ENHVER BRUG AF PLANTERNE SKER PÅ EGET ANSVAR.  NOGLE AF PLANTERNE ER GIFTIGE.
PLANTER I-K

 

OM PLANTENAVNE
Af gode grunde har Henrik Harpestreng (d. 1244) navngivet planterne på gammeldansk eller latin.
Af lige så gode grunde har han ikke anvendt Linnés (1707-1778) systematik.
Da det er behæftet med usikkerhed, hvilken eller hvilke arter (efter Linné) Harpestreng har anvendt, bliver der her på hjemmesiden fortrinsvis anvendt gængse, nutidige danske plantenavne og fotos.
Under de nutidige plantenavne står de middelalderlige plantenavne, som forskerne har fundet i forskellige håndskrifter, samt i parentes forskernes egne bud på nutidige plantenavne.

INGEFÆR

Hauberg: Ingefer, Ingeffer, Ingewer, Ingifer, Cinciber, Cjnciber, Zinciber, Gingiber – (Ingefær, Zingiber officinale Rosc.)

Ingefær er varm og vaad og har disse Dyder, at hvis den bliver spist om Morgenen, renser den Brystet og uddriver onde Vædsker. Ligeledes hvis den bliver spist om Morgenen, klarer den Øjnene og renser Flegma, og hvis den ofte bliver spist, bringer den den kolde Mave i Orden. Ligeledes spist med klar Vin uddriver den alle onde Vædsker af Brystet og gengiver Lyst til at spise. Ligeledes hvis den bliver spist stykkevis om Morgenen, fordøjer den godt den ufordøjede Føde i Maven og udfører den med Materia.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 52-53.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

ISOP

Hauberg: Ysopus – (Isop, Hyssopus officinalis L.)

Marius Kristensen (K 48): ysopus, ysop, hyssopus – (isop, Hyssopus officinalis L.)

Isop er en god og nyttig Urt, som kogt i Vand og drukket renser Brystet og klarer Stemmen. Ligeledes hvis Isop bliver kogt med Vin, og dette Afkog blandes med Lud af godt renset Sæd, al blaalig Farve og Pletter af Spedalskhed, som kommer til Syne i Ansigtet, kan den fjerne ved sin Dyd, hvis det ofte bliver vasket dermed om Morgenen.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 84-87.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

Ysopus. ysop. ær het oc  thyr innæn thrithi trappæ. Siuthær man sammæn fikæ thyrræ oc hunugh. oc ysop. oc drikkær. tha dughær thæt for hostæ. oc for allæ siuknæth innæn lungæ. Ysop dughær oc for hesæ. of man waghlær hænnæ innæn sinæ gomæ. of man drikkær ysop. tha dughær thæt for spolormæ. oc thæt sammæ dughær for hostæ. allæ thæssæ dughær ysop stampæth sma mæth hunugh. Stampær man ysop grøn. mæth twa lotæ af ædik. oc thrithing af hunugh oc drikkær thæt. tha løsær thæt buc oc latær thu karsæ til tha løsær thæt æn meræ. of man drikkær thæt grønt ællær thiurt. Stampæs hun mæth fikæ oc nitro. tha gør hun faghær lyt. oc ysop dughær oc bolæn milt. oc for watn sot. of hun siuthæs og lægs ofna. Drikkær man ysop mæth win. tha slakær thæt hiartæ røtær. thær thandæ æræ oc all bold for innæn skathælic gangær burt. of man thwar tændær mæth ædik thær ysop siuthæs i tha ær thæt got for tan wærk. Siuthær man ysop oc latær innæn manz øræ.  ællær næsæ røf. thæt ær got for mykæl wærk innæn øræ. of oli af rosæ blandæs with oc latæs innæn øræn.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 17)

JERNURT

Hauberg: Iserneharde, Werbena, Yern yrt, Verbena – (Jernurt, Verbena officinalis L)

Jernurt er en meget god Urt og forunderlig nyttig; enhver som drikker den kogt med Vin, han er den Dag sikker mod den faldende Syge. Ligeledes hvis nogen drikker den kogt med Vin daglig om Morgenen og forinden fremsiger tre Paternoster, bliver han uden Tvivl befriet for den faldende Syge. Ligeledes naar Jernurt bliver brændt (dvs. destilleret) i Ovn som Roser og dens Saft drypper i en Flaske og en Klud bliver dyppet og vaadgjort deri og bundet på Øjnene, læger den al Varme og Smerte.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s.100-103.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

KANEL

Hauberg: Caneell, Cannel, Cynamomum, Cinamomum, Cinomomum, Zinamomum, Kanelbark, Cynamomum, Kanel – (Kaneltræ, Cinnamomum Cassia Blume)
(Kanel dyrkes i det tropiske Asien)

Kanel er tør og varm og det er dens Dyd, at hvis den bliver spist om Morgenen, stiller den al Hoste og styrker Brystet og lindrer Hjernen, Hovedet og Øjnene og uddriver al Hæshed af Halsen ved sin Dyd.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestreng, Liber Herbarum, s. 56-57.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

KATOST

Hauberg: Kat osth, Kattosth, Malua, Popelæn – (Katost, Malva-Arter L. evt. også Malva borealis Wallm).

Marius Kristensen (K 48): malua, salyrt, malva – (rød katost, Malva silvestris L.)

Katost er en temmelig høj Urt og har den Dyd, at hvis den bliver kogt med Smør tilsat og spist uden Brød, aabner den Maven godt og helbreder godt Mavens Forstoppelse. Ligeledes kogt med Vand og spist gavner den Kvinder, som ammer deres Børn, fordi den plejer at forøge deres Mælk. Ligeledes hvis den gives Kvæget at æde, forøger den Mælken rigeligt hos dem.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 122-123.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

Malua. salyrt. takær man hænnæ swa sum kal. tha løsær hun bundæn qwith. oc swa dughær hun oc blæthræ. Swa dughær hun oc for etær dryk. Stampær man pilæ løf. oc salyrtæ blath iafnæ. tha helær thæt skøtær blothugt sar. æn mæth dyræ plastær. worthær hun stampæth mæth gamælt istær. tha dughær thæt for knus. oc thæt thær brut ær. latær man en rot with tanwærk stampæth. thæt hiælpær. Swepær man hænnæ innæn swart vil. oc bær a sik. tha sighær sum. at thæt hiælpær for spinæ wærk. Warthær man af bi stungæn. tha stampæ salyrt mæth oli oc smør sik. tha dughær thæt oc gømær for andræ bit. at the stingæ hanum æi. worthær salyrt wæld innæn locio. oc lagth swa up a howæth. tha hialpær thæt for illæ boldæ. oc kart thær innæn howæth woxær ænze naghlæ howeth. for thæn illæ eld. siuth salyrtæ blath. oc lat with oli. oc læg a oc bakæ mæth. Oc thæt dughær for thæt thær brænt ær af eld. Siuthær kunæ salyrt oc bakær sik for næthæn. tha dughær thæt bothæ bakum oc foræ storlikæ mykæt.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 34-35)

KORBENEDIKT [BENEDICTA HVID, BENEDIKTINERTIDSEL]

Hauberg: Med sikkerhed kan det ikke siges, hvilken Plante her er ment. Korbenedikt? hwidhe benedicta, hwidh benedicth, Benedicta alba – (Hvid Benedicta, Cnicus benedictus Gärtn.)

Hvid Benedicta har den Dyd, at hvis nogen angribes af akut (Feber), skal han tage den godt vasket og spise den fastende og fremsige tre Paternoster og tre Ave Maria, og han vil straks føle Lægedom. Ligeledes hvis den hvide Benedicta bliver lagt under hovedet paa en syg, uden at han ved det, som plages af akut (Feber), da vil Sveden straks gaa ud af hans Legeme, hvis han skal leve. Men hvis han skal dø, gaar ingen Sved fra ham, men han blegner straks; om dette taler Magister Galen og beskriver disse dødstegn; hvis den syge taler og raaber meget, er det et daarligt Tegn. Ligeledes hvis han vender Øjnene til forskellige Steder og bider i Læberne, er det et daarligt Tegn. Ligeledes hvis Øjnene svigter og bliver blege og falder til, er det et daarligt Tegn, hvis ogsaa den syges Næse foran bliver skarp og kold, er det et daarligt Tegn, hvis ogsaa Fødder og Skinneben er kolde, er dette ogsaa Dødens Tegn.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 108-111.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

KRANSBURRE [MARUBE] 

Hauberg: Blindenall, Blinde nelle, Gotz vergezze, Vinickrig, Marrabeum album, Marrubium album, Marubium, Marubium album – (Marube, Marrubium vulgare L)

Marube kogt med Vin og drukket varm om Morgenen forjager Stranguria og fremkalder Urinen. Ligeledes kogt med Eddike og tilsat en Skefuld Honning af Bikage og drukket varm fremkalder den Menstruum hos Kvinder. Ligeledes kogt med Eddike og Honning af Bikage og tilsat Bævergejl og drukket varm om Morgenen renser og uddriver den al Stank og Bundfald af Blæren.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestreng, Liber Herbarum, s. 94-97.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

KVAN [ANGELIKA]

Hauberg: Anglica, Angelik, Kvann, Hvann, Engelworcz, Angelica –  (Angelike,  Angelica Archangelica L.)

Angelike er en udmærket Rod; den hjælper den, som bærer den hos sig, meget mod Besværgelser og hjælper ogsaa, om den bliver spist om Morgenen mod Gift indtaget i Mad eller i Drik, fordi den udjager den ved sin Dyd. Ligeledes Angelike kogt i Vand og drukket varm om Morgenen renser al Brystets Vædske, fordi den er bitter og kraftig. Ligeledes stødt og kogt med Honning af Bikage hjælper den mod en gal Hunds Bid, hvis den bliver bundet paa Saaret. Ligeledes hjælper den spist om Morgenen mod Opkastning, fordi den holder denne tilbage ved sin Dyd.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestreng, Liber Herbarum, s.110-113.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

KØRVEL

Marius Kristensen (K 48): cerofolium, kiruæl, cerefolium – (kørvel, Anthriens Cerefolium Hoffm.)

Cerofolium. kiruæl hun ær mykæt het oc thyr. worthær hun stampæth mæth hunugh. oc a lagth. tha hialpær hun for en byld cancær. Drikkær man kiruæl mæth win. tha ær thæt got for sithæ wærk. of thær latæs hunugh til. Drikkær man kiruæl mæth watn. oc litæt win thæt dughær for und hunskæ sammæn wrakæn innæn mun. Siuthæs hun i oli. oc smøris mæth. tha hialpær hun for kuld. Stampæs hun mæth stark ædik oc drikkæs thæt duhær for spolormæ. Drikkær man hænnæ mæth win. tha gør hun at pissæ. oc rensær kunæ siuknæth. Blænd sammæn nyt wox. oc gamælt istær. oc kiruæl. oc læg with thæt dughær for bolnæ øræn. oc for hwærkyns boldæ. of thæt lægs oftæ with. ætær man hænnæ mæth stark ædik. tha dughær thæt løs qwith. oc for væmælsæ. of man drikkær kiruæl os. oc læggær thæt tempræth ofne manz wand owæn with. tha lukæs op allæ the wæghæ thær nattæ skal faræ ut at. of barns halsben gangær af læth tha scal houæth oftæ qwekis oc thwas mæth thæn yrt la. oc bindæs til thynningæ. c til ænnæ. of hun ær sothæn fyrræ.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 29-30)

KÅL

Marius Kristensen (K 48): caulis, kal – (kål, Brassica oleracca L.)

Caulis romana. thæt helær grønæ sar oc swa gamlæ oc cancær. tho scal man fyrræ thwa thæt mæth rinnændæ watn. ællær lat win. oc sithæn tysæ um dagh stampæ hænnæ raa. oc læggæ with. Blandær man biugmiæl oc kal. oc coriandrum. oc stampæ alt samæn. thæt dughær mykæt for siuknæth. oc thæt ær got for wærk innæn lithæ. oc for ymærstæ boldæ. kal dughær oc for wærk innæn sinær. hwa sum hænnæ warmæ os oftæ takær. worthæ børn oftæ thwaghnæ mæth thænnæ os. tha dughær thæt mykæt til theræ hælændæ. hwa sum ætær grøn kal ithælic. thæt skærær hans øghæn af myrk. oc thæt gør kunær miælk. oc rensær quinnæ af theræ bloth ryn. oc gør mat i maghæ at smæltæ. tha bindær hun buk. ær hun lit sothæn. tha dughær hun til løsn. oc hun ær goth for bolæn milt. oc hænnæ frø cummær ut døt barn. Siuthær man kal innæn gamælt win. oc stampær man. oc latær with oli af rosæ. thæt dughær for rithæ. of man læggær thæt a maghæ. ællær annæn lim. thær hetmæ hauær. Stampæs thænnæ kal oc alun uscoræt. oc ædik allæ sammæn længgi oc wal. Thæt ær got for likwærthingæ sot. oc fleræ andræ smittæ. of the smøriæs thær mæth oftæ. Oc thæt dughær the har thær burt flytæ. oc thæt dughær for bolnæ skræplingæ sot. oc for manskyns siuknæth innæn manz anbuth. of dughær thæt meræ. oc sothnæ bønæ stampæs with. Stampæs kals askæ mæth gammælt istær oc lægs with tha dughær thæt for gamæl sithæ wærk oc lar wærk. Stampæs kalæ frø mæth ædik. oc drikkæs tha cummær thæt ut ormæ oc skathælict af manz qwith. Brænnær man thyrræ kalrøtær til askæ. oc lyftær drypæl thær mæth up. thæt dughær. knusæ grøn kal mællæ sinæ tændær. oc swælghæ osæn in. thæt hiælpær for hes røst. Kalæ os in gotæn at næsæ ær goth howæth. oc rænsær thæt. hwa sum ætær ra kal. han worthær trøst drukkæn. Hwa sum kalrot draghær up af iorth. oc latær hænnæ sithæn æi cummæ aftær til iorth num hængær um hals. tha wrækær thæt burt all siukknæth thær drypæl fangær.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 32-33)