Bynke har Navn efter Arte[mis], fordi Urternes Egenskaber og Dyder er opfundne af hende, og har den Dyd, at hvis et Mennesker [faar] Hovedpine, bør han grave den op og vaske den godt og skære den i Stykker og afkoge den med Vin eller Eddike i en god Dagtime med Roden og derefter si den gennem en Klud og dermed vaske Hovedet saa varmt, han kan taale det. Herefter bør han binde om Hovedet med en Klud og lægge sig til Sengs en Time, indtil Sveden gaar ud af ham, og dette skal han gøre tre eller fire Dage, og saa vil han være rask. Ligeledes hvis en Kvinde ikke kan føde, bør hun koge den med Eddike og støde den godt og si den gennem en Klud og opbevare den i en ren Krukke, indtil den er renset, og derefter skal hun drikke den varm, og hun vil hurtigt føde. Ligeledes hvis en Kvinde efter Fødsel pines af svære Sting omkring Navlen, bør hun afkoge den i Vand og støde den og binde den med en Klud varmt paa Navlen i en Dagtime, og den vil mildne Smerten (urigt Varmen), Ligeledes fordriver enhver, der i Feberanfald drikker den kogt og varm, straks kraftigt Febrene.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 88-91.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

Arthemesia. thæt ær bynkæ. Drikkær kunæ hænnæ thær det barn hauær. tha kummær barn ut af hænnæ thænnæ yrt gør at pissæ. oc løsær sten innæn blæthræ. hun dughær for gulæ sot of man drikkær hænnæ oftæ mæth win. of bynkæ stampæs mæth istær oc lægx yuær oxæl. thæt dughær. of man drikkær bynkæ mæth win. tha ma han æi skathæ fangæ af nokær lækdom. oc æi af dyr warthæ bitæn. worthær bynkæ stampæth ællær wæld innæn win. ællær øl. tha dughær thæt bothæ mæth goth den oc goth thæft oc for the siuknæth thær sogthæ æræ. oc thæt styrkær maghæ oc helær hiartæ røtær oc ær nytlict til markt annæt.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 11)