ENHVER BRUG AF PLANTERNE SKER PÅ EGET ANSVAR. NOGLE AF PLANTERNE ER GIFTIGE.
PLANTER L-N
OM PLANTENAVNE
Af gode grunde har Henrik Harpestreng (d. 1244) navngivet planterne på gammeldansk eller latin.
Af lige så gode grunde har han ikke anvendt Linnés (1707-1778) systematik.
Da det er behæftet med usikkerhed, hvilken eller hvilke arter (efter Linné) Harpestreng har anvendt, bliver der her på hjemmesiden fortrinsvis anvendt gængse, nutidige danske plantenavne og fotos.
Under de nutidige plantenavne står de middelalderlige plantenavne, som forskerne har fundet i forskellige håndskrifter, samt i parentes forskernes egne bud på nutidige plantenavne.
LAKRIDSROD
Marius Kristensen (K 48): liqwiricia, likrizsæ – (lakridsrod, Glycyrrhiza glabra L.)
Liqwiricia. thæt ær likrizæ. thæt ær matælict het oc wat. oc hauær innæn sik nokæt swa søtmæ. Thæt ær got for hostæ. oc wætær manz bryst. oc manz strupæ oc lungæ. oc minskær thiurst. oc thæt dughær bathæ bryst oc alt thæt thær man scal sin andæ mæth draghæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 41)
LAURBÆRTRÆ
Hauberg: Lauer Beer, Lauerber, Laurber, Lawer Beer, Lawerber, Lauribrato, Lauribata, Lauribacho, Lauribaca, Lauribacca, Laurbær – (Laurbærtræ, Laurus nobilis L.)
Marius Kristensen (K 48): bacca, bacca lauri, lauærbær – (lavrbær, Laurus nobilis L. (hele stykket er tvivlsomt, da Constantin intet tilsvarende har))
Marius Kristensen (NKS 66.8, 1. urtebog): bacca, lauærbær, bacca lauri – (lavrbær, frugten af Laurus nobilis L. (hele stykket er tvivlsomt, da Constantin intet tilsvarende har))
Laurbær er vaad og varm og hvis den bliver stødt med Salt og drukket med varm Vin, fjerner den al Gift fra Hjertet og uddriver ligeledes kraftigt kolde Febre og hidfører god sved.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng. Liber Herbarum, s. 128-129.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Bacca. lauærbær. het oc thyrt innæn annæn trappæ. thæt dughær for siuk maghæ. oc for siuk liuær forthy thæt styrkær thæn. oc løsær byld oc thæt gør at pissæ. Gør man plastær hær af. tha dughær thæt for øghæn byld.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 47)
Bacca. lauærbær. het oc thiurt .i. annæn trappæ. thæt dughær for siuk lyuvær ok maghæ. oc styrkær them. oc løsær byld. oc gør at pissæ. Gør man plastær af them tha dughær thæt for øgnæ byld.
(Kilde: håndskriftet NKS 66.8, 1. urtebog i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 114)
LIGUSTRUM
Marius Kristensen (K 48): navnet skyldes en fejl i det til grund liggende Macer-håndskrift og er egentlig en løvstikke. Måske er det forbindelsen alba ligustra i Vergils Bucolica, der har forledet en afskriver til at fordanske det til akærull, som vel må betegne Eriophorum L, kæruld.
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Ligustrum. thænnæ yrt ær thyr oc het innæn thrithi trappæ. hænnæ kraft ær mæræ innæn rot. oc frø. æn ældræs hauær man bolæn maghæ. drikkæ thænnæ yrt mæth win. oc hun dughær swa mat at smæltæ. oc hialpær alt thæt. thær for innæn ær. for allæ siuknæth. worthæ the oc swa taknæ. tha dughær thæt at pissæ. oc rensær kunær af theræ urenslæ næthæn oc tho foræ. Stampær man thænnæ yrt. oc drikkær mæth win. oc læggær ofna. thæt dughær thæm thær pinæ hauæ i theræ ændæ thærm. Oc all thænnæ yrt standær gen etær. oc hun dughær mykæt for wærk innæn ændæ tharm. of hun worthær ætæn ællær drukkæn. oc swo of man siuthær hænnæ røtær. oc drikkær sithæn thæn søth. tha dughær thæt for allæ the thær sagthæ æræ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 67)
Ligustrium. thæt ær het oc thiurt innæn thrithi trappæ. hænnæ kraft ær mæst i rot. oc frø. worthær hænnæ frø ællær rot drukkæn mæth win. tha dughær thæt bolæn maghæ oc thæn sammæn gør mat at smæltæ innæn maghæ. Swa hialpær thæt oc for all siuknæth for innæn. oc swa dughær thæt til at pissæ. oc rensær kunær af bloth sot. Stampær man thænnæ yrt mæth win. oc læggær with ætær fullæ bit. tha hiælpær thæt. Ætær man thænnæ yrt ællær drikkær. tha hialpær thæt for bolæn ændæ tharm ællær of man siuthær rotæn. oc drikkær sothæn. oc swa dughær thæt allæ the thær fyrræ æræ sagthæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 91)
LILJE
Marius Kristensen (K 48): lilium, liliæ – (lilje, Lilium candidum L.)
Liliumm. thæt ær liliæ. Stampær man thæt howæth thær a liliæ rot ær. mæth oli af oliuæ. tha ær thæt got til thæt thær worthær brænt af eld. of thæt lægs ofna. Siuthær man liliæ blath oc læggær a. thæt ær got with sinær oc brændæ limmæ. oc thæt dughær for hugormæ bit. Stampær man lili howæth. oc siuthær mæth win oc læggær with the illæ naghlæ. thær a føtær up risæ. vm thre daghæ. oc løsæ æi fyrræ thæt dughær. Siuthær man thæt mæth oli. ællær swinæ istær. oc smør a thæt thær brænt ær. oc æi woxær har a. tha dughær thæt til har waxt. Drikkær man lili mæth win. thæt rensær skathælict bloth ut af manz qwith. oc bætrær for milt. Blændær man os af lili blath mæth hunuth oc ædik oc læggær a. thæt dughær the sinær thær hugnæ æræ. tho sculæ fæm lotæ af osæn wæræ. oc twa af hunugh oc ædik. oc swa siuthæs. Oc ingti ær bætræ at thyrræ sat. oc til gamlæ arr. howæth af lili rot sothæn. oc blændæth mæth oli thær mæth wox ær gørth. thæt dughær for rynki innæn anlætæ og alkyns smittæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 25)
LUPIN
Marius Kristensen (K 48): ligumen, lupinus legumen – (lupin, Lupinus L., vel snarest L. luteus)
Ligumen lupinus enskyns ligumen. ær het oc thiurt innæn fyrstæ trappæ. Hvn rensær thæt yuær wætæs bloth thær het ær oc thyrt. oc dughær for wærk i liuær. oc boldær oc for watn sot. oc the qwithæ thær hæftæ hauæ helær thæt. worthær thænnæ os ra drukkæn. tha løsæ hun æn meræ. oc hun helær gulæ sot. hun wætær qwith. oc for cummær hetmæ. Lægx hun stampæth a milt tha takær thæt skøt wærkæn burt af hænnæ. Droppæs hænnæ os innæn øræ. tha rensær hun thæm af all røtæ. worthær hænnæ. os tempræth mæth oli af rosæ. thæt hiælpær thæt thær brænd ær.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 91)
LÆGESTOKROSE
Marius Kristensen (K 48): altea, dialtiæ, althæa, dialtiæ, dialte – (Althæa officinalis L.)
Marius Kristensen (NKS 66.8, 1. urtebog): altea – Althæa officinalis L)
Altea. dialtiæ. worthær hænnæ blostær sothæt innæn watn oc win. tha rensær thæt sar. takær man dialtæ blostær oc stampær mæth win. oc læggær with manz baklot thær wærk ær innæn tha hialpr thæt. oc thæt thær knusæt ær. Siuthær man hænnæ rot. oc stampær sithæn mæth swinæ istær. thæt helær byld oc andræ wærkæ. og swa hialpær hun sinær. oc swa brytær hun ællær sprethær hartha boldæ. allæ thæssæ hiælpæs mæth sothæn dialte. of limmæ qwekis oftæ mæth hænnæ la. Siuthæ man hænnæ røtær mæth win. tha dughæ the for bloth sot. oc thæt cummær ut barnæ skin. oc thæt dughær for sten innæn blæthræ. oc for ymærstæ siuknæth innæn blæthræ. worthær dialte frø stampæth mæth ædik. oc oli withær lat. tha takær thæn smørælsæ lethæ smittæ. Siuthær man dialte. mæth twa lotæ watn oc thrithing win. oc drikkær thæt dughær for etær. worthær hun sothæn oc stampæth mæth hunugh. tha fyllær thæt holæ sar of thæt lægs oftæ a. oc swa bløtær han hint thær hart ær. oc linær thæt thær stiuær. Siuthær man dialte blath innæn oli. oc læggær with tha dughær thæt for alkyns etær ful bit. oc thæt thær brænt ær.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 28-29)
Altea. warthær hænnæ blomstær sothæt .i. watn oc win. tha rensær thæt saar. Takær man hænnæ blomstær oc stampær mæth win. oc læggær with manz hals lot thær wærc ær innæn. tha hiælpær thæt. Siuthær man altee rot. oc stampær sithæn mæth swinæ ystræ. tha helær thæt byld. oc synær. oc brithær. ællær sprithær harthæ boldæ. of lymmæ quekæs oftæ mæth hænnæ laa. Siuthær man altee root mæth win. thæt dughær for bloth sot. oc kombær ut barnæ skin. oc dughær for steen .i. blæthræ. Warthær altee frø stampæt mæth ædik oc oli. tha dughær thæt for lethæ smittæ. Siuthær man altee rot mæth twa lotæ watn oc thrithing win oc drikær. tha dughær thæt for etær. Stampær man hænnæ sothæn mæth hunugh tha fyllær hun hool saar oftæ .a. lauth. oc sua bløtær hun hart. oc lynær stynt. Siuthær man altee blath .i. oli tha dughær thæt wethærlauth. for alkyns etærbit. oc for thæt thær brænd ær.
(Kilde: håndskriftet NKS 66.8, 1. urtebog i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 110-111)
LØVSTIKKE
Marius Kristensen (K 48): liuistcum, lowæstikkæ, levisticum, louæstikkæ – (løvstikke, Ligusticum Levisticum L. (Livisticum officinale Koch))
Liusticum. lowæstikkæ. thæt ær het oc thiurt innæn thrithi trappæ. hun gør mat at smæltæ oc hun dughær liuær thær siuk ær af kuldæ oc wætæ. oc hun minskær wærk innæn maghæ. oc hun løsær unt wæthær. oc rutlan. oc uphærælse innæn qwith. oc hun gør at pissæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 63-64)
MALURT
Hauberg: Malwrt, Wermut, Absintheum, Absinteum, Absinthyum, Absinthium – (Malurt, Artemisia Absinthium L.)
Marius Kristensen (K 48): absinthium, malyrt – (malurt, Artemisia Absinthium L.)
Marius Kristensen (NKS 66.8, 1. urtebog): absinthium, malyrt – (malurt, Artemisia Absinthium L.)
Malurt kogt med Gedemælk eller Valle og drukket om Morgenen renser paa forunderlig Maade Maven og uddriver al Raaddenskab og onde Vædsker. Ligeledes kogt med Vin og stødt og draget gennem Næsen renser den Hovedet godt og bevirker, at Cholera forsvinder. Ligeledes Bynke kogt og siet gennem en Klud og afkølet og drukket om Morgenen fjerner Lystens Begær.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng. Liber Herbarum, s. 90-93. Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Absinthium, thæt ær malyrt. het innæn fyrstæ trappæ oc thyr innæn annan trappæ. hwilkæ lund man ætær hænnæ ællær drikkær tha styrkær hun maghæ. tho bæst of hun siuthæs i waghæ watn. oc skauæs sithæn oc kølæs yuær en dagh. fyrræ æn han drikkær thæt. thæssæ lund ma hun hialpæ markyns syknæth. thær man innæn maghæ fangær. oc thæssæ lund æltær hun spolormæ bort. oc løsær manz quid. oc dughær for manghæ kyns ilt. thær man fangær innæn sin qwith. hvn dughær til at pissæ. Stampær man hænnæ mæth ædik oc smør sic mæth tha flyr hanum luppæ. oc flughu fly af hænnæ døn. Blændæ man hænnæ mæth mærki oc tempræ. oc giuæn swa vsothæn. tha dughær hun for gulæ sot. oc thæt helær liuær, of man latær nardus oc malyrt bathæ sammen. Blændær man ædik with malyrt oc drikkær. tha hialpær thæt niuræ. Malyrt dughær for etær af othyrt oc for etær thær man fangær af bit. Latær man hunigh with malyrt tha skærær thæt øghæn thær smøræs mæth. thæn eem af sothæn malyrt gørs frælsær saræ øræn thær war ær innæn. Malyrt ær goth with grønæ sar. of hun stampæs oc lægs with. oc hun dughær for clathæ. of man thwar sec innæn thæt hun worthær sothæn i. Man spir æi a haf thær hænnæ drikkær mæth annæn dryk fyrræ. Stamper man malyrt oc bindær vm bolæt anboth mæth linæn clut tha hialpær thæt. Læggær man malyrt with manz sæng. tha dughær thæt til at fangæ syfn. oc hwar svm malyrt lægs innæn clæthæ thæræ skathær møl æi. Stampær man malyrt mæth hunigh tha dughær thæt tungæ byld. oc thæn swartæ blanæn vm øghæn. for øræ sang ær malyrt goth mæth oxæ gallæ. ær manz nyræ hart. læggæ malyrt with. Siuthær man malyrt grønæ innæn oli. oc smør utæn gen maghæn tha hiælpær thæt hænnæ mykæt. Mus ætær. æi thænnæ bok thær skriuæs mæth blæk thær malyrt kummær i. Romæræ gauæ theræ for man malyrt at drikkæ til hans hælændæ gømslæ oc prisæth thæt meræ æn gull ællær silf.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 8-9)
Absinthium malyrt. Hun ær heet i førstæ trappæ oc thyr a. annæn. Hwilkæ lund mæn ætæt hænnæ. ællær drikær. tha styrkær hun maghæ. tho bæst of man siuthæ hænnæ .i. rægnh watn. oc skæræs sithæn oc kølæs yuær en dagh. fyrræ æn han drikær hænnæ. Thæssæ lund ma hun hiælpæ manughkyns siuedom thær manygh fængær .i. maghæ. Thæssæ lund æltær hun oc spol orm burt. oc løsær manz quith. oc dughær for mangkyns ilt. thær manygh fangær .i. sin quith. Hun dughær oc til at pissæ. Stampær man hænnæ mæth ædikæ oc smør sic mæth. tha fly hanum loppæ. oc dughær af hænnæ døn. Blandær man hænnæ mæth mærky oc tænpær oc giuæ swa .u. sothæn. tha dughær hun for gulæ sot. Hun hølær oc lyuær of man latær nardus oc malyrt bathæ samæn. Blændær man ædik mæth malyrt oc drykær. tha hiælpær thæt niuræ. Malyrt dughær for etær af oth yrt. oc for etær thær man fangær af byt. Latær man hunugh with malyrt. tha skærær thæt øgnh thær smørs mæth. Thæn em thær af sothæn malyrt gær. frælsær ørnæ thær wærk ær .i. Malyrt ær goth with grøn sar. of hun stampæs oc lægs with. Hun dughær oc for clathæ of man thwar sic .i. hænnæ sooth. Man spyr æi .a. haf of man drickær hænnæ før mæth annæn dryk. Stampær man malyrt oc bindær um manz bolæt anboth mæth linæn klut. tha hiælpær thæt. Læggæ man malyrt sun hoos .i. sin sæng. tha dughær hun for syfn. Oc hwar sum malyrt lægs .i. klæthæ. tha skathær them æi møl. Stampær man malyrt mæth hunugh. tha dughær thæt tungæ byld. oc for blænæ thær um øghæn kombær. For øræn sang ær malyrt goth mæth oxæ gallæ. Ær manz niuræ hart lægge malyrt with. Siutær man malyrt mæth oli grøn. oc smør utæn geen maghæn tha hiælpær thæt mikæt. Muus ætær thæn book æi thær scriuæs mæth thæt blæk thær mæth mslyrt siuthæs. Rommær gauæ man malyrt at drickæ for manz hælænd gømsæl. oc prysde hænnæ meræ æn gul ællæer silf.
(Kilde: håndskriftet NKS 66.8, 1. urtebog i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 106-107)
MANDEL
Marius Kristensen (K 48): amigdale, mandælkiærne, amygdala, amandæl, mandæl – (mandel, indførte frø af et træ Prunus Amygdalus D, C.)
Marius Kristensen (NKS 66.8, 1. urtebog): amigdala, mandelkiærnæ – (mandel, indførte frø af et træ Prunus Amygdalus D.C.)
Amigdale. mandælkiærnæ. æræ thyrræ. oc hetæ innæn annæn trappæ. Oc æræ gothæ for siuk liuær. oc siuk milt. oc the rensæ bryst. oc lungæ. oc nyræ. oc gøræ man at pissæ. Drikkær man them mæth minttæ. tha hæftæ the bloth ryn. Thæt oli man gørs af mandelkiærnæ thæt ær oc het oc thyrt. oc thæt dughær siuk liuær. oc milt. oc wætær bryst oc helær øræ wærk. oc ær goth for wærk innæn howæth af mykæt bloth. oc dughær for niuræ wærk oli af amandæl bland mæth hunugh. oc oli af rosæ ær goth for harth milt. Oli af amandæl ær goth øghæn. oc manz siun of hun minskær. Drikkær man win thær amandælkiærne stamps i. thæt dughær for hostæ. oc brytær sten. paulus sogthæ. at malyrt dughær thæt sammæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 44-45)
Amigdala. mandelkiærne. thør oc høet .i. annæn trappæ. oc ær goth with siuk liuær oc milt. oc the rensæ bryst. Drickær man them mæth myntæ. tha hæftæ the bloth run. Thæn oli thær gørs af them. dughær alt thæt sammæ. Blændær man thæn oli mæth hunugh thæt dughær for harth mylt. Hun dughær oc for øghn of the wanskæs. Drikær man win thær mandæl stampæs .i. thæt dughær for hostæ. ok brytær steen. Paulus sauthe at malyrt dughær thæt samæ.
(Kilde: håndskriftet NKS 66.8, 1. urtebog i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 112)
MARUBE (KRANSBURRE)
Hauberg: Blindenall, Blinde nelle, Gotz vergezze, Vinickrig, Marrabeum album, Marrubium album, Marubium, Marubium album – (Marube, Marrubium vulgare L)
Marube kogt med Vin og drukket varm om Morgenen forjager Stranguria og fremkalder Urinen. Ligeledes kogt med Eddike og tilsat en Skefuld Honning af Bikage og drukket varm fremkalder den Menstruum hos Kvinder. Ligeledes kogt med Eddike og Honning af Bikage og tilsat Bævergejl og drukket varm om Morgenen renser og uddriver den al Stank og Bundfald af Blæren.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestreng, Liber Herbarum, s. 94-97.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
MASTIX
Marius Kristensen (K 48): mastix, stivnet harpiks af Pistacia Lentiscus L.
Mastix. ær enkyns glar thær af træ løpær. oc ær thæt het oc thyrt innæn annæn trappæ. thæt løsær ent kalt bloth oc wat. thæt wærmær maghæ. oc gør lustæ at ætæ. oc thæt helær byld innæn maghæ. oc innæn liuær. oc innæn inyflæ. oc fortakær undæ hyggælsæ. oc thæt styrkær maghæ mæth gamæl oli af rosæ. worthær thæt oc mæth kalt watn giuæt tha styrkær thæt maghæ. oc minskær yuærwætæs wætæ. æn mæth warmt watn dughær thæt ækki.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 8)
MATREM
Marius Kristensen (K 48): piretrum, bertrafn, bærtrafn – (matrem, Chrysanthemum Parthenium Pers. (Pyrethrum Parthenium SM.) )
Piretrum. bertrafn. thæt ær het oc thiurt innæn fiærthæ trappæ. Thæn thær wærk hauær innæn tændær af und kald wætæ. oc tyggær bærtrafn. oc hældær længi innæn mun. ællær læggær with tangiorth. tha ma thæt mykæt dughæ. Stampær man bærtrafn. oc temprær mæth ædik. oc sqwalprær længi innæn mun. tha dughær of drypæl ær fallæn. oc sar tungæ. oc for all sarøkæ innæn mun. Latær man thæt innæn hunugh. tha ær thæt got thæm thær innæn brot fallæ. oc swa thæm thær limmæ mughæ ai røræ. Thæt dughær oc sma børn thær i brot fallæ. of man bindær thæt um manz hals. worthær man smurth mæth oli thær bærtrafn worthær sothæn i. fyrræ æn hun takær man. tha dughær thæt for rithæ sot. oc for nyræ syknæth. thæt dughær oc undærlic mykæt thæm thær theræ limmæ gitæ ai rørth. of the worthæ oftæ smurthæ mæth thænnæ smørælsæ. oc fastælic mæth hændær. hwa sum sin licummæ hær mæth smør. tha ma hun mykæt swet fangæ. oc ma dughæ allæ the limmæ man hauær syknæth i. oc rensær thæt strupæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 40)
MEKKABALSAM
Marius Kristensen (K 48): balsamus – (Mekkabalsam, indførte plantedele og planteharpiks af Balsamodendron gileadense Kunth (Amyris L.) )
Marius Kristensen (NKS 66.8, 1. urtebog): balsamus – (Mekkabalsam, indførte plantedele og planteharpiks af Balsammodendron gileadense Kunth (Amyris L.))
Indført.
Swa het ænzæ manz arm. ællæ lit høræ. oc hauær grenæ røthælic grønæ innæn lyt. oc bær fryct ænnæ pipær korn. oc thær sum nokæt rif ær a trææt thæræ løpær ut ænzæ brænnæ yrtæ mialk innæn agustæ manæth. Swa at innæn ent ar rinnær wæl ut af træt trysætiughæ pund æller fæmtiughæ pund. oc thættæ træ ær ængin stath innæn wærældæn utæn india land. oc en stath innæn egipt land. oc thæn wætæ ænsæ mialk thær af gær hetær balsamus oc dughær mykæt myrka øghæn. Oc dughær for rithæ oc gør wal at pissæ. oc linær lungæ hostæ. oc ær got for harth andælsæ. Grenænæ hetæ. xilobalsamum. oc fructæn hetær carpobalsamum oc æræ gothæ til markyns lækidom.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 42-43)
Balsamus. ær et træ. thær waxær .i. indiæ land. høt æns manz armæ ællær lyt hørræ. oc hauær grænæ røthælik grønæ. oc bær fruct ænz pipær corn. oc thær sum nokæt ryfs .a. træt. thær løpær. ut æns miælk .i. august manæth. swa at et aar tænnær wæl ud af træt trystiughæ pund. ællær fæmtiugh pund. oc thættæ træ ær ænygh stath .i. wærældæn. utæn .i. indy land. oc en stath .i. egyptæ land. Oc thæn wætæ thær af træt ryndær æzæ miælk hetær balsamus oc dughæ myrkæ øghæn. oc for rythæ. oc gør at pissæ. oc linær langæ hostæ. oc ær goth for hart andæfang. Grenæn hetær xilobalsamum. oc fructen hetær carpobalsamum oc ær goth til mangkyns lækydom.
(Kilde: NKS 66.8, 1. urtebog i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 114)
MESTERROD
Marius Kristensen (K 48): ostrucium – (mesterrod, Imperatoria Ostruthium L.)
( Choulant opfatter Ostruthium hos Macer som Saponaria officinalis L., sæbeurt; men navnene taler imod denne opfattelse)
Ostrucium. thæt hauær het naturæ oc thyr. Stampæs hænnæ rot mæth win oc drikkæs tha dughær thær for siunæth i liuær. Oc swa hialpær thæt for gulæ sot. oc for bolæn milt. oc swa wrækær thæt burt stenæ af blæthræ. oc swa dughær for hostæ. Læggæs thæt for næthæn with. tha cummær thæt ut døt barn. Blandær man thæt with ædik. oc mæth polenta oc smitær ofna tha rensær thæt likwærthing sot. Stampæs hænnæ os mæth biugsoth. thæt dughær for hwær kyns blæghn. Stampæs hun mæth hunugh. tha rensær hun hunskæ af howæth. of hun stampæs. tha gør hænnæ døn at nysæ. hænnæ os blandæth til kunæ mialk. oc in at næsæ draghæn. han dughær storlic for gulæ sot.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 67-68)
MJØDURT
Marius Kristensen (K 48): barocus – (mjødurt, Spiræa Ulmaria L.)
barrocus er hos Macer formodentlig Melissa officinalis L., hjertensfryd. For øvrigt er stykket en sammenblanding af to stykker hos Macer.
Barocus. thænnæ yrt ær bir kær for allæ andræ yrtæ. oc hun ær tryg for hugormæ. Drikkær man hænnæ mæth win. tha lækær thæt hugormæ bit. Stampær man hænnæ frø. oc latær oli til osæn. oc latær innæn øræ. thæt dughær for øræ wærk. wætær man ul af thænnæ os. oc latær til næsæ. thæt dughær for en siuknæth thær man fangær a næsæ. Oc thænnæ os ær mykæl lækdom for cancer. Stapær man hænnæ rot. tha dughær thæn os myrk øghæn. oc for markyns siuknæth thær øghæn fangæ. of øghæn worthæ smitnæ mæth thænnæ skæræ os. ællær of hunugh blandæs with. of man ætær hænnæ rot stekt. thæt hialpær oc øghæn. Blandær man twa lotæ watn. oc thrithingæn win til thrætiughæ korn af hænnæ frø. oc drikkær. thæt gør øghæn skæræ. worthær hænnæ blostær wisæt. oc fangær kunæ mæth barnæ til sin næsæ døn thær af. tha kastær hun barnæt. oc swa oc of hænnæ rot knusæs. oc lægx undær bærændæ. worthær hænnæ rot stampæth mæth hunugh oc swa nøt thæt spækær hostæ. oc dughær them thær bloth spittæ. oc for takær allæ undæ hostæ innæn bryst. Oc for allæ thæssæ ær rotæn goth stekt. Drikkær man thæt thær rotæn siuthæs i thæt dughær slict sammæ. Stampær man rotæn mæth win oc drikkær. thæt gør lust til quinnæ. oc gør at pisse. Blandær man hænnæ with ædik. tha hialpær hun fotæ særæ thær frost gangær i.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 70)
MORGENFRUE
Hauberg: Morgenfro, Morgenfrwe, Ringel plum, Solsequium – (Morgenfrue, Calendula officinalis L.)
Morgenfrue er en høj Urt og har gule Blomster, som følger Solens Lys; hvis den bliver kogt med Eddike og drukket varm om Morgenen, uddriver den ved sin Dyd alle Smerter i Brystet eller Trykken i Hjertet og andre indre Ansamlinger. Ligeledes hvis den bliver kogt i Vand og drukket under Feberanfald, gør den det samme.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 102-103.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
MUSKAT
Hauberg: Muskat, Muskatt, Muskattenn, Nux Muscata, Muscatum, Muskat – (Muskatnødtræ, Myristica fragrans Houtt)
Marius Kristensen (K 48): nux muscata, muscat, nux moschata, muskat – (frugten af Myristica moschata Thunb.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Muskat er vaad og varm og har den Dyd, at hvis den bliver spist om Morgenen, styrker den Hovedet som af for meget Udsvævelse og Drik er medtaget og svækket. Ligeledes hvis den om Morgenen bliver blandet med Salt og spist, styrker den Hjertet, som er svækket af en eller anden Skræk, og uddriver Frygt fra Hjertet, og hvis den bliver spist om Morgenen, tillader den ikke nogen Stank at komme ind i Hovedet og uddriver den ved sin Dyd. Og Muskatblommer blandet med Vin styrker meget det elskende Hjerte, hvis de bliver spist.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 54-55.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Nux muscata. muscat. thyrt oc het inæn annæn trappæ. hun styrkær liuær oc maghæ. oc løsær bold innæn liuær. oc innæn milt. oc gør mat at smæltæ innæn maghæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 42)
MUSKATBLOMME
Marius Kristensen (K 48): mace, muskat blomæ, macis – (muskatblomme, de tørrede frøkapper af Myristica moschata Thunb.)
Mace. muskat blomæ. thæt ær en bark af grenæ. af muscat træ innæn. af muscat træ innæn india land. thæt ær het oc thiurt innæn annæn trappæ. oc thæt styrkær liuær. oc milt oc maghæ oc rensær theræ fylsæn.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 42)
MYNTE
Hauberg: Myntte, Myntthe, Mønte, Mynczze, Menta – (Mynte, Mentha-Arter L.) (Da Arterne ofte er meget vanskelige at skelne fra hinanden, kan en enkelt ikke paapeges. Fra gammel Tid har f.Eks. Krusemynte, Mentha crispa L. været meget anvendt i Lægekunsten.)
Marius Kristensen (K 48): menta, mintæ, mentha, myntæ – (snarest, som Ol, mener, Mentha viridis L., sisenbrand)
Det er usikkert, hvilken mynteplante der er ment.
Mynte er en høj Urt og har en god Lugt og har den Dyd, at enhver, der drikker den kogt med Vin, han kan den Dag ikke blive beruset af nogen Drik. Ligeledes hvis den bliver lagt ved Klæder i en Kiste, tillader den ikke, at de fortæres af Møl. Ligeledes spist eller drukket om Morgenen fornyer den alt i Menneskets indre Dele og uddriver fuldstændig Pusdannelse. Ligeledes hvis den bliver kogt med Vand og siet gennem en Klud og drukket om Morgenen, stiller den al Begær. Ligeledes hvis den bliver spist om Morgenen, uddriver den al Mundens Stank, og [hvis] den bliver lagt ved Oste, hindrer den i et Aar, at de raadner.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 124-125.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Menta, mintæ, ær thyr oc het innæn annæn trappæ. af hænnæ dryk smæltær mat i maghæ. oc styrkær maghæ oc menær at spi. oc æltær bort spolormæ. mintæ hialpær koddæ for marskyns siuknæth. of the qwekæs mæth thæt watn. thær mintæ siuthæs innæn. Stampær man mintæ oc læggær with spinæ. tha løsær thæt miælk brænd i spinæ. mintæ os bland mæth hunugh oc droppæth innæn øræ. ær got for øræn wærk. oc sarøkæ a tungæ flyr of hun nithæs oftæ mæth mintæ. Drikkær kunæ mintæ mæth sapæ. tha skyndær hun barnbyrth. mintæ stampæth mæth salt. oc lagth with dughær til hundæ bit. mintæ blandæth mæth ædik. hialpær for bloth ryn. mintæ latær æi sma ostæ rotnæ. thær thær mæth worthæ thoghnæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 17-18)
MYRRA
Marius Kristensen (K 48): mirræ, mirræ – (indtørret saft af Balsamus Myrrha Link., et træ i Asien og Afrika)
Mirra. mirræ. ær het oc thiurt innæn annæn trappæ. thæt ær got for spolormæ. oc kummær døt barn vt fra kunæ. Latær man æi meræ æn en bøn innæn manz dryk. tha ær got for lang hostæ. oc thrang andæ. oc for wærk i sithæ. oc innæn bryst. oc for mykæl løsn. oc of manz innylfæ ærær saræ. haldær man mirræ undæ tungæ. oc swælghær het in. thæn timæ thæt rindær oc wætæs. tha løsær thæn hwaslec thær tungæ røtær hauæ. oc gør manz røst skærætæ. mirra rensær sar bryst. oc strupæ. Takær man æi meræ æn en bøn af mirræ fyrræ æn rithæ takær man. tha dughær thæt for rithæ. Tempræs mirræ mæth win. oc latæs up a howæth. tha dughær thæt for howæth wærk. worthær hun bland with øghæn smørælsæ. tha gør hun skær siun. oc hun rensær sar. oc linær hwassæ bryn.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 43-44)
MÆLDE
Marius Kristensen (K 48): atriplex, mældæ, snarest A. hortensis L., eller Blitum capitatum L., der dyrkes eller har været dyrket som spinat.
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Atriplex, mældæ. hun ær kald innæn fyrstæ trappæ wat innæn annæn trappæ. hun gør løsn innæn qwith. oc thæt dughær for manghkyns harknæth, oc harthæ naghlæ. of man gør plastær æntigh af ra mældæ ællær sothæn. oc læggær a. Thæt ær oc got for thæn illæ eld. worthær mældæ stampæth mæth nitro. oc hunugh. oc ædik. oc swa logth warmt with. tha dughær thæt fotæ sot. mældæ frø drikkær man thæt oftæ stampæth mæth win. tha dughær thæt for gulæ sot. oc helær hænnæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 76-77)
NATSKYGGE eller GALNEBÆR
Marius Kristensen (K 48): maurella, halghæ bær yrt, hælghæbær – (Maurella bruges både om Solanum-arter og andre nærstående planter, Solanum Dulcamara L.[bittersød natskygge], Solanum nigrum L. [sort natskygge]. Der kunde også tænkes på Atropa Belladonna L., galnebær (er den kendt så tidligt?) )
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Maurella. halghæ bær yrt. hun ær storlic kald. Drøpær man hænnæ os innæn øræ. tha dughær thæt storlic for ilt innæn øre. worthær hun stampæth oc lagth with thæt thær woxær innæn manz øghæ næst. ænkyns kiøt æncæ wartæ thæt hialpær. Blandær man salt oc brøth with thænnæ yrt. oc læggær with. thæt hialpær for ent thær woxær innæn øræ ænzæ litæl nut. of hænnæ os smitæs ofna thær mykæl klathæ hauæ. thæt hialpær. Thænnæ os for næthæn lagth dughær oc quinnæ for theræ syknæth bloth ryn. Stampæs hænnæ blath. oc lat polæntam with. thæt dughær for thæn illæ eld. æn latæs thær with silf frothæ oc oli af rosæ. tha dughær thæt æn meræ. worthær thæt stampæth oc lagth with hetæ boldær. thæt hialpær. bothæ innæn. oc swa utæn. oc mæst for boldæ innæn liuær. of man drikkær hænnæ os. ællær ætær rat. ællær sothæt tha dughær thæt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 35-36)
NELLIKE
Hauberg: Neglich, Negligke, Nelicken, Nillicke, Kariofilus, Gariofilus, Nellike – (Kryddernelliketræ, Eugenia caryophyllata Thun.)
Nellike er varm og tør; hvis den bliver spist om Morgenen, styrker den Hjernen og uddriver ond Stank af Hovedet. Ligeledes hvis den bliver tygget med Vin, letter den Stemmen og driver kraftigt al Mundens Stank.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng. Liber Herbarum, s.56-57.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
NYSEROD eller SORT JULEROSE eller GIFTTYDE
Marius Kristensen (K 48): Eleborus, thung; helleborus, er muligvis nyserod Verathrum album og nigrum L., dog kan den ene art nok være sort julerose Helleborus Niger L., thung er måske brugt om en anden plante, gifttyde
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Eleborus thung, het oc thiurt innæn thrithi trappæ. hun ær twinnækyns. hwit oc swart. thæn hwitæ hauær starkær kraft. Hwilkæ lund thæt undær lægs. tha gør thæt det barn ut at cummæ. Of man draghær thæt til næsæ. of hun worthær stampæth innæn duft. oc thæn nysæn. wrækær burt siuknæth af houæth. Latæs hun wit øghæn smørelse. tha dughær hun mykæt. worthær hun stampæth sma. oc lat innæn grønt. oc kast for ryttær ællær mus tha dø the. worthær hun mæth mialk stampæth. tha dræpær hun flughær. Giuæs hun innæn spidrykkiæ tha lethær hun ut ymærstæ hunskæ oc wrækær burt storæ siukdomæ oc gamlæ. Hun dughær for gælnæ thær kummær af und hunskæ. af ent kalt bloth oc thiurt. Brotfælling dughær hun oc. oc thæm thær hauæ watn sot. hialpær thæt oc innæn fyrstæ. Likwærthing sot. dughær hun oc. oc til fotæ siuknæth. them shæt skialuæ sot hauæ. styrkær hun. for ymærstæ syknæth innæn maghæ. oc for lar sot. ær hun goth. oc for gamæl hostæ. Oc for alt quartan oc rithæ thær marghæ wintær hauær wæræt dughær hun. plinius aminnær. at hwa sum thænnæ yrt wil takæ innæn lækdom. han scal siu daghæ fyrræ sik withær bo. oc tempræ. oc thæn aftæn æi ætæ. thær han wet. at han takær hænnæ um morghæn. oc scal wæræ tha skært. oc æi myret wæthær. oc warmt. thæn thær thættæ glømær. ællær for har. han fangær manskyns pinæ. oc thwang. Thænnæ yrt scal man takæ innæn grøt thær fyrræ ær gørth. ællær mæth wælling. oc skathær hun æi. Oc hænnæ skulæ æi takæ gamlæ fole oc æi sma børn. oc æi the thær bløtæ ær innæn them ællær ræddæ. oc æi the thær hauæ quinnæ hiartæ. oc æi mykæt scarpæ. Innæn ptsan thæt ær biugsoth ællær innæn mulsæ. thæt ær win. oc watn sammæn blænd swat attæ lotæ æræ watn. oc nindæ lot win. thæn- næ yrt of hun worthær sothæn. swa sighæ summæ. at thæt ær nytlict at takæ hænnæ. Hwa sum thænnæ yrt oc andræ etær yrtæ wilæ innæn lækedom takæ the sculæ warlic gøra thæt. at the fangæ thæræ æi døth af. ællær annæn wathæ. Annæn thung ær oc thær swart ær. hun ær æi swa kraftugh oc æi swa ræthælic. hun scal oc siuthæs innæn walling. oc swa takæs ællær innæn æggi blomæ. oc dughær thæt them. thær witløsæ æræ. Oc swa oc for fotæ siuknæth. oc for watn sot. Oc the thær theræ limmæ mughæ æi nytæ. them dughær hun storlic. oc for markyns siukdom ær hun nytlic. of hun drikkæs. oc gør hun løsn. Stampæ swart thung. oc læg til biogmiæl. thæt dughær thæn byld. thær af watn sot cummær. worthær thæt for næthæn til lagth. tha rensær thæt quinnæ bloth ryn. oc cummær ut thæt barn thær døt ær. Læggær thæn thær døf ær twa daghæ ællær thre thung innæn øræ. oc takær sithæn burt. thæt dughær. Siuthær man thæt. ællær stampær. oc læggær ofna. thæt kummær undæ smittæ burt. oc scab. oc likqwærthing sot. Wiuthær man thung. innæn ædik. oc sqwalprær thæn ædik innæn sin mun længi. thæt hiælpær tanwærk. Plinius bøtn at giuæ ækki meræ. æn en dragma wæt. oc thæt løsær qwith lættælic. oc han for bythær at takæ meræ sammæn æn tolf obolorum wæt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 81-83)
NÆLDE
Hauberg: Nald, smaa Neller, Vrtica minor, Wrtica minor, Vrtica, Nælde – (Brændenælde, Urtica urens L.)
Marius Kristensen (K 48): urtica, nætlæ – (Brændenælder, Urtica dioica & urens L.)
Nælde, som kaldes den lille, kogt med Eddike og spist uden Salt renser al Mavens Vædske og dræber Orme sammesteds, hvilke Orme er Maven meget skadelige, hvis de vokser i Mængde, hvilket sker ved at spise umoden Frugt. Ligeledes hvis Nælde bliver stødt med Salt og Æggeblomme og Hønsefedt og Menneskets Legeme bliver indgnedet dermed i Badet, bevirker den at al Skab fortrænges, hvis det bliver fortsat i tre Dage.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s.92-95.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Vrtica. ær nætlæ. hun ær mykæt het. hun dughær for gulæ sot. of man stampær hænnæ mæth win og drikkær. Nætlæ frø wæld innæn hunugh. thæt dughær for siuknæth innæn kuddæ. oc thæt helær gamæl hostæ of man drikkær thæt oftæ. oc thæt wrækær burt kuld af lungæ oc ær got bolæn qwith. for allæ thæssæ ær nætlæ frø godt mæth hunugh ællær of man drikkær oftæ grøn nætlæ wos. Stampær man salt wit nætlæ blath. tha ær thæt got til boldæ oc fulæ sar oc thæt ær got for tændær oc hundæ bit. oc hær mæth skapæs kiøt thær burtæ ær af ben. oc thørrær allæ skathælie wætæ. of nætlæ rot stampæs mæth ædik tha dughær thæt for byld innæn milt. oc swa for fotæ bold. oc allæ sykdom innæn manz læth. oc for allæ thæssæ dughær at siuthæ rotæn i oli oc smøriæ mæth. læggær man nætlæ løf ællær os i næsæ tha bløthær hun. til bloth at stillæ. tha smør anlæt mæth nætlæ os. for bold innæn rif. oc for sithæ wærk. oc for bold innæn lungæ ær nætlæ frø got stampæt innæn hunugh oc smuth ofna. kal sothæn af grønæ nætlæ gør løsn innæn qwith oc nætlæ os of hun sqwalpræs længi innæn mun. tha dughær thæt for bolæn drypæl. Smørelsæ af nætlæ dughær oc til at swetæs.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 10)