ENHVER BRUG AF PLANTERNE SKER PÅ EGET ANSVAR. NOGLE AF PLANTERNE ER GIFTIGE.
PLANTER A-D
OM PLANTENAVNE
Af gode grunde har Henrik Harpestreng (d. 1244) navngivet planterne på gammeldansk eller latin.
Af lige så gode grunde har han ikke anvendt Linnés (1707-1778) systematik.
Da det er behæftet med usikkerhed, hvilken eller hvilke arter (efter Linné) Harpestreng har anvendt, bliver der her på hjemmesiden fortrinsvis anvendt gængse, nutidige danske plantenavne og fotos.
Under de nutidige plantenavne står de middelalderlige plantenavne, som forskerne har fundet i forskellige håndskrifter, samt i parentes forskernes egne bud på nutidige plantenavne.
AGERMÅNE
Hauberg: Agrimonia – (Agermaane, Agrimonia Eupatoria L.)
Marius Kristensen (K 48): aghermonæ, eupatorium, agrimonia eupatoria – (alm. agermåne, Agrimonia Eupatoria L.)
Agermaane er en god og nyttig Urt; hvis den bliver kogt med Eddike og drukket varm om Morgenen, borttager den alle Blegner inden i Legemet. Ligeledes hvis den bliver kogt med Vand og Hovedet derefter bliver vasket om Morgenen, uddriver og renser den al Skab og Urenhed. Ligeledes kogt med Vand og drukket mildner og letter den Brystets Smerte.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 126-129.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Eupatorium, ær het i fyrstæ trappæ oc thyr innæn annæn trappæ. thæt hauær kraft til at thynnæ. oc at rensæ. oc forthy minskær thæt wærk innæn liuær oc løsær hænnæ harthlæk. oc latær up thæt thær luct ær. worthæ hænnæ grenæ stampæth mæth swinæ istær. tha hialpær thæt gamlæ sar. oc the thær wandælic ær at helæ. oc thæt dughær for rithæ oc for quartan.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 7-8)
AKÆRKAL
Marius Kristensen (K 48): eruca, akærkal, akærkaal – (Brassica Eruca L., Eruca sativa Lam., måske er der snarere tænkt på Sinapis alba L., hvid senop)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Eruca. akærkal matælic het oc thyr. thæt smæltær mat i maghæ oc thæt gør at pissæ. of man ætær ællær drikkær thæt. man ætær thæt mykæt nytlæct. thæt wrækær burt hostæ. worthær thæt mæth hunugh ælt. tha rensær thæt manz huth af smittæ. oc gør anlæt rent. worthær hænnæ rot sothæn. oc sithæn sma stampæth oc lagth with brotæn ben. tha cummær thæt the brutnæ ben ut worthær hænnæ frø stampæt mæth win. oc drukkæt tha dughær thæt for hwarkyns wathælict hug. worthær hun stampæth mæth oxæ gallæ. oc smurth up a. tha rensær thæt swartæ smittæ. worthær hun mæth win fastælic drukkæn. tha rensær thæt swartæ smittæ. worthær hun mæth win fastælic drukkæn. tha hærthær hun man til at tholæ bardaghæ. Latæs hun til solæ oc ætæs. tha gør hun syfn. oc hænnæ frø thæt sammæ worthær hun ætæn ællær drukkæn. tha gør hun mykæl lust til quinnæ. Blandæs læktukæ oc mæth hænnæ. oc ætæs swa. thæt ær mykæt helsumt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 31-32)
ALANT
Hauberg: Holsurt, Holsørt, Elena campana, Enula campana – (Alant, Inula Helenium L.)
Marius Kristensen (K 48):enula, halzyrt, inula, halsyrt – (alant, ellensrod, Inula Helenium L.)
Alant hvis den bliver renset og kogt og skaaret i Stykker og lagt i Øl eller Vin, og hvis den herefter bliver drukket, letter den Stemmen og klarer Øjnene. LIgeledes naar den ofte bliver spist, beroliger og stiller den Kødets Lyst.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s.68-69.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Enula thæt ær halzyrt. hun ær wat innæn fyrstæ trappæ. oc het innæn annæn trappæ. Drikkær man hænnæ. tha gør hun at pissæ. oc wrækær ut børn oc hun gør løsn innæn harth qwith. Hænnæ rot of hun stampæs oc lægx a lar. tha dughær hun for laræ wærk. af haldzyrt blath sythæs mæth win. thæt dughær for niuræ wærk. of thæt lægx thæræ with. Stampær man hænnæ røtær mæth hunugh. oc ætær thæt spækær hostæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 75)
ALLEHÅNDE
Marius Kristensen (K 48): amomum – (allehånde, Myrtus Pimenta)
Amomum. het oc thyrt innæn thrithi trappæ. worthær hænnæ soth drukkæt thæt dughær thæm thær theræ limmæ nøtæ hauæ mist. oc for gælnæ. oc for fotæ sot. oc kunæ bærændæ thær wærk hauær qwekæs thær mæth.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 59)
ALOE
Marius Kristensen (K 48): aloe – (indført indtørret saft af forskellige løgvækster, især Aloe succotrina L., som vokser i Afrika)
Marius Kristensen (NKS 66.8, 1. urtebog): aloe – (indført indtørret saft af forskellige løgvækster, især Aloe succotrina L., som vokser i Afrika)
Aloe. ær swart. oc annæn røth. thæn swartæ ær bætræ. hun rensær maghæ. oc howæth oc andræ lithæ. mæth en læt løsn. oc ær goth for gulæ sot oc siuk liuær. Aloe rensær hwart grønt sat. af al røtæ. of hun stampæs sma. oc strøs innæn saræt. oc mæst af allæ helær aloe manz wand. oc manz koddæ of the warthæ bolnæ ællær saræ. of man fangær saræ lippæ ællær bolnæ. tha hialpær watn thær aloe løsæs i. Swa oc bolæn næsæ. oc bolnæ øghæn. oc æltær burt thæn blanæn um øghæn. Oc tempræ aloe mæth ædikæ. oc oli af rosæ. oc smør øghæn. oc annæ tha dughær thæt for howæth wærk. oc mæth hænnæ smørælsæ krankæ øghæn. Stampær man aloe mæth win. tha styrkær thæt. the har thær af fallæ. oc haldær aftær. Stampær man aloe mæth win oc hunugh. oc smør thær mæth tungæ ællær tangiorth ællær annæn stath i mun thær saræt ær. tha hialpær thæt. Takær man aloe enæ tha løsær thæt qwith. oc tho æi mykæt. oc thæt gør oc maghæ at kastæ up thæn siuknæth hun hauær. Drikkær man aloe mæth win oc lit hunugh tha rensær thæt hanum af und siuknæth. Stampæs aloe mæth kal os grøn. swa mykæt sum en bøn. oc drikkær. tha løsær thæt wæl buk. æn latær man iafn lot af skærsøtæ. swa at skærsøtæ ær en thrithing. oc en thrithing kal os. oc thrithing aloe. oc blændær sammæn oc drikkær. thæt gør meræ løsn. oc rensær manz likom af siuknæth. Æftæ natworth skal thæt drikkæs. manghæ daghæ. Thæt sogthæ ebirasius at hwa sum thæt gør. han skal æi oftæ fangæ howæth wærk. oc sighær at ænskyns ær helsumæræ with æghæn oc howæth.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 45-46)
Aloe ær et swart. oc annæt røt. Thæt swartæ ær bætræ. Hun dughær at rensæ maghæ. oc houuæt oc andræ lymmæ mæth en læt løsn. oc ær goth for gulæ sot. oc siuk lyuær. Aloe rensær grønt saar. af allæ røtæ. of hunstampæs sma oc strøs .i. saræt. Thæt watn thær aloe øsæs .i. helær saar lippæ. oc bolæn næsæ. oc æltær burt af øg hæn blenæ. Aloe tæmpræt mæth ædik. oc oli af rosæ dughær for houæthwærc. Thænnæ smøræls dughær oc for øghn. Stampær man aloe. mæth win. oc hunugh. oc smurth .a. manz mun. thær sum sart ær. tha helær thæt. Takær man aloe enæ. tha løsær hun haft .i. quith. oc tho æi mukæt. Thæt ær oc got maghæ at kastæ up. Stampæs aloe mæth kaal oos grøn swa mukæt sum en bønæ oc dryks. tha løsær thæt buuk. Æn latær man iæfn lot af skærsøt. swa at skærsøt ær en thrythingh. oc en thrithing kaal os. oc en thrithing aloe. oc drykær thæt samæn tha gør thæt mere løsn. oc rensær manz lykum. af synkdom. Æftær natwarth scal thæt drykæs. manugh daghæ. Thæt sauth ebirasius. at hwa sum thæt gør. han fangær æi oftæ houæth wærk. oc æi oftæ øghn wærk oc sighær at ængikyns ær æm hølsum til houæth oc øghn.
(Kilde: håndskriftet NKS 66.8, 1. urtebog i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stebøger og kogebøger, s. 112-113)
AMBRA
Hauberg: Garthagen, Stallworcz, Abrotanum – (ambra, Artemisia Abrotanum L.)
Marius Kristensen (K 48): abrotanum, abrot – (ambra, Artemisia Abrotanum L.)
Marius Kristensen (NKS 66.8, 1. urtebog): ambrotanus, ambrot – (ambra, Artemisia Abrotanum L)
Ambra er en ædel, vellugtende Urt, som, hvis den bliver kogt tre Gange med Vin og drukket varm om Morgenen, opløser, hvad der ved Fald eller Slag indvendig i Mennesket gennem den usunde Vædske er heftet til noget andet, og uddriver urene Vædsker. Ligeledes har den den Dyd, at hvis et Menneske pludselig mister Stemmen og ikke kan tale, hvilket kommer af en eller anden Opblæsning af Lungen, hvilket indtræffer af hurtig Løb eller af Træthed indvendig, da skal han drikke Ambra kogt med Honning og varm.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 96-99.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Abrotanus. hetær abrot het oc thiurt innæn thrithi trappæ oc hænnæ frø ær æn hetær oc hun dughær for all wærk innæn bryst oc i sinær. of man drikkær thæt thær abrot siuthæs i. oc swa dughær thæt for ængi oc for hostæ. oc swa dughær thæt for wærk i lynd. oc of thæt stampæs innæn win swa rat oc drikkæs. tha dughær thæt oc for the sammæ. oc rensær nættæ. oc hiartæ røtær. oc dughær for wærk innæn lar. Den af abrot æltær burt hugormæ. oc ær got for etær. of man hauær thæt drukkit abrot ær got for kalda sot of man drikkær thæt innæn watn. oc swa of man smør sinæ limmæ mæth thæn oli abrot ær sothæn i. Drikkær man abrot ofte. thæt dughær for spolormæ. Siuthær man abrot innæn watn oc læggær with øghæn wark thæt dughær. Swa oc of man stampær abrot mæth talgh. oc smør mæth abrot stamæth mæth ædik. oc drukkæt dughær thæm thær mykæt mælæ innæn syfn.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 10-11)
Ambrotanus thæt ær ambrot. het og thyrt .i. thrithi trappæ. oc hænnæ frø ær øæn høtær. Oc hun dughær for al wærk .i. bryst. oc .i. synær of man drykær thæt thær hun siuthæs .i. Swa dughær thæt oc for ængæ. oc for hostæ. oc for wærk i. lynd. Stampær man ambrot mæth win swa ra. oc drikkær. tha dughær thæt oc for thæt sammæ. oc rønsær thæt nætte. oc hiartæ røtær. oc for wærk .i. laar. Døøn af ambrot æltær burt hughorm. oc ær goth for etær. of man hauær hænnæ drukæt. Ambrot ær goth for kaldæ sot. of man drikkær thæt .i. watn. sua oc of man smør sic mæth thæn oli thær thhæn ambrot ær sothæn .i. Drikær man ambrot oftæ. tha dughær thæt for spol orm. Siutær man ambrot mæth watn. oc læggær with øgnh wærk. tha dughær thæt. Swa oc of man stampær ambrot mæth talgh. oc smør øghæn mæth. Ambrot stampæt mæth ædik oc druckæn dughær them thær mikæt talæ .i. syfnæ.
(Kilde: håndskriftet NKS 66.8, 1. urtebog i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stebøger og kogebøger, s. 107)
ANGELIKA (KVAN)
Hauberg: Anglica, Angelik, Kvann, Hvann, Engelworcz, Angelica – (Angelike, Angelica Archangelica L.)
Angelike er en udmærket Rod; den hjælper den, som bærer den hos sig, meget mod Besværgelser og hjælper ogsaa, om den bliver spist om Morgenen mod Gift indtaget i Mad eller i Drik, fordi den udjager den ved sin Dyd. Ligeledes Angelike kogt i Vand og drukket varm om Morgenen renser al Brystets Vædske, fordi den er bitter og kraftig. Ligeledes stødt og kogt med Honning af Bikage hjælper den mod en gal Hunds Bid, hvis den bliver bundet paa Saaret. Ligeledes hjælper den spist om Morgenen mod Opkastning, fordi den holder denne tilbage ved sin Dyd.
Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 111-113)
ANIS
Marius Kristensen (K 48): anisum, anis – (er måske Pimpinella Anisum L., men snarere opfattet som spansk kørvel, som på sine steder kaldes aniskål, Myrrhis odorata scop.)
Marius Kristensen (NKS 66.8, 1. urtebog): anisum – (er måske Pimpinella Anisum L., men snarere opfattet som spansk kørvel, som på sine steder kaldes aniskål, Myrrhis odorata scop.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Anisum. thæt ær anis. het oc thiurt innæn thrithi trappæ. thæt løsær unt wæthær oc blæst innæn maghæ. oc dughær for syk liuær. [oc siuk liuær] oc siuk milt. Thæt økær kunæ miælk. oc up wækkær lustæ til quinnæ. thæt gør at swetæs. oc hæftæ innæn qwith. Brænnær man thæt. oc gangær røkæn innæn næsæ. tha dughær thæt for howæth wærk. for wærk innæn øræn dughær thæt for howæth wærk. for wærk innæn øræn dughær thæt. of thæt stampæs oc mængis innæn oli oc latæs i øræ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 38)
Anisum ær het oc thiurt .i. thrithi trappæ. Thæt løsær und blæst .i. maghæ. oc dughær for siuc mylt. oc siuc liuær. oc økær konær miælk. oc wækkær lyst til quinnæ. Thæt gør at suetæs. oc haft .i. quith. Giær brænd anis røøk .i. manz næsæ tha dughær thæt for howæth wærk. Stampæth anis mæth oli dughær for ørnæwærk .i. ørnæ latæt.
(Kilde: håndskriftet NKS 66.8, 1. urtebog i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stebøger og kogebøger, s. 112)
BENEDICTA RØD (FEBERNELLIKEROD)
Hauberg: Benedicta Ruffa, Rød Benedicta – (Feber Nellikerod, Geum urbanum L.)
Benedicta er to Slags, nemlig hvid og rød, og begge er nyttige og gode, og først skal der tales om den røde Benedicta og om dens Dyd. Den kaldes Benedicta af den Grund, at den omdanner paa en god Maade al Drik, og den (Drik), som ikke har sin egen Dyd, omdanner og styrker den og bringer til god Lugt, hvis den bliver godt renset med rent Vand og lagt i Drik godt tildækket Dag og Nat. Ligeledes hvis nogen drikker en Drik af den, faar han paa den Dag en rød og smuk Lød. Ligeledes i hvilket Hus eller Kammer den bliver lagt, der kan ingen Frø eller Slange eller andet giftigt holde sig skjult, og hvis nogen daglig spiser af den, bliver han ej skadet af Parlysis.
Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 106-109.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
BERBERIS
Marius Kristensen (K 48): Berberis – (Berberis vulgaris L.)
Marius Kristensen (NKS 66.8, 1. urtebog): berberis – (Berberis vulgarid L.)
Berberis. kald oc thyr innæn annæn trappe. thæt slykkær thyrst af hetæ. styrkær liuær oc kølær hetæ boldær of thæt lægs with.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 8)
Berberis. er thyr oc kald .i. annæn trappæ. thæt slykær thyrst af hetæ. Styrkær lyuær. oc kølær hetæ boldæ of thæt lægs with.
(Kilde: håndskriftet NKS 66.8, 1. urtebog i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stebøger og kogebøger, s. 114)
BETONIE
Hauberg: Bethonica, Betonia, Betunica, Iordhumble, Iorhommell, Betonica – (Betonie, Betonica officinalis L.)
Marius Kristensen (K 48): betonica, iorth humlæ – (Betonica officinalis L. Det danske navn kunde dog tyde på, at Harp. ikke har holdt Betonica ude fra nærbeslægtede arter af slægterne Origanum og Glechoma.)
Betonie er en nyttig Rod; hvis den bliver kogt med god Vin og drukket om Morgenen, udtørrer og uddriver den ethvert Feberanfald. Ligeledes stødt med Vin og tilsat Æggehvide og lagt på Saar med en Klud læger den forunderligt. Ligeledes stødt for sig selv eller pulveriseret og lagt på Saaret eller strøet i tillader den ikke, at det bløder. Ligeleds hvis den bliver stødt med Vin og bundet paa et Saar, uddriver den det raadne Kød deraf og lader det ikke vokse. Ligeledes kogt med god Eddike, og hvis Hovedet bliver vasket med det, mildner den al Hovedets Smerte og bringer det godt i Orden.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 114-117.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Betonica. Iorth humlæ. hun gør at pissæ. oc for cummær sten innæn blæthræ. mæth hunugh. oc mæth win bland oc drukkæt tha dughær thæt for watn sot. oc thæm thær bloth spittæ. ær hun goth mæth puscha. fangær man hug a øghæn. oc gør plastær af hænnæ blath stampæth oc læggær a. thæt hialpær. Blandær man hænnæ os til oli af rosæ. oc druppær innæn øræn. tha dughær thæt for wærk innæn øræn. Stampær man thænnæ yrt wæl smat. oc blandær with sothæt hunugh. thæt hialpær hostæ. oc sukkælsæ oc thæt hialpær markyns syknæth innæn maghæ. Stampær man thænnæ yrt sma. oc blandær with attæ lotæ watn. oc nindæ win. oc drikkær thæt dughær at fangæ løsn. til grønæ sar scal man hænnæ blath stampæ mæth salt. oc læggæ with tha helæs the. Stampæs hun en oc læggæ with brot houæth thæt hialpær. Siuthær man hænnæ blath tha dughær thæt øghæn mykæt for markyns ilt. ætær man thænnæ yrt ællær drikkær tha hialpær thæt øghæn thær mykæt rinnæ. Oc thæt dughær oc storlic myrkæ øghæn. Stampær man iafnt wæt af rutæ with hænnæ. oc drikkæs mæth lat watn. tha wrækæs burt tht bloth. thær øghæn skathær. oc swa frælsæs øghæn. Drikkær man hænnæ mæth lat watn. tha rensæs bryst. oc maghæ af markyns illæ siuknæth. Liuær oc milt hialpæs af hænnæ dryk thæghær hun worthær sothæn. Drikkær man lat watn mæth hænnæ. tha dughær thæt for mykæl wærk innæn qwith. Latær man hunugh til hænnæ. that dughær hun for hostæ. oc løsær qwith. for hwar dax rithæ. tak en lot af wægbrethæ. oc twa lotæ af thænnæ yrt oc stampæ. oc drik mæth lat watn fyrræ æn kuldæn takær. thæt hialpær. Stampæs hun oc drikkæs ithelic warm. tha dughær hun for watn sot. Stampær man hænnæ rot. oc drikkær mæth watn. oc lit win. thæt rensær und hunskæ mæth upcastæn. Drikkær man hænnæ blath. ællær frø stampæth mæth win. thæt dughær for etær. Drikkæs hun mæth lat win. thæt dughær for gulæ sot. worthær hun thiurt oc stampæth oc ælt mæth hunugh oc æt swa mykæt ænzæ en bøn æftæ natworth. tha dughær thæt maghæ at mat mughæ smætæs wæl innæn hænnæ. worthær en kringlæ gørth af thænnæ yrt um hugormæ thaær hun er grøn. tha thoræ the aldrigh yuær thæn kringlæ faræ. num bitæ hwar annæn. oc sla mæth theræ halæ. e til the dø. Hwa thænnæ yrt a sik bær. han ma af ængæn skathælic lækdom fangæ skathæ. Oc thæn thær hænnæ ithælik drikkær. tha gangær burt bleknæ. oc cummær bætræ lyt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 65-66)
BRANDBÆGER
Hauberg: Senetheon, Zeniceon, Seniteon, Brandbæger – (Almindelig Brandbæger, Senecio vulgaris L.)
Brandbæger er en god Urt, som kogt med Bævergejl og drukket varm mildner Paralysis indvendig i Menneskets Legeme. Ligeledes Brandbæger kogt med Eddike, og hvis det skabede Hoved bliver vasket varmt dermed, uddriver den kraftigt al Urenhed. Ligeledes kogt med Vin og drukket varm om Morgenen blødgør den alle Pustulae indvendig i Legemet og uddriver Ulcera.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 94-95.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
BULMEURT
Marius Kristensen (K 48): ivsquiamus, hyoscyamus, bylnæ, bylne – (bulmeurt, Hyssopus officinalis L.)
Ivsquiakus. Bylnæ. hun ær thrinnæ kyns. oc hauær kald naturæ. En hauær hwit frø. annæn røt. thrithi swart. Thæn thær hwit hauær frø. hun ær mæst i lækdom. Thæn mæth swart frø hauæs æi til lækdom. Stampæ hænnæ blath. oc lat til polentam. oc læg with hwarkyns byld thæt dughær. oc swa hialpær thæt fotæ syknæth. hænnæ os dræpær om i øræ. of hun latæs thær i. oc dughær for marskyns øræ wærk. Hælder man længi thæn ædik innæn sin mun. thær hænnæ røtær æræ sothnæ innæn. thæt hialpær for tanwærk. Stampær man bylnæ oc takær hænnæ os af hænnæ frø thær stampæs. oc smitær ofna manz oghæn thæt dughær for und hunskæ thær ut rindær. Stampær man bylnæ frø mæth win. oc læggær ofnæ. thæt hialpær bolnæ spinær. oc bolnæ koddæ. Ætæs hun ænzæ kal. tha gør hun syfn. oc hænnæ os dughær hwart sar hun latæs innæn. Oc hun spækær hostæ. Latæs hun til øghæn smørælsæ. tha dughær hun for øghæn hetmæ. oc byld innæn øghæn.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 83)
BYNKE
Hauberg: Arthemesia, Arthimesie, Arthymesia, Artimesia, Beypoz, Buckel, Bynck, Arthimesia, Bynke – (Graabynke, Artemisiavulgaris L.)
Marius Kristensen (K 48): bynkæ, artemisia – (gråbynke, Artemisia vulgaris (og campestris?) L.)
Marius Kristensen (NKS 66.8, 1. urtebog): bynke, artemisia, bunæ – (gråbynke, Artemisia vulgaris (og campestris?) L.
Bynke har Navn efter Arte[mis], fordi Urternes Egenskaber og Dyder er opfundne af hende, og har den Dyd, at hvis et Mennesker [faar] Hovedpine, bør han grave den op og vaske den godt og skære den i Stykker og afkoge den med Vin eller Eddike i en god Dagtime med Roden og derefter si den gennem en Klud og dermed vaske Hovedet saa varmt, han kan taale det. Herefter bør han binde om Hovedet med en Klud og lægge sig til Sengs en Time, indtil Sveden gaar ud af ham, og dette skal han gøre tre eller fire Dage, og saa vil han være rask. Ligeledes hvis en Kvinde ikke kan føde, bør hun koge den med Eddike og støde den godt og si den gennem en Klud og opbevare den i en ren Krukke, indtil den er renset, og derefter skal hun drikke den varm, og hun vil hurtigt føde. Ligeledes hvis en Kvinde efter Fødsel pines af svære Sting omkring Navlen, bør hun afkoge den i Vand og støde den og binde den med en Klud varmt paa Navlen i en Dagtime, og den vil mildne Smerten (urigt Varmen), Ligeledes fordriver enhver, der i Feberanfald drikker den kogt og varm, straks kraftigt Febrene.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 88-91.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Arthemesia. thæt ær bynkæ. Drikkær kunæ hænnæ thær det barn hauær. tha kummær barn ut af hænnæ thænnæ yrt gør at pissæ. oc løsær sten innæn blæthræ. hun dughær for gulæ sot of man drikkær hænnæ oftæ mæth win. of bynkæ stampæs mæth istær oc lægx yuær oxæl. thæt dughær. of man drikkær bynkæ mæth win. tha ma han æi skathæ fangæ af nokær lækdom. oc æi af dyr warthæ bitæn. worthær bynkæ stampæth ællær wæld innæn win. ællær øl. tha dughær thæt bothæ mæth goth den oc goth thæft oc for the siuknæth thær sogthæ æræ. oc thæt styrkær maghæ oc helær hiartæ røtær oc ær nytlict til markt annæt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 11)
Artimesia. ær bunæ. Drikær konæ hænnæ thæt døt barn hauær. tha gar thæt ut. af hænnæ. Thæn yrt dughær for at pissæ. oc løsær steen .i. blæthræ. Hun dughær oc for gulæsot of man drykær hænnæ oftæ mæth win. Stampær man bunæ mæth istær. oc læggær with oxl. tha dughær thæt. Of man drikær bunæ mæth win. tha far man æt skathæ af nokærkyns lækydom. oc æi af diurbit. Warthær bunæ stampæt mæth win. ællær wæld mæth oli. tha dughær thæt bathæ til goth døøn. oc til goth thæft. oc for the siucdom thær sauth ær. oc styrkær maghæ oc helær hiarthæ røtær. oc ær nytælict til mangt annæt.
(Kilde: håndskriftet NKS 66.8, 1. urtebog i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stebøger og kogebøger, s. 107-108)
BØNNE
Hauberg: Bøn, Hestebønne, Faba – (Bønne, Vicia Faba L.)
Bønne er vaad og varm; kogt og godt renset gennem en Sigte og siet og derefter gjort til Vælling med Gedemælk og spist renser den al Mavens Daarlighed og medfører god Sundhedstilstand og bringer let Søvn.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 78-79.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
CHAMÆDRYS
Marius Kristensen (K 48): germandrea, af de planter, som har båret dette navn, er Teucrium Chamædrys L, Thymus Chamædrys Fr., Veronica Chamædrys L. (tveskægge ærenpris, gamander), Teucrium er på ingen måde umulig
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Germandrea. hun ær het oc thiur innæn thrithi trappæ. hun wrækær ut døt barn. of thæt drikkæs mæth watn. oc thæt dughær for hostæ. oc thæt thær synddær ær helær hun. of thæt blandæs mæth ædik. oc drikkæs. hun thyrrær milt. oc drikkæs hun mæth win. tha rensær hun kunær. oc swa dughær thæt for watn sot. oc swa dughær hun oc for etærlikt bit. Stampæs hun oc lægx ofna. tha dughær thæt allæ thæssæ thær nu æræ saghæ. oc thæt rensær fult sar. thot thæt ær gamælt. of thæt stampæs mæth hunugh oc lægx ofna. Stampæs hænnæ os mæth hunugh oc smøris a øghæn. tha worthæ the skæræ oc æi myrki. Stampær thu hænnæ mæth oli. oc smør likomæn mæth. tha æltær hun kuld burt. oc gør hetmæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 52-53)
CIKORIE
Marius Kristensen (K 48): sponsa solis, solyrt, solsequium – (cikorie, Cichorium Intybus L, eller endivie C. Endivia L.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Sponsa solis. solyrt. hun ær kald oc thyr innæn fyrstæ trappæ. oc styrkær maghæ. oc dughær for hugormæ bit. oc scorpions. oc for andræ ormæ styng ællær bit.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 93)
COSTUS
Marius Kristensen (K 48): costus – (Costus arabicus L.)
Costus. ær twinnæ kyns. en ær røth. oc thung. oc besk oc kummær af india land. Oc annæn ær hwit oc læt oc hauær ei besklec. oc cummær af arabia land. Tho ær thæn røthæ nytlær innæn lækdom. the æræ bathæ hetæ oc thyrræ innæn thrithiæ trappæ. oc the rensæ nættæ. oc wrakæ burt alt thæt thær menær. the helæ milt. oc liuær. oc æltæ burt sithæ wærk. of the giuæs mæth lat win. the dughæ for spolormæ. of the stampæs mæth hunugh. oc bæræs a anlætæ. tha rensæ the alnæt af ent illt. thæt hetær lentigo. oc the gøræ qwinnæ lustæ. of the drikkæs mæth lat win. oc lit hunugh. Smør man hænnæ thær rithæ hauær. fyrræ æn rithæ takær. tha hiælpær thæt for rithæ. Oc thæt dughær for wærk innæn lar. oc worthær thæt stamæøt smat. tha dughær thæt gamælt sar. of thæt strøs thæræ innæn.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 48-49)
CYPERUS
Marius Kristensen (K 48): ciperus – (halvgræsset Cyperus longus L., men dette har næppe været kendt her i landet)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Ciperus. hun ær thyr oc het innæn annæn trappæ. Drikkær man hænnæ. tha dughær hun for sten oc rymær. oc rensær allæ wæghæ thær nættæ ma ut gangæ. oc thæt gør det barn ut at kumæ af kunæ bakæ sik mæth thæt watn thær yrtæn siuthæs i. fangær hel man røk af thænnæ yrt. tha worthær han fast oc lættæræ. hun thyrrær of mykæl wætæ. of man drikkær hænnæ oftæ. worthær hun sma stampæth oc ælt mæth hunugh. tha rensær thæt storlic boldær oc fulæ sar. oc hælst dughær thæt sar mun. Drikkær man hænnæ. tha styrkær hun krank maghæ. oc drikkær man thæt oftæ. tha hialpær thæt mykæt for watn sot. oc hun rensær watnsfull hunskæ mæth nættæ. Stampæs thænnæ yrt. oc latæs ædik with. tha helær thæt sma boldær. oc menær thæm at sprethæs.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 69)
CYPRES
Marius Kristensen (K 48): cipresus, cipræs, cypressus, cipres – (cypres, Cupressus sempervirens L. )
Cipresus. cipræs. ær ent træ het oc thiurt innæn fyrstæ trappæ. hænnæ grenæ. oc æplæ æræ gothæ til lækdom. thighær the æræ grønæ. the helæ thæt thær nyskoræt ær. oc thæt thær riuæt ær. Gøræs plastær af hænnæ æplæ oc grønæ. oc lægx mællæ ræthiænæ. tha hialpær thæt thæn thær tharmæ æræ nithær lupnæ i manz skap. thæt thyrrær bløtæ limmæ oc giuvær thæm at worthæ harthæ oc hauæ theræ kraft. worthæ hænnæ grenæ sma stampæth mæth lit mirræ. oc drukkæt mæth win thæt styrkær manz blæthræ. at thæt fangær æi ill siuknæth innæn sik oc helær strangwirtam. Cipræs. oc biogmiæl. oc ædik samman bland. thæt dughær for thæn illæ eld. Cipræs æplæ grønæ druknæ mæth win dughær scaddæ inulfæ. oc for bloth ryn. oc æltær burt allæ undæ hunskæ thæt nithær faræ til mans tharmæ oc inulfæ. Oc hun dughær for hostæ. Stampæs hænnæ grenæ mæth ædik. oc mæth wox oc oli. oc lagth ofna maghæ. tha styrkær thæt maghæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 89)
DIKTAM
Marius Kristensen (K 48): diptannum, diktani, diptammnum – (er formodentlig Dictamnus albus L., den mærkelige haveplante, der udsondrer ætherisk olie i så store mængder, at den fordampende olie kan antændes)
Diptannum. diktani. thæt ær het oc thiurt innæn thrithi trappæ. hun rensær sar af undæ hunskæ. worthær hænnæ os drukkæn ællær næthæn undær lagth tha cummær hun døt barn ut af mothær qwith. oc thæt skin um barnæt war ænzæ hinnæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 64)
DILD
Marius Kristensen (K 48): anethum, anetum, dil – (dild, Anethum graveolens L.)
Anetum. dil. thæt ær het oc thiurt innæn annæn trappe. Drikkær fostær mothær thæt thær dil ær sothæn i tha worthær hun yfræt mialk oc ær goth for siukdom innæn maghæ. takær thæn siukæ thry kar la af hænnæ. og ræpær oftæ. tha ær thæt mark. at thæn undæ siuknæth ær burtæ af maghæn. Oc thæt ær got for væmmælsæ. oc thæt gør at pissæ. oc for kummær alt thær thæt menær. Stampær man dil. oc drikkær hænnæ os. tha hialpær thæt for wærk innæn qwith. oc innulfæ. oc thæt gør mat at smæltæ skøtælik. Drikkær man thæt oftæ. tha scathær hun siun. Oc hun thyrrær oc thæn sæth thær man skal føtæs af. Thyrrær man dilfrø. oc stampær smat. oc læggær with drypæl. thæt ær hænnæ storlic got. Thyrrær man dil rot. oc stampær sma. tha hialpær thæt for det køt innæn sar. oc thæt helær fulæ sar. oc boldær. oc mæst a manz scap. of man strør thæt i saræn oftæ. of dil frø stampæs. tha dughær thæn døn for mykæl hikkæn. of thæt ær fyrræ thiurt oc wæl het. oc dønæs oftæ. Stampær man dil røtær. oc læggær wih øghæn. Thæt dughær for mykæl hetmæ innæn øghæn. Thyrrær man dil frø mykæt oc læggær with. ællær of man takær blostær af dil. oc siuthær innæn oli. tha hialpær thæt for the knytræ oc thæt køt thær for næthæn wæxær innæn oc hos manz baklot. Oc thæt dughær mæst the siukdomæ thær man fangær af kuld. oc thæt hialpær for howæth wærk. Oc thæt hialpær for sina sprængæ oc wrækær burt kuld.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 61-62)
DODDER
Marius Kristensen (K 48): nigella, dudrækorn; nigella urigtigt hos Macer = Lolium altså en græsart, er ligesom L. blevet misforstået.- (Det danske navn dudrækorn tyder nærmest på dodder, Camelina sativa L.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Nigella. dudrækorn. thær summæ sighæ at klint ær. Stampæs hun mæth pipær rot. oc mæth lit salt oc lægs a. tha dughær hun for cancer. oc upnæ sar oc swa dughær hun oc likwærthing. Siuth sammæn brænnæ sten mæth win. oc duuæ muk. oc frø af liliæ. thæt brytær boldær. oc bløtær thæt thær hart ær. of thæt lægs a oc bakæs mæth. man scal sythæ hænnæ oc blandæ røkælsæ. oc saphran. oc læggi with lar wærk. hun scal siuthæs i attæ lotæ watn oc nindæ lot win. of kunæ mæth barnæ røkær næthæn mæth thænnæ yrt. tha læggær hun sin byrthæn skøt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 80)
DRAGANTEA
Marius Kristensen (K 48): dracontea – (er snarest en Arum, måske Arum maculatum L., dansk ingefær; man kunde også tænke på Polygonum Bistorta L., slangerod-pileurt.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Dragantea. hwa sum stampæ hænnæ røtær. oc smør sic mæth. tha dughær thæt for markyns siuknæth. of man drikkær thæt. tha løsær thæt qwith. oc maghæ hetmæ mykæl slykkær thæt. of thæt qwekæs wæl thær mæth. for howæth hetmæ. oc for howæth wærk. dughær thæt. of thær blandæs ædik with. oc thæt rensær fulæ sar. oc fyllær diup i sar. oc thæt hialpær wæl thæt thær brænt ær af eld. haldær man thæt længæ innæn sin mun. tha hialpær thæt for tanwærk. oc harthæ brar gør thæt bløtæ. oc thæt takær burt klathæ for innæn.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 72)
DYVELSDRÆK
Marius Kristensen (K 48): asa – (dyvelsdræk, saft af roden til Ferula Asa foetida L)
Asa. ær het oc thiurt innæn thrithi trappæ. oc helær qwartan. enskyns rithæ. Thæghær hun drikkæs mæth warm sapæ. tha rensær thæt thæn røtæ thær af qwartan gær. Swælghær man thæt mæth stekt æg. tha helær thæt hostæ af kuld. Lægx hun innæn søth tha dughær thæt for lungæ sot af kuldæ. thæt løsær oc byld. oc siuknæth innæn liuær. worthær hun giuæn mæth thyrræ fika. tha hialpær thæt for gulæ sot. oc for watn sot af und hunskæ. worthær hun bland mæth win. ællær ædik. oc lagth ofna skurf. tha rensær thæt. Gør man hænnæ til øghæn smørælsæ. tha hwæssær thæt siun. Drikkæs hun mæth warmt watn tha hialpær thæt for hes røst.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 59)
DØVNÆLDE eller MARRUBE eller HJERTESPAN
Marius Kristensen (K 48): marrubium, blindæ nætlæ – (døvnælde, Lamium album L.; marrube, Marrubium vulgare L.; hjærtespan, Leonurus L., eller Marrubiastrum L.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Marrubium. Blindæ nætlæ. hun ær het oc thyr innæn annæn trappæ. Drikkær man hænnæ. tha dughær hun for ymærst bryst wærk. hun dughær for ængi. oc for hostæ. hun skyndær barn byrth oc kummær ut barnæ skin. Latær man hunugh with hænnæ. tha rensær hun sar. oc boldæ i sit køt. Drikkær man hænnæ. tha hialpær hun sithæ wærk. worthær hænnæ os hiurth. tha dughær hun allæ thæssæ.Blandær man hænnæ os mæth win oc hunugh tha dughær thæt myrk øghæn oc swa dughær thæt myrk øghæn. oc swa dughær thæt for gulæ sot. of man latær osæn innæn næsæ. oc for mykæl øræn wærk of hun blandæs mæth oli af rosæ oc gytæs innæn øræ. Thæm thær syknæth hauæ innæn blæthræ ær thænnæ yrt æi godt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 78-79)