ENHVER BRUG AF PLANTERNE SKER PÅ EGET ANSVAR. NOGLE AF PLANTERNE ER GIFTIGE.
PLANTER I-K
OM PLANTENAVNE
Af gode grunde har Henrik Harpestreng (d. 1244) navngivet planterne på gammeldansk eller latin.
Af lige så gode grunde har han ikke anvendt Linnés (1707-1778) systematik.
Da det er behæftet med usikkerhed, hvilken eller hvilke arter (efter Linné) Harpestreng har anvendt, bliver der her på hjemmesiden fortrinsvis anvendt gængse, nutidige danske plantenavne og fotos.
Under de nutidige plantenavne står de middelalderlige plantenavne, som forskerne har fundet i forskellige håndskrifter, samt i parentes forskernes egne bud på nutidige plantenavne.
INGEFÆR
Hauberg: Ingefer, Ingeffer, Ingewer, Ingifer, Cinciber, Cjnciber, Zinciber, Gingiber – (Ingefær, Zingiber officinale Rosc.)
Marius Kristensen (K 48): zingiber, ingefær, ingæfær – (ingefær, Zingiber officinale Rosc.)
Ingefær er varm og vaad og har disse Dyder, at hvis den bliver spist om Morgenen, renser den Brystet og uddriver onde Vædsker. Ligeledes hvis den bliver spist om Morgenen, klarer den Øjnene og renser Flegma, og hvis den ofte bliver spist, bringer den den kolde Mave i Orden. Ligeledes spist med klar Vin uddriver den alle onde Vædsker af Brystet og gengiver Lyst til at spise. Ligeledes hvis den bliver spist stykkevis om Morgenen, fordøjer den godt den ufordøjede Føde i Maven og udfører den med Materia.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 52-53.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Zinziber. thæt ær ingæfær. thæt hauær thæn sammæ kraft. innæn lækidom thær pipær hauær. Thæt dughær oc siuk liuær. af wætæ oc kuldæ.Oc thæt løsær blæsdæ innyluæ oc syknæth innæn maghæ. Thæt wærmær maghæ oc gør at smæltæ mat i maghæ. Ingeæfr thyrrær oc thæn yuær wætæs wætæ thær worthær innæn maghæ af fiskæ oc af fryct.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 37)
IRIS
Marius Kristensen (K 48): yris – (iris, Iris L.)
Yris. hauær bla lyt. oc ær het oc thiur innæn annæn trappæ. oc hænnæ kraft ær mæst innæn røtær. man skal hænnæ rot takæ. oc skæræ sundær i siwolæ lotæ. oc latæ a thrath hwar fra annæn. oc hænk thæn innæn thiur stath innæn skuggæ. for thy the thyrræs næplæk. ældærs om ent ar. mæth win dughær hun for hostæ. oc gør at souæ. ær boldæ oc war for innæn um hiartæ røtær tha hialpær thæt for thænnæ yrt stampæth sma oc drukkæn mæth win. Drikkær man hænnæ mæth watn oc lit win. tha wrækør hun burt und hunskæ. oc drukkæn mæth ædik. tha dughær thæt for writh innæn buk. Oc swa dughær thæt oc. of man hauær fangæt etær. Stampæs hun sma oc drikkæs mæth win. tha dughær thæt siuk milt. oc thæm thær krampæ hauæ. oc thæm thær af kuldæ hauæ fangæt scathæ. oc swa rensær thæt oc kunæ siuknæth. Stampæs rotæn oc drikkæs. tha bløtær thæt harth bærænd. oc oftæ scal thæt qwekæs mæth hænnæ gørth la. worthær hun lagth with baklot. tha dughær thæt for lar wærk. tho scal hun in stoppæs. Stampæs rotæn mæth hunugh. oc lægx næthæn foræ with. tha cummær thæt barn skin ut. worthær thæt smat stampæt mæth hunugh. tha thyrrær thæt sar. oc lægx thæt a ben thær æi hauær køt. mængær man thrithing af hwit thung. oc twa lotæ af thænnæ yrt mæth hunugh. oc læggær with anlætæ tha rensær thæt af læntigine. oc wrækær burt allæ the smittæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 68-69)
ISOP
Hauberg: Ysopus – (Isop, Hyssopus officinalis L.)
Marius Kristensen (K 48): ysopus, ysop, hyssopus – (isop, Hyssopus officinalis L.)
Isop er en god og nyttig Urt, som kogt i Vand og drukket renser Brystet og klarer Stemmen. Ligeledes hvis Isop bliver kogt med Vin, og dette Afkog blandes med Lud af godt renset Sæd, al blaalig Farve og Pletter af Spedalskhed, som kommer til Syne i Ansigtet, kan den fjerne ved sin Dyd, hvis det ofte bliver vasket dermed om Morgenen.
(Kilde: Poul Hauberg: Liber Herbarum, s. 84-87.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Ysopus. ysop. ær het oc thyr innæn thrithi trappæ. Siuthær man sammæn fikæ thyrræ oc hunugh. oc ysop. oc drikkær. tha dughær thæt for hostæ. oc for allæ siuknæth innæn lungæ. Ysop dughær oc for hesæ. of man waghlær hænnæ innæn sinæ gomæ. of man drikkær ysop. tha dughær thæt for spolormæ. oc thæt sammæ dughær for hostæ. allæ thæssæ dughær ysop stampæth sma mæth hunugh. Stampær man ysop grøn. mæth twa lotæ af ædik. oc thrithing af hunugh oc drikkær thæt. tha løsær thæt buc oc latær thu karsæ til tha løsær thæt æn meræ. of man drikkær thæt grønt ællær thiurt. Stampæs hun mæth fikæ oc nitro. tha gør hun faghær lyt. oc ysop dughær oc bolæn milt. oc for watn sot. of hun siuthæs og lægs ofna. Drikkær man ysop mæth win. tha slakær thæt hiartæ røtær. thær thandæ æræ oc all bold for innæn skathælic gangær burt. of man thwar tændær mæth ædik thær ysop siuthæs i tha ær thæt got for tan wærk. Siuthær man ysop oc latær innæn manz øræ. ællær næsæ røf. thæt ær got for mykæl wærk innæn øræ. of oli af rosæ blandæs with oc latæs innæn øræn.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 17)
Ysopus. ysop. thæt ær het oc thiurt innæn thrithi trappæ. Siuthæ man sammæn ysop. oc fikæ. oc hunugh. oc drikkær thæn søth. thæt dughær mykæt for hostæ. oc thæt dughær for all syknæth innæn lungæ. oc thæt dughær oc for hesæ. Drikkær man ysop. oc stampær sma. oc siuthær innæn hunugh hun dughær alt thæt sammæ. for thæssæ thær fyrræ æræ sogthæ. Stampæs hun grøn. oc latæs with oximæl. thæt ær twa lotæ ædikæ och thrithi hunugh oc siutæs thær i oc drikkæs thæt gør løsn. of man drikkær hænnæ grøn ællær thiur oftæ. tha gør hun faghær lyt i anlætæ. Stampær man thyrræ fikæ mæth ysop. oc mæth nitro. oc læggær utæn a milt. thær bolnæ æræ tha dughær thæt. oc swa oc for watn sot. Drikkær man ysop mæth win. tha slakær thæt hiartæ røtær thær thandæ ær. oc thæt dughær for hwærkyns boldæ thær scathælic ær for innæn. Siuthæs ysop innæn ædik. oc lægx with tangiorth. thæt dughær mykæt for tanwærk oc skøt. Røk af ysop hialpær for øræ sang. Hwærkyns blænæn flyr for sothæn ysop. of hun lægx with. worthær hænnæ os innæn næsæ gotæn. tha dughær thæt for gulæ sot. Latæs oli af rosæ with ysop. oc giutæs innæn øræ. thæt dughær for øræ wærk.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 62-63)
JERNURT
Hauberg: Iserneharde, Werbena, Yern yrt, Verbena – (Jernurt, Verbena officinalis L)
Marius Kristensen (K 48): uerbena, yarn yrt, iarnyrt – (jernurt, Verbena officinalis L.)
Jernurt er en meget god Urt og forunderlig nyttig; enhver som drikker den kogt med Vin, han er den Dag sikker mod den faldende Syge. Ligeledes hvis nogen drikker den kogt med Vin daglig om Morgenen og forinden fremsiger tre Paternoster, bliver han uden Tvivl befriet for den faldende Syge. Ligeledes naar Jernurt bliver brændt (dvs. destilleret) i Ovn som Roser og dens Saft drypper i en Flaske og en Klud bliver dyppet og vaadgjort deri og bundet på Øjnene, læger den al Varme og Smerte.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s.100-103.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Uerbena. yarn yrt. hun ær twinnæ kyns. oc bathæ gøre the muxæn et. Drikkær hænnæ oftæ mæth win tha hialpær thæt for gulæ sot. Stampær man hænnæ. oc læggær a etær bit. tha hialpær thæt. oc skal mæth win gøræs fiuræ daghæ. Oc hænnæ os rensær sar innæn mun of hun ær warm. oc sqalpæs innæn mun. thæt sammæ gør oc thæt watn thær hun ær grøn sothæn i. Swa hwærkyns hunskæ thær man hauær innæn mun. tha gængær hun burt. of hun sqwalpræs innæn qwærki warm. Stampær man thænnæ yrt. oc læggær with grønt sar. tha draghær thæt saræt sammen. Drikkær hænnæ mæth win. tha stændær hun gen alkyns etær. Stampær man thre røtær. oc thry blath af hænnæ mæth watn. oc drikkær fyrræ æn rithæ takær man. hwar annæn dagh. tha hialpær thæt. Oc swa dughær thæt for qwartan. of man stampæ fyræ røtær. oc fyræ løf. oc drikkær. of the æræ sothnæ innæn win. of man strør thænnæ yrt i bland folk thær sum the drikkæ. tha worthæ the glathæ. Bær man thænnæ yrt innæn sinn hand. oc spyr siuk man at huræ han ma. Swarær han wæl. tha liuær han. æn swarær han illæ. tha ær æi wan lif. Gør man siæppæl af thænnæ yrt. oc sætær a siuk manz howæth. tha fangær han skøt hialp. Plinius sogthæ. at thænnæ yrt ær helsum allæ innulfæ. oc sithæ wærk. oc siuknæth innæn liuær. oc siuknæth innæn bryst. oc mæst lungæ sot. worthær thænnæ yrt stampæth mæth gamælt istær. tha dughær hun for en siuknæth innæn øræ wæxær ænzæ en nut. Latær man millefolium oc uctonicam iafnt with thænnæ yrt oc siuthær sammen oc drikkær. Inctæ dughær meræ for sten innæn blæthræ. Hun stær gen alkyns siukdom.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 71)
JORDRØG
Marius Kristensen (K 48): fumus terre, fumus terræ – (jordrøg, Fumaria officinalis L.)
Fumus terræ. thæt ær het innæn fyrstæ trappæ. oc thiurt innæn annæn trappæ. thæt styrkær maghæ. Gør at pissæ. hun dughær siuknæth innæn liuær. worthær hænnæ os ra drukkæn. tha rensær thæt likumæ af skab. oc af blæghnæ. hun rensær thæt yuærwætæs bloth. thær af mykæl hetmæ. oc af mykæl thyrræ worthær. hun gør skært bloth. oc mæst of hun worthær blænd mæth mirobalnis. Thænnæ yrt rensær licom af alskyns røtæ. thær af unt bloth ut kummær.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 57-58)
KALMUS
Marius Kristensen (K 48): calamus, calmus – (kalmus, Acorus calamus L.; den kan vel ikke være ment her, da Indien og Persien udtrykkelig angives som hjemland)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Calamus. ær holt. oc gult. oc siuolt. worthær thæt thiurt. oc nithæt mællæ hændær. tha brytæs thæt smat. thæt hauær søt døn oc thæt wæxær innæn india land. oc pærsia land. tho ær thæt bætræ thær kummær af india land. oc ær het oc thyrt innæn annæn trappæ. Drikkær man thæt tha dughær thæt liuær wærk. oc maghæ wark. worthær thæt sothæt oc lagth with berændæ. tha helær thæt hænnæ byld. Gængær thær em af til bryst. tha dughær thæt for gamæl hostæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 74)
KAMFERTRÆ
Marius Kristensen (K 48): camphora – (indført krystalliseret saft af Cinnamomum Camphora Nees & Eberm.)
Indført.
Camphora. thæt ær enskyns. thæt rindær af ent træ innæn the biarghæ wæxær. thær æræ innæn india land. oc thæt ær kalt oc thyrt innæn thrithiæ trappæ. hwn styrkær manz wit. oc thr framærstæ limmæ. oc minskær theræ wærk. Oc hænnæ den minskær lustæ til quinnæ. hauær man wanæ til hænnæ. tha gør hun man skøt hwithæræth.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 43)
KAMILLE
Marius Kristensen (K 48): camomilla, hwitæ tighæ, commelleblome, må efter beskrivelsen være arter af slægterne Anthemis, Matricaria og Chrysnatemum, og en af dem er utvivlsomt enten den sydevropæiske Anthemis nobilis L., romersk kamille, eller Matricaris Chamomilla L., den ægte kamille blomst.
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Camomilla. hwitæ tighæ. ær en besk yrt. oc dønær illæ. oc hun ær thrinnæ kyns. oc hwar theræ ma kænnæs af sint blostær. oc theræ lyt. oc allæ hauæ the gyldænæ blostær i mit. oc blathæn um kring æræ summæ hwitæ oc summæ swartæ oc summæ brunæ. Anthemis hetær hun. thær brunæ blathæ hauær. oc hun ær mest oc starkæst. thæn annæn hetær leucantemeon oc hauær hwitæ blathæ. thæn thrithi hetær crisanthemon. oc hauær swartæ blathæ allæ thæssæ thrinnæ yrtæ. æræ hetæ oc thyrræ innæ fyrstæ trappæ. Allæ thæssæ mæth win taknæ gør man at pissæ. oc brytæ sten innæn blæthræ. Drikkæs hun oftæ mæth win. tha dughær hun for writh innæn qwith. oc for blæst innæn maghæ. Drikkær man thæt thær hun siuthæs i tha ær thæt got for gulæ sot. oc undærlic mykæt dughær hun for liuær siuknæth. Drikkæs hun mæth win. tha cummær hun forwrthæt barn af mothær. Siuthær man hænnæ mæth oli oc smør mæth thæn thær rithæ hauær. tha gangær bathæ kuld burt oc ritæ. Stampæs hun oc lægx with fulæ sar. tha hialpær thæt. oc thæt dughær thunct howæth of standær ill siuknæth innæn. of hun wrthær grøn sothæn innæn oli. oc howæth smøriæs thær mæth. ær hun ei grøn. tha skal hun innæn ædik skærpæs. oc howæth skal thær i thwas oc ingin smørælsæ ær bætræ with howæth.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 77-78)
KANEL
Hauberg: Caneell, Cannel, Cynamomum, Cinamomum, Cinomomum, Zinamomum, Kanelbark, Cynamomum, Kanel – (Kaneltræ, Cinnamomum Cassia Blume)
Marius Kristensen (K 48): cinnamomun, kaniæl, kanel – (ægte kanel, den tørrede bark af Cinnamomun ceylanicum Breyne)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Kanel er tør og varm og det er dens Dyd, at hvis den bliver spist om Morgenen, stiller den al Hoste og styrker Brystet og lindrer Hjernen, Hovedet og Øjnene og uddriver al Hæshed af Halsen ved sin Dyd.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestreng, Liber Herbarum, s. 56-57.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Canomomum. hetær kaniæl. thri fald het oc twifald thyrt. thæt ær enskyns bark. thæn thunnæræ ær bætræ æan thiukær. thæt styrkær maghæ. oc giuær hanum goth thæft. oc thyrrær und wætæ innæn hanum. oc smæltær mat i maghæ. oc løsær siuknæth innæn hanum. Thæt dughær at pissæ. oc ær got for hostæ. oc for siuk nyræ. oc dughær for watn sot. oc for ormæ bit. Latæs thæt innæn øghæn smørælsæ. tha minzkær thæt yuær wætæs wætæ. innæn øghæn.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 39)
KANEL, ALM.
Marius Kristensen (K 48): casya, cassia – (alm. kanel, tørret bark af Cinnamomun Cassia, Blume)
Indført fra Indien.
Casya. ær het oc thiurt innæn thrithi trappæ. Thæt styrkær maghæ. oc liuær. oc allæ frammærstæ limmæ. oc løsær thæn syknæth innæn thæm ær. oc gør man at pissæ. worthær hun lat til thæn lækdom thær løsn gør. tha hialpær hun til. of casia worthær temptæth mæth hunugh oc lagth ofna harthæ boldær. tha helær hun them. hauær man æi casium. tha tak kanyæl. Swo gørthæ dyascorides.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 47-48)
KAPERS
Marius Kristensen (K 48): caparis, capparis – (kapers, Capparis spinosa L.)
Kapers har ikke været dyrket her.
Caparis. ær oc thyr innæn annæn trappæ. hænnæ fruct. oc løf ællær grenæ oc røtær dughæ allæ i lækdom. oc tho ær hænnæ furuet. oc hænnæ grenæ qwæmlic til mat. Røtæn ær tho starkæræ oc kraftughæræ. The æræ tho allæ gothæ for syk liuær oc siuk milt. worthær rotæn stampæth mæth ædik. oc swa drukkæn. tha løsær hun thæt harthæ innæn milt. Hvn kastær mæth nættæ ut at blæthræ thiukkæ hunskæ. oc stundum cummær ut ænzæ brænd bloth. worthæ hænnæ grenæ stampæth oc osæn innæn øræ droppæth. tha dræpær thæt ormæ innæn øræ. worthær thæt sothæt oc stampæt. oc up a lagth. thæt løsær harthæ boldær. Hænnæ fruct mæth ædik linær tan wærk. of thæt siuthæs. oc læggæs with the limmæ thær man gitær æi rørth tha ma thæ hialpæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 92)
KARDEMOMME
Marius Kristensen (K 48): Cardomomum, Cardamomum – (frøene af flere arter af Carmomomun Salisb.)
Indført fra Indien.
Cardomomun. ær twinnækyns. Ent ær størær oc annæt ær smæræ. The æræ bathæ hetæ innæn fyrstæ trappæ. tho ær thæt støræræ mindræ het. oc dønær bætræ. thæt styrkær maghæ oc dughær til. at mat smæltæ innæn maghæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 40)
KARSE
Marius Kristensen (K 48): nastrucium, karsæ – (enten havekarse Lepidium sativum L., eller brøndkarse Nasturtium officinale R., BR.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Natrucium. karsæ. het oc thiurt innæn fiærthæ trappæ. thæt bindær lust til quinnæ. Stampæs karsæ mæth syræ. oc lægx ofna boldæ tha draghær ut war. oc swa minskæs wærkæn. karsæ os haldær aftær the har thær at flytæ. oc ær got for tan wærk of thæn os gytæs innæn thæt øræ thær wærkæn ær næst. karsæ frø ær starkær æn yrtæn. karsæ wrækær burt af mothær døt barn. oc undæ ormæ af manz qwith. of man stampær karsæ frø mæth win oc drikkær oc swa dughær thæt for hugormæ etær. fangæ ormæ døn af karsæ brænd a eld tha fly the. drikkær man oftæ karsæ mæth ædik. tha dughær thæt siuk milt. Stampæs karsæ ællær karsæ frø mæth ædik. oc lægx a laræ wærk thæt dughær. kummær mykæl klathæ. ællær und sarøki a howæth. tha skal thæt oftæ smøriæs mæth gasæ istær. oc karsæ stampæth sammæn. tha dughær thæt for bathæ. Siuthær man karsæ ællær karsæ frø mæth søt getæ miælk oc drikkær thæt swa lat. tha ær thæt got for alkyns bryst wærk. Stampær man karsæ frø. oc drikkær osæn la. en dragmæ wæt. tha dughær thæt at fangæ løsn innæn qwith. Stampær man karsæ frø mæth hunugh oc drikkær. ællær ætær. thæt spækær hostæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 74-75)
KARTEBOLLE
Marius Kristensen (K 48): Uirga pastoris, virga pastoris
Uirga pastoris. ær en yrt. thær grønæ hauær qwistæ. oc rotæn ær røth. oc lit swart with oc hun ær kald oc thyr innæn thrithi trappæ. worthær hun stampæth oc ofna logth. tha linær thæt howæth wærk. oc hetmæ innæn maghæ. Blændæs hun mæth camphor. tha thyrrær hun næsæ bloth. Droppæs hænnæ os innæn øræ. tha helær thæt blæghnæ innæn øræ. worthær hun drukkæn tha dughær hun kunær for bloth ryn. oc hwathæn sum bloth løpær thæt lisær hetæ boldær. Swa sum ær thæn illæ eld oc en kyns røth byld. thær hetær fleugmon. of thæt siuthæs oc læggæs with. hænnæ os helær bloth sot oc saræ inulfæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 58)
KATOST
Hauberg: Kat osth, Kattosth, Malua, Popelæn – (Katost, Malva-Arter L. evt. også Malva borealis Wallm).
Marius Kristensen (K 48): malua, salyrt, malva – (rød katost, Malva silvestris L.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Katost er en temmelig høj Urt og har den Dyd, at hvis den bliver kogt med Smør tilsat og spist uden Brød, aabner den Maven godt og helbreder godt Mavens Forstoppelse. Ligeledes kogt med Vand og spist gavner den Kvinder, som ammer deres Børn, fordi den plejer at forøge deres Mælk. Ligeledes hvis den gives Kvæget at æde, forøger den Mælken rigeligt hos dem.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 122-123.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Malua. salyrt. takær man hænnæ swa sum kal. tha løsær hun bundæn qwith. oc swa dughær hun oc blæthræ. Swa dughær hun oc for etær dryk. Stampær man pilæ løf. oc salyrtæ blath iafnæ. tha helær thæt skøtær blothugt sar. æn mæth dyræ plastær. worthær hun stampæth mæth gamælt istær. tha dughær thæt for knus. oc thæt thær brut ær. latær man en rot with tanwærk stampæth. thæt hiælpær. Swepær man hænnæ innæn swart vil. oc bær a sik. tha sighær sum. at thæt hiælpær for spinæ wærk. Warthær man af bi stungæn. tha stampæ salyrt mæth oli oc smør sik. tha dughær thæt oc gømær for andræ bit. at the stingæ hanum æi. worthær salyrt wæld innæn locio. oc lagth swa up a howæth. tha hialpær thæt for illæ boldæ. oc kart thær innæn howæth woxær ænze naghlæ howeth. for thæn illæ eld. siuth salyrtæ blath. oc lat with oli. oc læg a oc bakæ mæth. Oc thæt dughær for thæt thær brænt ær af eld. Siuthær kunæ salyrt oc bakær sik for næthæn. tha dughær thæt bothæ bakum oc foræ storlikæ mykæt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 34-35)
KATTEURT
Marius Kristensen (K 48): calamentum, mintæ, næpta – efter de latinske og danske navne ligger det nærmest at tænke på voldtimian Acinos Mönch eller katteurt Nepeta Cataria L,, snarest den sidste.
Calamentum. mintæ. ællær næpta. hun ær het oc thyr innæn thrithi trappæ. Drikkær man hænnæ thyr mæth lat watn. oc lit win. thæt gør all licomæ at swetæs. Thæn thær kaldæ sot hauær. smøriæ sik mæth thæt oli thær hun ær sothæn i. tha fly bathæ kuldæ oc rithæ. Stampæs hun grøn. oc lægx with lar. tha brænnær hun skinnæt. oc thyrrær hunskæn. oc swa flyr wærkæn. Drikær kunæ hænnæ. tha rensæs hun for næthæn af blothryn. Drikkær man hænnæ mæth win. tha hialpær hun for likwærthingæ sot innæn uphof. Stampær man hænnæ. oc læggær with hugormæ bit tha dughær thæt. Drikkær man hænnæ mæth win. tha wrækær hun etær. oc hun dræpær spolormæ. oc andræ ormæ innæn allæ limmæ. Latær man salt oc hunugh with. tha dughær thæt mer. Drikkær kunæ mæth barnæ hænnæ. ællær stampær oc læggær næthæn with. tha kastær hun thæt hun hauær. oc hun rensær gulæ sot. oc thæm thær ilt andæ fang hauæ oc ængi helær oc thæm. for siuknæth innæn buk. dughær hun oc mæth win. of hun drikkæs. Swa dughær thæt oc for gamæl sithæ work. worthær oc næpta stampæth oc lagth ofna. tha dughær thæt swartæ sar. oc rensær oc cummær aftær til naturlic lyt. Ær hun sothæn mæth win. tha dughær thæt bætræ. worthær hun oc mæth win drukkæn. tha hialpær hun maghæ wærk. Hænnæ røk æltæ hugormæ fra hus. Drikkær man hænnæ mæth win. tha hialpær hun for hikkæn. Swa hialpær hun oc for mykæl løsn.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 72-73)
KLINTE
Marius Kristensen (K 48): lolium, lolium er navn på en giftig græsart, det danske navn klintæ viser, at det her urigtigt er forstået som Agrostemma Githago L, klinte
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Lolium, klintæ. thæt ær het oc thiurt innæn annæn trappe. oc styrkær liuær oc maghæ. oc løsær thæt thær bolæt ær oc blæst. Thæt draghær nættæ fram. worthær thæt stampæt oc a lagth tha løsær thæt byld a øghæn.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 58)
Lolium. klintæ. thæt ær het oc thyrt innæn annæn trappæ. Thæt styrkær maghæ. oc liuær oc løsær byld oc gør at pissæ. worthær thæt stampæt. oc a bolnæ øghæn lagth tha hialpær thæt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 91)
KOMMEN
Marius Kristensen (K 48): kuminum, cyminum, thythæst, kumin, thithest – (romersk kommen, Cuminum Cyminum L.)
Kvminum. thythært kumin ær het oc thiurt innæn thrithi trappa. thæt løsær unt wæthær oc blæst innæn maghæ. Oc thæt gør man at mighæ. Thæt dughær oc for kuld innæn liuær. worthær oc thæt thiurt ællær sprækt. oc stampæt. oc mæth ædik tempræt. tha dughær thæt for mykæl løsn innæn qwith. Drikkær man thæt mæth ædik oc watn. tha lisær thæt ængi. Drikkær man thæt mæth win. tha dughær thæt for ormæ styng ællær bit. mængd mæth gamælt oli tha ær thæt got for bloth ryn. Blæs man thæt innæn næse. tha hæftær thæt bloth ryn. oc thættæ bloth for menær licum manz lustæ til quinnæ. of thæt ær stamæt mæth bønæ. oc hunugh. tha dughær thæt for bolnæ koddæ. of man ætær kumin oftæ. tha dughær thæt for blek lyt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 37)
KOMMEN
Marius Kristensen (K 48): karui, kumin – (kommen, Carum Carvi L.)
Karui. thæt ær danst kumin. thæt ær het oc thiurt innæn thirthi trappæ. thæt for cummær unt wæthær oc blæst innæn maghæ. Thæt gør oc mat at smæltæ i maghæ. Thæt gør at pissæ. Thæt dræper spolormæ. oc styrkær maghæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 38)
KONGELYS
Marius Kristensen (K 48): tapsia, lysbrand, liusbrand – (er vist rigtigt forstået som kongelys, Verbascum (Thapsus og) Lychnitis L.)
Tapsia. Lysbrand. hun ær het oc thyr innæn fiærthæ trappæ. thæt thynnæ thiukkæ hunskæ. oc dughær for lar wærk. oc fotæ særæ. oc hun rensær und hunskæ af kuldæ. oc af wætæ. oc hun rensær skab.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 84)
KORBENEDIKT (BENEDICTA HVID)
Hauberg: Med sikkerhed kan det ikke siges, hvilken Plante her er ment. Korbenedikt? hwidhe benedicta, hwidh benedicth, Benedicta alba – (Hvid Benedicta, Cnicus benedictus Gärtn.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Hvid Benedicta har den Dyd, at hvis nogen angribes af akut (Feber), skal han tage den godt vasket og spise den fastende og fremsige tre Paternoster og tre Ave Maria, og han vil straks føle Lægedom. Ligeledes hvis den hvide Benedicta bliver lagt under hovedet paa en syg, uden at han ved det, som plages af akut (Feber), da vil Sveden straks gaa ud af hans Legeme, hvis han skal leve. Men hvis han skal dø, gaar ingen Sved fra ham, men han blegner straks; om dette taler Magister Galen og beskriver disse dødstegn; hvis den syge taler og raaber meget, er det et daarligt Tegn. Ligeledes hvis han vender Øjnene til forskellige Steder og bider i Læberne, er det et daarligt Tegn. Ligeledes hvis Øjnene svigter og bliver blege og falder til, er det et daarligt Tegn, hvis ogsaa den syges Næse foran bliver skarp og kold, er det et daarligt Tegn, hvis ogsaa Fødder og Skinneben er kolde, er dette ogsaa Dødens Tegn.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 108-111.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
KORIANDER
Marius Kristensen (K 48): chorandrum, coriandrum – (Coriandrum sativum L.)
Chorandrum. thæt ær kalt. oc thiurt. worthær thænnæ yrt stampæth. oc mæth win ællær ædik drukkæt. tha wrækær thæt ut spolormæ. Stampær man hænnæ mæth hunugh. oh mæth thyrræ win bær. tha dughær thæt for markyns byld. of thæt lægx with. oc mæst hialpær thæt bolnæ koddæ. Drikkær hænnæ frø mæth watn. tha dughær thæt løs qwith mykæt. Bland hænnæ os mæth ædik. oc hwetæ krummæ. tha dughær thæt for hænnæ illæ eld. oc for hwarkyns het boldæ. Bland mial af bønæ with thænnæ os. oc læg a het blæghn. tha for worthær hun. Hwa sum rithæ hauær hwar thrithi dagh. oc ætær thry korn af coriandro. af thænnæ yrt fyrræ æn skialwæn cummær. tha for gangær sottæn. hwa sum thænnæ yrt nøtær ithælic. tha gør hun døth. oc markyns ill siuknæth.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 64)
KRANSBURRE (MARUBE)
Hauberg: Blindenall, Blinde nelle, Gotz vergezze, Vinickrig, Marrabeum album, Marrubium album, Marubium, Marubium album – (Marube, Marrubium vulgare L)
Marube kogt med Vin og drukket varm om Morgenen forjager Stranguria og fremkalder Urinen. Ligeledes kogt med Eddike og tilsat en Skefuld Honning af Bikage og drukket varm fremkalder den Menstruum hos Kvinder. Ligeledes kogt med Eddike og Honning af Bikage og tilsat Bævergejl og drukket varm om Morgenen renser og uddriver den al Stank og Bundfald af Blæren.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestreng, Liber Herbarum, s. 94-97.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
KROKUS
Marius Kristensen (K 48):crocus, saphran – (Crocus sativa L.)
Crocus. saphran. thæt ær het oc thyrt innæn fyrstæ trappæ. thæt forkummær siuknæth innæn maghæ. oc gør howæth thungkt. oc gør man at souæ. thæt helær saræ innulfæ. oc løsn i buk minzskær han oc for dughær han.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 41)
KRYDDERNELLIKE
Marius Kristensen (K 48): gariophilum, geroforsnaglæ – (kryddernellike, blomsterknopperne af Eugenia Pimenta Dec.)
Gariophilum. geroforsnaglæ. ær twifald het oc thyrt. thæt styrkær liuær oc maghæ. oc dughær flæst alt thær innæn licummæn ær. oc thæt gør mykæt. at mat ma smæltæ innæn maghæ. tho gør thæt hæftæ. oc lustæ til quinnæ. worthær thæt tempræt mæth ko mialk. oc drukkæt. tha dughær thæt manz hiærnæ. oc manz aminnælsæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 39)
KVAN (ANGELIKA)
Hauberg: Anglica, Angelik, Kvann, Hvann, Engelworcz, Angelica – (Angelike, Angelica Archangelica L.)
Angelike er en udmærket Rod; den hjælper den, som bærer den hos sig, meget mod Besværgelser og hjælper ogsaa, om den bliver spist om Morgenen mod Gift indtaget i Mad eller i Drik, fordi den udjager den ved sin Dyd. Ligeledes Angelike kogt i Vand og drukket varm om Morgenen renser al Brystets Vædske, fordi den er bitter og kraftig. Ligeledes stødt og kogt med Honning af Bikage hjælper den mod en gal Hunds Bid, hvis den bliver bundet paa Saaret. Ligeledes hjælper den spist om Morgenen mod Opkastning, fordi den holder denne tilbage ved sin Dyd.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestreng, Liber Herbarum, s.110-113.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
KØRVEL
Marius Kristensen (K 48): cerofolium, kiruæl, cerefolium – (kørvel, Anthricus Cerefolium Hoffm.)
Marius Kristensen (NKS 66.8, 1. urtebog): cerifolium, kyruæl – (kørvel, Anthricus Cerefolium Hoffm.)
Cerofolium. kiruæl hun ær mykæt het oc thyr. worthær hun stampæth mæth hunugh. oc a lagth. tha hialpær hun for en byld cancær. Drikkær man kiruæl mæth win. tha ær thæt got for sithæ wærk. of thær latæs hunugh til. Drikkær man kiruæl mæth watn. oc litæt win thæt dughær for und hunskæ sammæn wrakæn innæn mun. Siuthæs hun i oli. oc smøris mæth. tha hialpær hun for kuld. Stampæs hun mæth stark ædik oc drikkæs thæt duhær for spolormæ. Drikkær man hænnæ mæth win. tha gør hun at pissæ. oc rensær kunæ siuknæth. Blænd sammæn nyt wox. oc gamælt istær. oc kiruæl. oc læg with thæt dughær for bolnæ øræn. oc for hwærkyns boldæ. of thæt lægs oftæ with. ætær man hænnæ mæth stark ædik. tha dughær thæt løs qwith. oc for væmælsæ. of man drikkær kiruæl os. oc læggær thæt tempræth ofne manz wand owæn with. tha lukæs op allæ the wæghæ thær nattæ skal faræ ut at. of barns halsben gangær af læth tha scal houæth oftæ qwekis oc thwas mæth thæn yrt la. oc bindæs til thynningæ. c til ænnæ. of hun ær sothæn fyrræ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 29-30)
Cerefolium. thæt ær kyruæl. hun ær mykæt het oc thyr. Warthær hun stampæth mæth hunugh tha dughær hun for cancer. Drikær man kiruæl mæth win. tha dughær thæt for sithæwærc of hunugh latæs til. Drikær man kyruæl mæth watn oc litæt win. thæt dughær for ondæ huns-kæ .i. mun wrakæn. Siuthæs hun .i. oli oc smørs mæth tha hiælper thæt for kuld. Stampæs hun mæth starc ædikæ oc dryks. tha dughær hun for spol orm. Drickær man hænnæ mæth win. tha gør hun at pissæ. oc rensær quinnæ siucdom. Blændær man wax nyt. oc gamæt istær. oc kyruæl. tha dughær thæt for blæn ørnæ. oc for hwærkyns boldæ. lauth oftæ with. Ætær man hænnæ mæth ædik. tha dughær thæt løs quith. oc for wæmæls. Drikær man kyruæl oos oc læggær hænnæ stampæth. with manz anboth. tha lathæs up allæ the wæghæ thær nættæ scal ud faræ. Gangær barnæ hals af lythæ. tha scal houæthæt oftæ thwas mæth hænnæ laa. oc bindæs til thinning oc til anlæt wæl sothæn.
(Kilde: håndskriftet NKS 66.8, 1. urtebog i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stebøger og kogebøger, s. 117-118)
KÅL
Marius Kristensen (K 48): caulis, kal – (kål, Brassica oleracca L.)
Caulis romana. thæt helær grønæ sar oc swa gamlæ oc cancær. tho scal man fyrræ thwa thæt mæth rinnændæ watn. ællær lat win. oc sithæn tysæ um dagh stampæ hænnæ raa. oc læggæ with. Blandær man biugmiæl oc kal. oc coriandrum. oc stampæ alt samæn. thæt dughær mykæt for siuknæth. oc thæt ær got for wærk innæn lithæ. oc for ymærstæ boldæ. kal dughær oc for wærk innæn sinær. hwa sum hænnæ warmæ os oftæ takær. worthæ børn oftæ thwaghnæ mæth thænnæ os. tha dughær thæt mykæt til theræ hælændæ. hwa sum ætær grøn kal ithælic. thæt skærær hans øghæn af myrk. oc thæt gør kunær miælk. oc rensær quinnæ af theræ bloth ryn. oc gør mat i maghæ at smæltæ. tha bindær hun buk. ær hun lit sothæn. tha dughær hun til løsn. oc hun ær goth for bolæn milt. oc hænnæ frø cummær ut døt barn. Siuthær man kal innæn gamælt win. oc stampær man. oc latær with oli af rosæ. thæt dughær for rithæ. of man læggær thæt a maghæ. ællær annæn lim. thær hetmæ hauær. Stampæs thænnæ kal oc alun uscoræt. oc ædik allæ sammæn længgi oc wal. Thæt ær got for likwærthingæ sot. oc fleræ andræ smittæ. of the smøriæs thær mæth oftæ. Oc thæt dughær the har thær burt flytæ. oc thæt dughær for bolnæ skræplingæ sot. oc for manskyns siuknæth innæn manz anbuth. of dughær thæt meræ. oc sothnæ bønæ stampæs with. Stampæs kals askæ mæth gammælt istær oc lægs with tha dughær thæt for gamæl sithæ wærk oc lar wærk. Stampæs kalæ frø mæth ædik. oc drikkæs tha cummær thæt ut ormæ oc skathælict af manz qwith. Brænnær man thyrræ kalrøtær til askæ. oc lyftær drypæl thær mæth up. thæt dughær. knusæ grøn kal mællæ sinæ tændær. oc swælghæ osæn in. thæt hiælpær for hes røst. Kalæ os in gotæn at næsæ ær goth howæth. oc rænsær thæt. hwa sum ætær ra kal. han worthær trøst drukkæn. Hwa sum kalrot draghær up af iorth. oc latær hænnæ sithæn æi cummæ aftær til iorth num hængær um hals. tha wrækær thæt burt all siukknæth thær drypæl fangær.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 32-33)