LÆGEURTER FRA?
Det korte svar er: det vides ikke!
Vi ved, at Harpestreng omtales som magister, hvilket er en universitetsgrad, han kun kan have fået ved et af de 3 universiteter, der fandtes i Europa på hans tid. Det ældste universitet blev grundlagt i Bologna i 1088. Dernæst kom Paris (ca. 1150) og Oxford 1167.
Fra Paris eksisterer skriftet De simplicibus medicinis laxativis skrevet af Henricus Dacus, der menes at være identisk med Henrik Harpestreng. Skriftet er på latin.
Så meget tyder på, at Henrik Harpestreng har studeret i Paris.
I Salerno i Syditalien lå fra 800-tallet en anerkendt og indflydelsesrig lægeskole, der havde sin blomstringstid i 12. og 13. århundrede.
Der beskæftigede man sig med humoralpatologien dvs. blod, slim, gul galde og sort galde. Balancen mellem disse 4 væsker blev opfattet som sundhed.
Om Harpestreng udover universitetet i Paris også har opholdt sig i Salerno vides ikke.
HVAD ER EN KANNIK?
I middelalderen havde man to slags kannikker: ”Regelbundne kannikker”, der levede efter Sankt Augustins regel i et slags munkefællesskab, og ”verdslige kannikker” der deltog i domkirkens liturgi og domkirkens vigtige beslutninger som valg af biskop. De levede af et præbende, en godsmængde der tilfaldt dem.
Harpestreng var verdslig kannik.
LIVLÆGE?
KLOSTERHAVER – ST. GALLEN
HELGENER – VILHELM, ERIK PLOVPENNING