ENHVER BRUG AF PLANTERNE SKER PÅ EGET ANSVAR. NOGLE AF PLANTERNE ER GIFTIGE.
PLANTER E-H
OM PLANTENAVNE
Af gode grunde har Henrik Harpestreng (d. 1244) navngivet planterne på gammeldansk eller latin.
Af lige så gode grunde har han ikke anvendt Linnés (1707-1778) systematik.
Da det er behæftet med usikkerhed, hvilken eller hvilke arter (efter Linné) Harpestreng har anvendt, bliver der her på hjemmesiden fortrinsvis anvendt gængse, nutidige danske plantenavne og fotos.
Under de nutidige plantenavne står de middelalderlige plantenavne, som forskerne har fundet i forskellige håndskrifter, samt i parentes forskernes egne bud på nutidige plantenavne.
ENEBÆR
Hauberg: Eneber, Enneber, Juniperus, Enæbær, Roch holder, Rechholder, Juniperj, Enebær – (Ene, Juniperus communis L.)
Enebær, syv eller ni, givet at spise paa fastende Mave styrker Hjernen, styrker Sanserne, bevogter Synet, renser Brystet, klarer Stemmen, uddriver Vinde, styrker Maven, bevirker Fordøjelse af Maden, opløser Resterne (?), hjælper mod Nyrenes Gift og Smerte og mod Paralysis, bryder Sten, varmer Knoglernes Marv, giver godt Aandedræt.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng. Liber Herbarum, s. 130-131.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
ERUCA
Marius Kristensen (K 48): eruca, akærkal, akærkaal – (Brassica Eruca L., Eruca sativa Lam., måske er der snarere tænkt på Sinapis alba L., hvid senop)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Eruca. akærkal matælic het oc thyr. thæt smæltær mat i maghæ oc thæt gør at pissæ. of man ætær ællær drikkær thæt. man ætær thæt mykæt nytlæct. thæt wrækær burt hostæ. worthær thæt mæth hunugh ælt. tha rensær thæt manz huth af smittæ. oc gør anlæt rent. worthær hænnæ rot sothæn. oc sithæn sma stampæth oc lagth with brotæn ben. tha cummær thæt the brutnæ ben ut worthær hænnæ frø stampæt mæth win. oc drukkæt tha dughær thæt for hwarkyns wathælict hug. worthær hun stampæth mæth oxæ gallæ. oc smurth up a. tha rensær thæt swartæ smittæ. worthær hun mæth win fastælic drukkæn. tha rensær thæt swartæ smittæ. worthær hun mæth win fastælic drukkæn. tha hærthær hun man til at tholæ bardaghæ. Latæs hun til solæ oc ætæs. tha gør hun syfn. oc hænnæ frø thæt sammæ worthær hun ætæn ællær drukkæn. tha gør hun mykæl lust til quinnæ. Blandæs læktukæ oc mæth hænnæ. oc ætæs swa. thæt ær mykæt helsumt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 31-32)
ERT (ÆRT)
Hauberg: Pisa – (Ært, Pisum sativum L.)
Ert er tør og varm, kogt og spist giver den god Fordøjelse og varmer Maven godt, men vogt dig for at spise den, hvis du har nogle Ulcera eller Byld, fordi den forøger Smerten, og spis den ikke under Aareladning, ej heller naar du lider af Øjensmerte, fordi den frembringer og forøger Varme og Betændelse og foraarsager svære Sting og tillader ikke, at den urene Vædske flyder fra Øjnene.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 76-77.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
FARVEVAJD
Marius Kristensen (K 48): gaysdus, gaisdus, gaisdo – (farvevajd, Isatis Tinctoia L.)
Gaysdus. worthær hun stampæth hænnæ blath. oc uppa lagt. tha stæmmær hun bloth i myklæ sar oc gør thæm thættæ. oc dughær for hwærkyns bold. Stampæs hun mæth hunugh oc lægx with. tha helær thæt fulæ sar. oc rensær. thæt rensær smittæ. oc hialpær for thæn illæ eld. of hun tempræs mæth thæt hwitæ af æg. oc lægx ofna.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 53)
FEBERNELLIKEROD (BENEDICTA RØD)
Hauberg: Benedicta Ruffa, Rød Benedicta – (Feber Nellikerod, Geum urbanum L.)
Benedicta er to Slags, nemlig hvid og rød, og begge er nyttige og gode, og først skal der tales om den røde Benedicta og om dens Dyd. Den kaldes Benedicta af den Grund, at den omdanner paa en god Maade al Drik, og den (Drik), som ikke har sin egen Dyd, omdanner og styrker den og bringer til god Lugt, hvis den bliver godt renset med rent Vand og lagt i Drik godt tildækket Dag og Nat. Ligeledes hvis nogen drikker en Drik af den, faar han paa den Dag en rød og smuk Lød. Ligeledes i hvilket Hus eller Kammer den bliver lagt, der kan ingen Frø eller Slange eller andet giftigt holde sig skjult, og hvis nogen daglig spiser af den, bliver han ej skadet af Parlysis.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 106-109.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
FENNIKEL.
Marius Kristensen (K 48): feniculum, foeniculum, fænikæl – (fennikel, Foeniculum officinale ALL.)
Feniculum, fænikæl thæt ær thyrt oc het innæn annæn trappæ. Drikkær man fænikæl os oc win sammen. thæt dughær for alt etær. fænikæl rot stampæth oc osæn blandæth mæth hunugh hialpær øghæn af alt myrk. of the smøriæs oftæ thær mæth. takær man grønt fænikæl frø. oc stampær oc thyrrær mæth sol thæn os thær af cummær. thæt dughær for alskyns siuknæth innæn øghæn. oc fænikæl os dræpær orm innæn øræn. fe-nikæl rot sothæn innæn biug soth. dughær for siuknæth i niuræ. Drikkær man fænikæl os oc win. thæt dughær for throtnæ limmæ af watn sot oc swa dughær thæt. oc for etær bit. oc for lungæ sot oc for siuk liuær. oc swa giuær thæt fostærmothær mykæl mælk. fænikæl rot sothæn innæn win ællær watn oc drukkæn ær goth for sot i blæthræ oc rensær manz nættæ. Drikkær man hænnæ mæth win. thæt hiælpær for wæmæls. oc mæth watn for hetmæ i maghæ. Siuthær man fænikel rot innæn win. thæt dughær for wærk innæn manz anbuth of thæt qwekæs thær mæth. ællær mæth smørælsæ gørth thær af. tæmpræ fænikæl rot mæth ædik that dughær oc for hwarkyns bold. fænikel frø tempæræth mæth win oc drukkæt gør lust til quinnæ. oc swa dughær thæt oc for sithæ wærk. ællær of man drikkær thæt watn hun siuthæs innæn. hugormæ thæghær the ællæs tha ætæ the fænikæl. oc forthy ma thæt dughæ gamælt folc mykæt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 15)
GALANGA
Hauberg: Galiga, Galliga, Galganum – (Galanga, Alpinia officinarum Hance)
Marius Kristensen (K 48): galanga, galiga, galliga – (galangarod, den indførte rodstok af Alpinia officinarum Hance.; navneændringer kunde tyde på, at den er blevet forvekslet med ærteblomsten Galega officinalis L.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Galanga er tør og varm og har disse Dyder: Første Dyd er, at hvis et Menneske aarelades og holder dens tyggede Rod i Munden, tvinger den det onde Blod til at udgaa af Legemet og tilbageholder ved sin Dyd det god Blod i Legemet. Anden Dyd er, at bliver den spist om Morgenen, uddriver den al Stank fra Tænder og Mund. Tredie Dyd er, at bliver den tygget med Vin og nedsvælget, styrker og varmer den i Maven. Fjerde Dyd er, at hvis et Menneske spiser den om Morgenen eller har den under Tungen, bliver alle Ord fra hans Mund Mennesker kærkomne. Femte Dyd er, at hvis nogen spiser den og tygger en Del af den i Munden og smør den om Tindingerne, den Dag smerter hans Hoved ikke. Sjette Dyd er, at hvis nogen spiser den Morgen eller Aften og holder den i Munden, naarsomhelst han har Samleje med en Kvinde, minster han ikke sine Kræfter, og hans Elskov behager Kvinder meget. Syvende Dyd er, at hvis nogen spiser den om Morgenen og drikker den med varm Vin, mister han den Dag ikke sin Lød. Ottende Dyd er, at hvis en Kvinde holder den tygget i Munden og har Samleje med en Mand, kan hun næppe undfange, men det bør ikke siges Kvinder.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s.48-53.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Galanga. ær galiga. het trifald oc thyr. Thæt dughær kald maghæ. og gør mat at smæltæ i hænnæ. oc gør mun wæl at dønæ. thæt wærmær nyræ. oc gør lust til quinnæ. Thæt dughær oc thæm thær hauæ siuknæth innæn koddæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 39)
GALNEBÆR eller NATSKYGGE
Marius Kristensen (K 48): maurella, halghæ bær yrt, hælghæbær – (Maurella bruges både om Solanum-arter og andre nærstående planter, Solanum Dulcamara L.[bittersød natskygge], Solanum nigrum L. [sort natskygge]. Der kunde også tænkes på Atropa Belladonna L., galnebær (er den kendt så tidligt?) )
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Maurella. halghæ bær yrt. hun ær storlic kald. Drøpær man hænnæ os innæn øræ. tha dughær thæt storlic for ilt innæn øre. worthær hun stampæth oc lagth with thæt thær woxær innæn manz øghæ næst. ænkyns kiøt æncæ wartæ thæt hialpær. Blandær man salt oc brøth with thænnæ yrt. oc læggær with. thæt hialpær for ent thær woxær innæn øræ ænzæ litæl nut. of hænnæ os smitæs ofna thær mykæl klathæ hauæ. thæt hialpær. Thænnæ os for næthæn lagth dughær oc quinnæ for theræ syknæth bloth ryn. Stampæs hænnæ blath. oc lat polæntam with. thæt dughær for thæn illæ eld. æn latæs thær with silf frothæ oc oli af rosæ. tha dughær thæt æn meræ. worthær thæt stampæth oc lagth with hetæ boldær. thæt hialpær. bothæ innæn. oc swa utæn. oc mæst for boldæ innæn liuær. of man drikkær hænnæ os. ællær ætær rat. ællær sothæt tha dughær thæt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 35-36)
GRANATÆBLE
Marius Kristensen (K 48): balaustia – (granatæble, skal være de affaldne blostre af Punica Granatum L.)
Balaustia. ær kald oc thyr innæn annæn trappæ. thæt dughær for blothryn oc helær inulfæ thær spiællæth æræ. oc thæt styrkær qwith oc standær gen undæ hunskæ. at the kummæ æi til hænnæ. oc thæt gør haft oc menær løsn thær mæth bloth ut gær. worthær hun sma stampæth. oc strøth uppa thæt thær huth ær af gangæn oc sart ær. tha helær thæt skøt. Thwæs mun af thæt thær hun worthær sothæn innæn. tha thyrræs thæn undæ hunskæ thær til tangiørthænæ flytæ. oc the tændær thær røtes. the fangæ fæstæ. Legx thæt a thæt thær riuæt ællær slitæt ær tha gøræs thæt thææt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 93)
GULEROD eller PASTINAK
Marius Kristensen (K 48): Pastinaca var vel i middelalderen fællenavn for den vildtvoksende og dyrkede Daucus Carota L., gulerod og den vildtvoksende og dyrkede Pastinaca sativa L., Pastinak. Det danske navn Moræ tyder dog afgjort på den første – (gulerod, Daucus Carota L.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Pastinaca. thæt ær moræ. hænnæ røtær. oc hænnæ frø æræ gothæ. Siuthæ man moræ røtær innæn win mæth lit hvnugh oc drikkær. thæt ær got for siuk milt. oc siuk liuær. oc lyndæ wærk. Siuthær man moræ røtær innæn miælk. oc ætær ællær drikkær thæn soth han dughær thæm thær ængi hauær. oc ær goth for løs buc. Moræ rot hængd um hals ær goth for bolnæ koddæ. Thæn thær moræ ætær. ællær bær ofna sic. hanum mughæ æi hugormæ skathæ. of man ætær mykæt af moræ. tha fangær man lust til quinnæ. of man smør tændær mæth moræ rot. tha linæs tan wærk oftæ. Drikkær man moræ os. tha ær thæt got for scorpions styng. æn stampær man moræ mæth hunugh oc læggær with qwith thær dighær ær. tha hiælpær thæt. lugi røtær føthæ batær æn moræ røtær.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 19-20)
HAMP
Hauberg: Hampæ, Canapum, Canopum – (Hamp, Cannabis sativa L.)
Hamp er vaad og varm; kogt og spist uddriver den al Gift og uren Vædske fra Hjertet, og hvis den ogsaa raa bliver knust mellem Hænderne og smurt og bundet paa Slangebid, uddriver den kraftigt Slangegiften, og dette viser sig ved, at naar en Hjort bliver ramt af en Pil, løber den staks til Hamp og river dens Frø løs med sin Mund og lægger det i Saaret, og straks gaar Pilen ud, og den læges.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 78-79.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
HASSELURT
Marius Kristensen (K 48): uulgago – (hasselurt, Asarum europæum L.)
Uulgago. thæt ær het oc thyrt innæn thrithi trappæ. Thæt gør at pissæ. oc rensær kunær af theræ urenslæ. oc swa dughær thæt foræ siuknæth innæn liuær. Drikkær man hænnæ oftæ. tha hialpær hun for watn sot. oc for lar sot. hvn rensær oc hiartæ røtær mæth upcastæn.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 69)
HIRSE
Hauberg: Milium, Millium – (Hirse, Panicum miliaceum L.)
Hirse er tør og kold; hvis den ofte bliver spist, kan den ikke i sig selv give god Fordøjelse, fordi den ikke har den Dyd at give Fordøjelse, men ligger i Maven som Bundfald; lad den ikke spises med nogen afførende Mad eller opvarmes med noget Fedtstof, fordi den i sig selv er ufordøjelig Mad.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 74-77.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
HJERTESPAN eller DØVNÆLDE eller MARRUBE
Marius Kristensen (K 48): marrubium, blindæ nætlæ – (døvnælde, Lamium album L.; marrube, Marrubium vulgare L.; hjærtespan, Leonurus L., eller Marrubiastrum L.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Marrubium. Blindæ nætlæ. hun ær het oc thyr innæn annæn trappæ. Drikkær man hænnæ. tha dughær hun for ymærst bryst wærk. hun dughær for ængi. oc for hostæ. hun skyndær barn byrth oc kummær ut barnæ skin. Latær man hunugh with hænnæ. tha rensær hun sar. oc boldæ i sit køt. Drikkær man hænnæ. tha hialpær hun sithæ wærk. worthær hænnæ os hiurth. tha dughær hun allæ thæssæ.Blandær man hænnæ os mæth win oc hunugh tha dughær thæt myrk øghæn oc swa dughær thæt myrk øghæn. oc swa dughær thæt for gulæ sot. of man latær osæn innæn næsæ. oc for mykæl øræn wærk of hun blandæs mæth oli af rosæ oc gytæs innæn øræ. Thæm thær syknæth hauæ innæn blæthræ ær thænnæ yrt æi godt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 78-79)
HJULKRONE
Marius Kristensen (K 48): borago, borrago – (boras, Borrago officinalis L.)
Borago. enkyns kal. thæt ær het oc wat innæn fyrstæ trappæ. Hun hialpær thæm thær hiarta wærk hauær af ent kalt bloth oc thyrt. Latær man hænnæ til win oc drikkær. tha gør hun glæthæ. worthær hun sothæn mæth hunugh oc sukær. oc swa drukkæt. tha hialpær thæt bryst. oc lungæ oc strupæ fra thæt thær scathælict ær.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 63)
HUMLE
Marius Kristensen (K 48): rubea, humlæ må være Rubia tinctorum L. eller Polygonum Bistorta L.; – (det danske navn humlæ, humle må imidlertid gælde Humulus Lupulus L.)
Rubea. humlæ. hun ær het oc thyr innæn fyrstæ trappæ. hun rensær milt. oc liuær. oc hialpær theræ sykdom. oc gør at pissæ. allæ licomæns limmæ rensær hun af røtæ. of hun worthær kunær for næthæn logth. tha rensær hun theræ bloth ryn. oc kummær døt barn ut. Giuæs hun at drikkæ mæth hunugh. oc lat watn tha dughær thæt for wærk innæn lyskæ. oc for lar wærk.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 90)
HVIDLØG
Hauberg: Allium, Huideløgh, Knoblauch, Alleum – (Hvidløg, Allium sativum L.)
Marius Kristensen (K 48): Allium, klofløk, clofløk – (hvidløg, Allium sativum L.)
Marius Kristensen (NKS 66.8, 1. urtebog):Allium, klofløk, clofløk – (hvidløg, Sllium sativum L.)
Hvidløg er vaadt og varmt og har den Dyd, at hvis et Menneske spiser det om Morgenen, renser det Brystet og uddriver Flegma og tørrer onde Vædsker og gengiver Lyst til at spise, men hvis det bliver spist for rigeligt, skader det Øjnene meget. Ligeledes hvis Hvidløg bliver stødt med Vin og holdt i Munden og med Fingrene gnedet omkring Tænderne, uddriver det al [Lugt og Pusdannelse] og styrker og bringer Tandkødet i Orden.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 60-61.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Allium. klofløk. thæt ær het oc thiurt innæn fiærthæ trappæ. Smør man sec mæth klofløk ællær ætær hænnæ tha helær thæt hugormæ bit. oc scorpions styng. allæ skathælæk ormæ fly for klofløk døn. Siuthær man klofløk mæth oli. tha ær thæn smørælsæ goth for allæ etær fullæ bit. thæt thær sundær worthær knusæt. helæs oc mæth thæt sammæ. Siuthær man klofløk mæth hunugh oc drikkær. thæt hiælpær for lungæ sot. oc swa of man ætær klofløk oftæ. Giuæs klofløk mæth centaurea en yrt thæm thær hauæ wata sot. tha thyrrær thæt theræ myklæ watn thær the hauæ innæn thæm. klofløk mæth win drukkæt gør løsn. oc swa dughærr thæt oc for gulæ sot. Siuthær man klofløk mæth bønæ oc smør thynninggæ mæth tha ær thæt got for howæth wærk. Stampæ gasæ istær with klofløk. oc giut thæt innæn øræ. tha dughær thæt mykæt øræn wærk. Worthær klofløk sothæn. tha hialpær han for hostæ. oc wrækær bort sukkælsæ. oc thæt gør skær røst bathæ sothæt oc rat. oc tho meræ of man ætær thæt oftæ sothæt. Siuthær man klofløk innæn grøt oc ætær thæt hialpær for hald. Stampær man klofløk mæth swinæ istær oc læggær a byld thæt dughær for stor byld hwa sum fastandæ ætær klcfløk hanum skathær æi dryk af ukænd watn. of man cummær i ukænd stath.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 21-22)
Allium. clofløk. Thæt ær het og thiurt .i. fiarthæ trappæ. Smør man syk mæth klofløk ællær ætær hanum. tha hølær thæt hugs orm bit. oc scorpion styng. oc allæ skathælyk ormæ fly for hans døn. Syuthær man klofløk .i. oli. tha ær thæn smøræls goth for allæ etærful bit. thæt ær oc got for thæt syndær warthær knusæt. oc for boldæ. ællær wære .i. blæthræ. Siuthær man klofløk .i. hunugh. oc drykær. thæt dughær for lungæ sot. oc swa of man ætær klofløk mæth ædikæ. Ætær man klof løk. mæth centaurea. en yrt. tha dughær thæt mykæt for watn sot. Clof løk mæth win druckæn. gør løsn. oc ær goth for gulæ sot. Siuthær man klof løk .i. bønæ oc smør thinnyngh mæth. thæt ær got for houæth wærk. Stampær man gasæ ystræ mæth klof løk. oc gyutær thæt .i. ørnæ. tha dughær thæt for wærk .i. ørnæ. Warthær klof løk sothæn. tha hyælpr thæt for hostæ. oc wrakær burt synkæls. oc thæt .gør skiær røst. batha sothæn. oc raa. oc tho meræ sothæn. Siuthær man klof løk .i. grøt. oc ætær. tha dughær thæt for hald. Stampær man hanum mæth swinæ ystræ. tha dughær thæt for buld of thæt lægs with. Ætær man klof løk fastændæ. tha skathær hanum æi druk af ukænd watn. of man komær .i. ukænd stath.
(Kilde: håndskriftet NKS 66.8, 1. urtebog i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stebøger og kogebøger, s. 109-110)
HVIDTJØRN eller VRIETORN
Marius Kristensen (K 48): rampnus, haghæn thorn, rhamnus, haghun thorn, skønt det danske navn snarest tyder på hvidtjørn, Cratægus Oxyacantha L., er det måske af Harp. rigtigt forstået som vrietorn Rhamnus catharticus L.
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Rampnus. haghæn thorn. kalt innæn fyrstæ trappæ. oc thyrt innn annæn trappæ. Thæt dughær for blæghn innæn mun. oc for wærk innæn qwith oc helær krane maghæ. Stampæs thæt oc lægx ofna thæt forkummær hin illæ eld. Hænnæ os of han latæs innæn smørælsæ. tha dughær han for alkyns øghæn wærk. oc mæst for hinnæ yuær øghæn gær. oc swa hænnæ os æn summæn. Drikkær man hænnæ os tha for kummær thæt stenæ innæn nyræ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 88)
HYLD
Marius Kristensen (K 48): sambuca, hyllæ, sambucus – (her er ment hyldetræ, Sambucus nigra L.)
Sambuca. hyllæ. het innæn annæn trappæ. hun gør synær at blotnæ. oc swa maghæ. oc gør at spi. Siuthær man hyllæ løf oc læggær with spinæ boldæ. thæt helær. Oli gørth af hyllæ. thæt helær scab. oc blæghnæ oc boldær innæn howæth. oc upnær lukta sar. oc hun linær ørnæ wærk. Of man drikkær hænnæ os. tha dughær thæt for spolormæ. oc andræ ormæ. Oc thæt rensær sar fornæthæn undæ siuknæth thær worthæ af kald naturæ oc thyrræ. oc swa oc af kald naturæ oc wat.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 87-88)