ENHVER BRUG AF PLANTERNE SKER PÅ EGET ANSVAR. NOGLE AF PLANTERNE ER GIFTIGE.
PLANTER O-R
OM PLANTENAVNE
Af gode grunde har Henrik Harpestreng (d. 1244) navngivet planterne på gammeldansk eller latin.
Af lige så gode grunde har han ikke anvendt Linnés (1707-1778) systematik.
Da det er behæftet med usikkerhed, hvilken eller hvilke arter (efter Linné) Harpestreng har anvendt, bliver der her på hjemmesiden fortrinsvis anvendt gængse, nutidige danske plantenavne og fotos.
Under de nutidige plantenavne står de middelalderlige plantenavne, som forskerne har fundet i forskellige håndskrifter, samt i parentes forskernes egne bud på nutidige plantenavne.
OKSETUNGE
Marius Kristensen (K. 48): boglosa, thorskræppæ, buglossa, oxe tungæ; thorskræppæ, thorthskræppæ, thorhskræppæ viser i en helt anden retning nemlig mod hestehov, Tussilago Petasites L.
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Boglosa. thorskræppæ. ær ænzæ tungæ. hun ær goth mæth win oftæ takæn. thæm thær mykæt æræ hetæ oc thyrræ. oc swa dughær hun for hiartæ wærk. thær kummær af ent kalt bloth oc thiurt. of man drikkær hænnæ. tha draghær hun fra lungæ alt thær hænnæ ær skathælict. of hænnæ os takæs mæth lat watn. tha hialpær hun wandælic mykæt for laræ wærk. Thær win thorthskræppæ skærpæs innæn. thæt gør hiarnæ goth aminnælsæ. worthær hun spreth um gild hus mællæ gild brøthær. tha gør hun glæthæ gild brøthær.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 76)
OREGANO [VILD MERIAN]
Hauberg: Kongher, Tosten, Organum, Origanum – (Vild Merian, Origanum vulgare L.)
Marius Kristensen (K. 48): origanus, kunung, origanum – (vild merian, Origanum vulgare L.)
Vild Merian er en god Urt, som stødt med Vin og bundet om Menneskets Hoved mildner al Hovedets Smerte. Ligeledes naar man om Morgenen ofte lugter til den, styrker og letter den Hjernen. Ligeledes vild Merian kogt med Vin og drukket varm om Morgenen stiller al Slags Smerte og Pine.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 98-99.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Origanus. kunung. het oc thyr innæ thrithæ trappæ. of hun siuthæs innæn win. oc drikkær sithæn thæt win oftæ. tha dughær thæt for hwar kyns qwaldrikkiæ. Blandæ man nindæ lot win with atæ lotæ watn. oc drikkær hænnæ thær mæth. thæt hialpær hanum thær hauær etær drukkæt. oc swa for alskyns etær. Thæt hialpær watn sot. of man drikkær hænnæ. oc thyrrær byld. Drikkær man hænnæ mæth watn oc lit win. tha rensæs man af ent unt thiurt bloth. oc kalt. oc hun dughær oc for quinnæ siuknæth for næthæn. of hun knusæs ællær worthær sothæn. oc lagth næthæn til. ællær bakæs mæth. worthær hun sma stampæth ænzæ duft mæth hunugh. tha dughær hun for hostæ. Thwær man sic oftæ innæn thæt watn thær hun siuthæs innæn. tha hialpær hun for klathæ oc æltær burt allæ the smittæ thær a manz likomæ mughæ for utæn kumæ. Oc hun hialpær oc for gulæ sot. Stampær man hænnæ. oc drikkær hænnæ grønæ os. tha hialpær hun bolnæ qwærki. oc swa dryplæ. oc hældær man hænnæ innæn mun. tha helær hun sat i mun. Blandær man hænnæ with miælk oc giutær innæn øræ. thæt dughær for øræ wærk. Drikkær man hænnæ os tha gør hun at pissæ. knusær man hænnæ sundær mæth sinæ tændær. tha ær hun goth for tanwærk. Hun dughær oc for spolormæ. of hænnæ os drikkæs. Oc hænnæ os drukkæn mæth camrica hialpær alt thæt for innæn ær. oc hun gør swet. Latæs hun til lar mæth polline tha dughær hun for lar wærk. Oc hun skærær myrkæ øghæn.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 60-61)
PASTINAK eller GULEROD
Marius Kristensen (K. 48): Pastinaca var vel i middelalderen fællenavn for den vildtvoksende og dyrkede Daucus Carota L. gulerod og den vildtvoksende og dyrkede Pastinaca sativa L., Pastinak. Det danske navn Moræ tyder dog afgjort på den første – (gulerod, Daucus Carota L.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Pastinaca. thæt ær moræ. hænnæ røtær. oc hænnæ frø æræ gothæ. Siuthæ man moræ røtær innæn win mæth lit hvnugh oc drikkær. thæt ær got for siuk milt. oc siuk liuær. oc lyndæ wærk. Siuthær man moræ røtær innæn miælk. oc ætær ællær drikkær thæn soth han dughær thæm thær ængi hauær. oc ær goth for løs buc. Moræ rot hængd um hals ær goth for bolnæ koddæ. Thæn thær moræ ætær. ællær bær ofna sic. hanum mughæ æi hugormæ skathæ. of man ætær mykæt af moræ. tha fangær man lust til quinnæ. of man smør tændær mæth moræ rot. tha linæs tan wærk oftæ. Drikkær man moræ os. tha ær thæt got for scorpions styng. æn stampær man moræ mæth hunugh oc læggær with qwith thær dighær ær. tha hiælpær thæt. lugi røtær føthæ batær æn moræ røtær.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 19-20)
PEBER
Hauberg: Biber, Piper, Peber – (Pebertræ, Piper nigrum L)
Marius Kristensen (K 48): piper, pipær – (omfatter dels tørrede frugter af flere ostindiske arter af slægten Piper L., dels af Habzelia-arter på peberkysten i Guinea (næppe derimod spansk peber, af Capsicumannum L.))
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Peber er tørt og varmt og har den Dyd, at hvis det bliver spist, udtørrer det Vædsker og fjerner al Gift fra Hjertet og varmer Maven godt, men skader Øjnene og forøger Hosten.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 58-59.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Piper. ær ent frø af ent træ thær waxær innæn india land. oc ær enskyns pipær langt oc hwit. oc annæt ær siwolt. oc ær swart oc thæt ær thyrræræ innæn sik oc hetæræ æn thæn hwitæ pipær. Bathæ twiggiæ af thæssæ pipær. du ghær them thær hostæ hauæ. oc thæn thær siuknæth hauæ innæn theræ liuær. worthær manz muk brænd til askæ. oc lat pipær with tha dughær for orm innæn mun. oc thæm thær siukæ æræ innæn theræ maghæ af kuldæ. oc thæt minskær wærk innæn sinær. Oc thæt rensær manz bryst. oc lungæ oc maghæ. Oc ær thæt nytlict foræ writh innæn qwith. of thæt giuæs mæth grenæ af lauærbær træ. Oc pipær løsær oc thæn kuld. oc thæn wætæ thær ær innæn manz buk ænzæ lim. Oc pipær ær goth til myrk øghæn at the mughæ liusæs. of thæt worthær blandæt inna øghæn smørælsæ. pipær dughær oc for skialuæ sot of thæt stampæs mæth oli. oc smør likumæn mæth. fyrræ æn man fangær thæt.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 36)
PEBER, HALEPEBER
Marius Kristensen (K 48): cumbeba, pipær – (halepeber, Piper Cubeba L.)
Cumbeba ær ænza pipær. korn. oc ær tempræt mællæ het oc kalt. og gør manz hugh glath. oc giuær goth døn. bathæ af manz mun. oc af maghæ. oc thæt dughær for mykæl løsn. oc ær got with alt thær innæn likomæn bundæt ær. oc thæt draghær nættæ fram. oc brytær sten innæn nyræ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 41)
PEBERROD
Hauberg: Peber Rod, Rafanus Maior, Raphanus maior – (Peberrod, Nasturtium Armoracia Fr.)
Peberrod er vaad og varm og har den Dyd, at den spist om Morgenen på fastende Mave med Salt giver Varme og bevirker at Materia gaar ud. Ligeledes hvis Raphanus bliver skaaret i Stykker som et Æble og bestrøet med Salt i en Time, indtil den afgiver Vædske, og hvis det Vand bliver siet gennem en Klud og hældt i Ørene, borttager det al Døvhed, og dette bør gøres i tre Dage.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s, 70-71.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
PERSILLE
Hauberg: Persilie, Persily, Petrocilium, Petrocillum, Petrosilia, Petroselium – (Persille, Petroselinum sativum Hoffm.)
Marius Kristensen (K 48): petrocilium, petroselinum, pætærciliæ, pætærceliæ – (persille, Petroselinum sativum Hoffm.)
Persille er vaad og kold og har saadan Dyd, at den ofte spist uddriver Stranguria og udfører Urinen. Ligeledes kogt med let Vin og drukket om Morgenen gavner den alle spedalske, og ligeledes spist om Morgenen.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 86-87.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Petrocilium, pætærciliæ thæt ær het oc thyrt innæn thrithi trappæ. Stampær man thæt oc læggær a blænæ thæt ær got. oc hænnæ frø gør at pissæ oc løsær wæthær oc und blæst oc thæt dughær for watn sot. oc for rithæ. oc for wærk innæn niuræ. oc for wærk innæn blæthræ oc rensær liuær oc sar. oc pætærciliæ cummær oc vt døt barn af qwith.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 16)
PILETRÆ
Marius Kristensen (K 48): salix, pilæ – (piletræ, arter af Salix L.)
Salix. pilæ. ær kald innæn annæn trappæ oc thyr innæn fyrstæ trappæ. Thæt hialpær for houæth wærk af hetmæ. of hænnæ os latæs innæn næsæ røuæ. Oc hun thættær sar. Pilæ bark brænd. oc stampæth mæth ædik. thæt takær burt wartær. Pilæ os dughær for bloth ryn. Takær man miælkæn af pilæ bark thæghær hun blostræs. thæt skærær øghæn. oc thæt styrkær the øghæn thær wanskæs. Pilæ grønæ os. oc pilæ æplæ os worthær hun drukkæn. hun menæR barn føthælsæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 88)
PIMPINELLE
Hauberg: Bibe mella, Kier Qvessurt, Quessyrt, Pipenilla, Pipinella, Pimpinelle – (Almindelig Pimpinelle, Pimpinella saxifraga L.)
Pimpinelle er en lille, god og nyttig Rod, thi den hjælper, naar den bliver spist hver Time, mod Hjertets Smerte og kogt i Vand og drukket om Morgenen, hjælper den mod Svaghed i Egnen om Hjertet. Ligeledes spist om Morgenen hjælper den mod Løb af Blod, fordi den holder tilbage kraftigt. Ligeledes spist om Morgenen læger den Vattersot, fordi den udtørrer den ved sin Dyd. Ligeledes spist om Morgenen hjælper den mod tør Hoste, som svækker Hjerte, Hoved og Bryst. Ligeledes den, hvis Mund altid løber i Vand, han bør altid tygge og spise den om Morgenen.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 112-115.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
POLEJ [POLEJMYNTE]
Hauberg: Bolegium, Polegium, Polley, Polej, Pullegium – (Polej Mynte, Mentha Pulegium L)
Marius Kristensen (K 48): pulegium – (Mentha Pulegium L.)
Polej er en god Urt, som, hvis den bliver knust med Olivenolie og Vin, læger og helbreder ethvert Bid af Slange eller gal Hund, naar en Klud er lagt paa, og stødt med Kildevand og bundet om Hovedet mildner og uddriver den Hovedets Pine.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 98-101.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Pulegium. thyr oc het innæn thrithi trappæ. of kunæ mæth barnæ takær oftæ af hænnæ tha ma hun det barn fanga. Drikkær man hænnæ mæth lat win. tha draghær hun vt the skin thær vm barn æræ i mothærs qwith. æræ the skin længær innan æn naturæn kræuær. tha fanghær kunæ thær af sin døth ællær mykæl wærk ok siukdom. Stampæ hænnæ mæth salt oc blænd hunungh. tha dughær thæt the limmæ krupnæ æræ. worthær hun mæth hunugh stampæth oc swa ætæn ællær drukkæn. tha dughær hun bryst. for thæt thær ænzæ lim ær innæn manz bryst. Drikkær man hænnæ mæth win. tha dughær hun for etær bit. oc for ent unt bloth thyrt oc kalt. of thæn thær siuk ær wanskæs brathælic. antiggiæ af rithæ. ællær af mykæl bloth ryn. ællær andræ lundæ. tha skal thænnæ yrt stampæs mæth stark ædik. oc latæ til hans næsæ. oc af thæn døn ma thæn thær liggær bætræ fangæ. worthær hun thyrth oc stampæth sma. tha fæstær hun løse tan giorthæ. Lægs hun with fotæ sykdom ællær annæn bold. tha ær hun goth mæth la polæntæ. ællæ stampæ win oc pollegium sammæn foræ wisnæ limmær. oc læg withær tha hialpær thæt. Stampæs hun mæth salt oc lægs utæn a. tha dughær hun milt. of man thwas oftæ af thæt thær hun siuthæs innæn. thæt dughær for klathæ. Drikkær man hænnæ mæth lat win. tha dughær hun for hostæ. oc swa gør hun oc mykæt at pissæ. oc mer of hun siuthæs innæn win ællær oli. oc stampæth with worthær hænnæ rot stampæth. oc lagth innæn surt win. ællær ædikæ tha dughær thæt storlic for hwærkyns boldæ. Drikkæs hun mæth win. tha dughær thæt for etær. oc swa gør hun lustæ til quinnæ. oc swa ær hun goth with lungæ oc liuær. oc swa giuær thæt fostær mothær mykæl mialk. Stampæs hun grøn mæth hunugh. oc lægs with. tha dughær hun for hundæ bit. ællær of hun drikkæs mæth win.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 26-27)
PORRE
Hauberg: Pulløg, Purløg, Purløgh, Lauch, Porrum – (Porre, Allium Porrum L.)
Marius Kristensen (K 48): porrus, purløk – (porre, Allium Porrum L.)
Porre er vaadt og varmt og har saadan Dyd, at hvis det raat bliver skaaret i Stykker og lagt i Vin og der heraf bliver spist, udjager og fordriver det al Usundhed og Urenhed. Ligeledes renser det Hovedet, hvis det raat bliver skaaret i Eddike, og naar der bliver spist heraf, bevirker det, at Flegma og Rheuma stiger ned fra Hovedet.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 64-67.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Porrus. purløk ær goth. til lækidom purløk os ær thæm goth at drikkæ thær bloth spittæ. ællær for næthæn ut latæ. takær man purløkæ frø oc røkælsæ miæl oc litæt mirræ. oc stampær alt sammen. oc drikkær thæt dughær oc thæm thær bloth rinddær af qwith. stampær man purløk mæth win. oc drikkær thæt løsær buk. æn stampær man thæt mæth hunugh oc læggær with boldæ. tha hialpær thæt. Blandær man purløk os mæth biogsoth. oc drikkær. thæt dughær howæth oc lungæ. oc bryst. oc røst. of man siuthær howæthæn af løk thær hwitæ æræ innæn watn. oc latær burt fyrstæ watn. oc latær annæt watn a oc siuthær. thæt ær got harth qwith of man drikkær thæt. Stampær man purløk mæth win oc drikkær thæt hæftær løs buk. Giuær man purløk mæth uuin oc drikkæ thæn thær skad ær af hugorm. tha hialpær thæt. oc swa for hwart etær thot man læggær thæt ofna saræt. of thæt gøræs ænzæ plastær mæth hunugh. [Stampær man purløk mæth win oc drikkær thæt hæftær løs buk]. Drikkær man purløk os oc quinnæ miælk sammæn bland. thæt dughær for gamæl hostæ. oc for manghæ kyns lungæ syknæth. Blandær man getæ gallæ mæth purløk os thæt dughær for wærk i øræ. Blandær man twa lotæ af purløk os oc thrithing af hunugh. oc latær lat innæn næsæ røf. ællær innæn øræ tha dughær thæt for mykæl huwæth wærk. Drikkær man purløk os mæth win. tha dughær ænktæ meræ. for lyndæ wærk. Læggær man stampæth purløk with ben brut. tha helær thæt skøt. oc linær thæt thær hart ær. latær man salt with purløk tha helær thæt oc lykær skøt grønt sat. of man ætær ra purløk. thæt ær got for drukkæn skap. oc gør quinnæ lust. oc bløtær harth buk.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 20-21)
PORS
Marius Kristensen (K. 48): mirtus, pors, myrtus – (pors, Myrica Gale L.)
Mirtus. Pors. kald innæn fyrstæ trappæ. oc thyr innæn annæn trappæ. hænnæ døn stær gen het røk. thær fløghær innæn manz howæth. worthær pors stampæth. tha thyrrær thæt boldær. Thyrth oc mæth oli tempræth. tha dughær thæt sar. Porsæ os droppæth innæn øræ. thyrrær thæn wætæ innæn them ær. Pors ær goth bathæ for bloth sot. oc annæn qwith ryn. worthær pors stampæth grøn. oc mæth ædik bland. oc a howæth lagth tha stillær hun bloth af næsæ. Pors styrkær maghæ. oc blæthræ. oc inulfæ oc gør at pissæ. oc linær wærk. oc styng innæn blæthræ. Stampær man pors mæth grnæ wæl sma oc læggær a thæt hialpær wærk innæn læthæ mot. oc gør hartha the limmæ thær bløtnæs. Thwær man howæth mæth pors oli. tha styrkær thæt har. oc the waxæ meræ. oc howæth rensæs af sma kartæ. the thær nylic hauæ siukæ læghæt. of the swetæs swa mykæt swat the wanskæs. smøri the thæm thær mæth oli af pors. tha stillæs swetæn.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 90)
PORTULAK
Marius Kristensen (K. 48): portulaca – (portulak, Portulaca oleracea L.)
Portulaca. thænnæ yrt ær kald innæn annæn trappæ oc wat innæn thrithi trappæ. oc hun dughær for rithæ of hun stampæs grøn oc lægx ofna mathæ. ællær of osæn drikkis. ællær of man ætær yrtæn. ællær of hun nøtæs ænzæ kal. tha for takær thæt hetmæ. Drikkær man thænnæ yrt. ællær ætær. tha haldær hun aftær mykæl qwith ryn. bathæ af bloth. oc swa annæn thær scathælic ær. for tanwærk hialpær hun. of hun stæmpæs. oc lægx with tændær. Bolnæ øghæn hialpær hun of hun knusæs oc lægx [with tændær. Bolnæ øghæn hialær hun of hun knusæs, oc lægx] ofnæ. Ætæt man hænnæ um sumær. tha skathær hanum æi of mykæl hetmæ. oc hun gør bløt qwith blænd mæth salt oc win. Ætær man hænnæ. tha hialpær hun for wærk innæn blæthræ. worthær hun oftæ ætæn. tha hialpær hun thæn thær bloth spittær. thænnæ yrt. oc accidula hauæ likæ kraftæ. oc gøræ iafnæ gørningæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 66-67)
PÆON
Marius Kristensen (K 48): peonia, kryzæ yrt, peon, pæonien – (hermed mentes hos Macer bonderose, Pæonia officinalis L.)
Peonia. kryzæ yrt. het oc thyr innæn annæn trappæ. hun ær goth with milt. oc nyræ oc liuær. of hun takæs mæth atæ lotæ watn. oc nind lot win. Siuthær man hænnæ innæn win. oc drikkær oftæ. thæt ær hialp for mykæl wærk innæn blæthræ. oc for yuærwætæs hetmæ innæn maghæ. oc for gulæ sot. Hauær barn sten innæn blæthræ. oc drykkær hænnæ. tha worthær han burtæ. Drikkær man hænnæ frø ofte. tha dughær thæt for maræ. oc auærlic søfn. Barn thær brut fælling ær. hauær thæt thænnæ rot yuær sin hals tha hialpær thæt. Swa oc of man drikkær hænnæ. oc thæt prouæthæ galienus læki wæræ sant. Thænnæ yrt ær twinnæ kyns. thæn meræ hetær man. oc thæn mindræ kunæ. Rotæn af thænnæ mere. ær twa palma lang. oc dighær ænze fingær. oc rotæn af thæn mindre ær skild i flere lotæ. hun rensær kunær æftæ barn byrth of hun driks mæth win. allæ hauæ thæssæ en kraft.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 79)
ROE
Hauberg: Rowe, Rappa, Rapula – (Roe, Brassica Rapa L.)
Roe er varm og vaad; hvis den bliver kogt og spist, blødgør den alle haarde Vædsker i Brystet ved sin Dyd. Ligeledes hvis dens Afkog bliver drukket, stiller og læger den al Fordærvelse og Beskadiglse og tør Hoste. Ligeledes spist med Olivenolie eller andet Fedtstof bevirker den, at al ufordøjelig Mad fordøjes og uddriver mildt.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 72-73.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
ROSE
Hauberg: Rosa, Rose – (Rosa-Arter, særlig Rosa gallica L. og R. centifolia L., Kulturformer af den vilde Rose)
Marius Kristensen (K 48): rosa, rosæ – (rose, forskellige vilde og dyrkede arter af Rosa L. (men Harp. har blandet to artikler af Macer sammen) )
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Rose er en ædel og nyttig Blomst og har en behagelig Lugt og har de Dyder, at dens Olie smurt om svage og opsvulmede Øjne nærved Hovedets Tindinger plejer at uddrive Stingene ved sin Dyd, og hvis en Klud bliver vædet i den og bundet om Hovedet, fjerner den al Smerte og bringer god Søvn. Ligeledes hvis en Klud bliver vædet i den og lagt paa Øjnene, uddriver den al Rødhed, hvis det bliver fortsat i to [Dage og Nætter]
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 80-81.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Rosa. rosæ. thyr oc kalt innæn fystæ trappæ. hwar sum thæn illæ eld cummær. oc stampær man rosæ og læggær a. tha dughær thæt. hauær maghæ æller hiartæ mykæl hetmæ. tha dughær oc thæt. at rosæ stampæs oc lægs with. Rosæ oc win sammæn stampæth oc drukkæt thæt dughær for mykæl løsn. allæ øghæn smørælsæ sculæ flæstæ os af rosæ hauæ. Thørrær man rosæ oc stampær sma. tha dughær thæt sar mun. oc swa oc of hunugh blandæs with. Stampæs grøn rosæ oc lægs with. tha dughær hun for alkyns hetnæ. ællær oc mæth hunugh of hun drikkæs. Hwa sum bistokkæ wætær mæth rosæ os. tha fly bir æi. oc lætæs miælk with. tha ær thæt bætræ. thæt thær etær kop scathær. that helær rosæ. Stampær man rosæ oc salt samæn oc læggæ a oxæl thæt dughær thot thæt ær gamælt. kunæ ma oc rensæs mæth rosæ os. sothæn mæth salt. Drikkær man thæt tha for worthær scathælic buld for innæn. oc thæt dughær for bloth sot. Rosæ oc salt sammæn stampæth oc a lagth dughær for hundz bit. Haldær man rosæ os innæn mun. thæt ær got with tændær. Stampær man rosæ mæth hunugh oc smør øghæn mæth. tha gør thæt øghæn wæl at se.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 24)
RUDE
Hauberg: Rvta, Rutha, Ruta – (Rude, Ruta graveolens L.)
Marius Kristensen (K 48): ruta, rutæ – (vinrude, Ruta graveolens L.)
Rude er en ædel og nyttig Urt og har den Dyd, at den spist om Morgenen fordriver øjnenes Mørke og Taage. Ligeledes spist af Mænd formindsker Rude Kødets Lyst, og hos Kvinder forøger den Elskov. Ligeledes ofte spist om Morgenen tillader den ikke Spedalskhed at vokse i Mennesket. Ligeledes ofte spist lindrer den et tungt Hoved og renser Hjernen.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 84-85.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Ruta, rutæ ær thør oc het innæn thrithi trappæ. hun dughær maghæ. of hun drikkæs oftæ. oc hun menær lustæ til quinnæ oc spækær hostæ. Siuthær man hænnæ i watn oc ædik. tha dughær thæt for vrith i qwith oc thæt hjælpær lungæ oc bryst. oc thæt dughær wærk innæn rit. ællær innæn sithæ. ællær lar. oc for rithæ sot of man drikkær hænnæ ællær siuthær grøn innæn oli. oc qwekær mæth swa lat. fyrræ æn rithæn takær man. oc thæt ær got for boldæ innær iniulfuæ. of man drikkær hænnæ. ætær man rutæ ra swa grøn. tha dughær thæt myrk øghæn. oc hun forkummær barn byrth. Blændær man sammæn rutæ os. mæth fænikæl os. oc hønsæ gallæ oc hunugh oc smør oftæ øghæn thær mæth. tha lysær thæt manz øghæn. Latær man sammæn rutæ os oc ædik oc oli af rosæ thæt dughær mykæt for huwæth wærk. of man giutær rutæ os innæn næsæ røf. tha stillær thæt bloth ryn. Drikkær man rutæ os. ællær ætæt hæ/næ ra. tha ma etær hanum æi skathæ. oc thæt kænnæ wæslæ. forthy thighær the skulæ withær hugormæ bæriæs tha ætæ the fyrræ af rutæ. Siuthær man rutæ innæn oli. æthæ lit smør. tha dughær thæt for bolnæ koddæ. oc annæn byld for innæn oc siukdomæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 13-14)
RÆDDIKE
Hauberg: Reddicke, Rafanus minor, Raphanus minor – (Ræddike, Raphanus sativus L.)
Ræddike har den Dyd, at hvis den bliver stødt og spist om Morgenen, bevirker den godt, at man kaster op og varmer Brystet og blødgør alle onde sammenløbne og koagulerede Vædsker og udrydder dem ved sin Bitterhed. Ligeledes hvis den bliver skaaret i Stykker og blandet med Havre og bestrøet med Salt og givet en Hest eller et andet Dyr at spise, dør Ormene straks, hvis der er nogle i Maven, og dette skal gøres om Aftenen og om Morgenen.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 70-73.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
RØDLØG
Hauberg: Røøløg, Zwifeln, Cepa, Cepe – (Rødløg, Allium Cepa L.)
Marius Kristensen (K 48): cepa, røthløk – (rødløg, Allium Cepa L.)
Marius Kristensen (NKS 66.8, 1. urtebog): cepa, uniæn – (rødløg, Allium Cepa L.)
Rødløg er vaadt og varmt; hvis det bliver spist om Morgenen med Salt, trækker det alle Vædsker til sig og fører dem ud og blødgør Brystet og uddriver onde Vædsker. Ligeledes giver Rødløg kogt og spist god Fordøjelse og Materia, men spist raat forvirrer det Øjnene meget.
(KIlde:Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum s. 62-65.
Oversat fra latin af Poul Lauberg.)
Cepa. røthløk thæt ær uni. oc hun ær thæm goth thær hauæ kald oc wat naturæ. oc hun ær goth i maghæ oc gør thæn faghær lyt thær hænnæ ser. hwa sum hænnæ ætær fatand ællær drikkær. tha fangær han thæn dagh ængin wærk. vniløk gør at souæ. oc gør oc løsn. thæm thær hænnæ ætæ. oc uni hialpær thæt thær af hund worthær bit. of hun stampæs mæth hunugh ællær ædik. oc læggæs with vm thre daghæ. Stampær man salt oc uni sammæn. thæt ær got for hugormæ bit. Vni oc kunæ miælk sammæn blændæ æltæ oftæ burt mykæl wærk af øræn. Drikkær man vni os mæth wath. thæt ær them got thær brathlikæ mistæ theræ mal. Draghær man up i sin næsæ vni os. tha wrækær thæt ut af honæth skathælic wætæ. thæt thær harthæ solæ af sco ællær harthæ hosæ hauvæ knusæt af føtær. thær foræ ær vni os gothær mæth hønsæ især oftæ smurth. Thwær man sine tændær fast um morwæn mæth cipu oos. tha faar han aldrigh tanwærk. ætær man vni mæth brøth thæt dughær sar mun oc bolæn. Siuthær man oli mæth vni ællær smør. oc ætær. thæt dughær for bloth sot. Thwær man houæth thær sum bart ær af har. mæth vni os oftæ. tha fangær han thæræ faghært har. vni æræ gothæ for und døn af mun. oc the takæ burt lethæ. vni os duthær for myrk øghæn. bland mæth hunugh. Blændæs thæt mæth ædik. tha rensær thæt smittæ. of the worthæ oftæ thær mæth wættæ.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 22-23)
Cepa thæt ær uniæn. thæt ær them got. thær hauæ kald oc wat naturæ. oc hun ær goth .i. maghæ. oc gør faghær lut. thær hænnæ faar. Hwa sum ætær hænnæ fastænd ællær dryckær. tha fangær han æi thæn dagh nokæt wærk. Cipul gør at souæ. oc løsn them thær hænnæ ætæ. Cipul ær oc goth for hundæbit of hun stampæs mæth hunugh ællær ædike. oc lægs with thre daghæ. Stampær man salt oc cipul samæn tha dughær thæt for hug orms bit. Cipul oos. oc qwinnæ miælk blændæth samæn æltær ofta mikæl wærk af ørnæ. Dryckær man cipul oos mæth watn thæt dughær thæn brathælikæ mistær maal. Dræghær man up .i. syn næsæ cipul oos. tha wrækær thæt ut af houæth. skathælik wætæ. Blændær man cipul oos oc hønseæ ystræ samæn. tha ær thæt got for thæt thær harthæ skoh ællær harthæ hosær hauæ æt røf .a. Thwær man sinæ tændær fast um morwæn mæth cipul oos. tha far han æi tanwærk. Ætæt man cipul mæth brøh thæt ær got for saar mun. oc bolen. Siuthær man uniæn .i. oli. ællær smør. oc ætær tha dughær thæt for bloth sot. Thwær man skallæt houæth .i. cipul hoos oftæ. tha fangær han haar. Cipul ær goth for und døn af mun oc takær burt lethæ. Cipul oos dughær for myrk øghn. blændæth mæth hunugh. Blændæs hun ædyk. tha rønsær hun smittæ. of thæt thwas thær mæth.
(Kilde: håndskriftet NKS 66.8, 1. urtebog i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stebøger og kogebøger, s. 116-117)
RØGELSE
Marius Kristensen (K 48): thus, røkilsæ – (harpiks af indiske Boswellia-arter)
Thus, røkilsæ. thæt ær het oc thiurt innæn annæn trappæ. Stampær man røkilsæ. oc temprær mæth klar. thæt hwitæ af æg. ællær mæth la kunæ miælk tha skæræ thæt øghæn. tampær man røkælsæ. oc temprær mæth ædik. oc qwathæ. oc miælk. tha helær thæt grønæ sar. Stampær man røkælsæ mæth fet af swin. thæt dughær til thæt thær brænt ær. ællær mæth wæthræ talgh. Temprær man røkælsæ mæth lat win. oc latæ innæn øræ. tha dughær thæt for øre wærk. Temprær man røkælsæ mæth oli af rosæ. oc mæth kriit. thæt ær got for spinæ boldæ. Temprær man røkælsæ mæth win ællær ædik. oc drikkær. thæt dughær mæst for bloth sot. Temprær man røkælsæ. mæth kunæ mialk oc læggæ a bold thær worthæ for næthæn innæn manz baklot. ællær annæn stath. tha lækæs thæt thær af. Temprær man røkælsæ oc aloe. mæth thæt hwitæ af æg. Swat thæt worthær thiuct. oc læggær uppa athræ thær sundær ær huggæn. ællær up a the sar. thær mæth mykæt bloth flytæ. oc bindær um. tha løsæ æi fyrræ. æn han wet. at the æræ sammæn gangæn thær sundær waræ huggæn. oc læggæ aftær with thæn samme lækdom thær fyrræ. e til thæt worthær helt. Røkælsæ ær goth for bloth ryn. oc thæt styrkær aminnælsæ mæth sin døn. hwa sum ætær røkælsæ mæth en yrt hetær origanus han ma up spittæ all siuknæth af sint howæth. oc thæt sammæ lættær tungæ af hænnæ siuknæth. Af røkælsæ oc gasæ istær ællær wæthræ talgh sammæn stampæthæ gøræs smørælsæ thær mykæt dughær thæm thær brændæ æræ oc eld hauær skad.
(Kilde: håndskriftet K 48 i Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 46-47)
RØLLIKE
Hauberg: Rølicke, Garbe, Millefolium – (Røllike, Achillea Millefolium L.)
Røllike har den Dyd, at hvis den bliver stødt med Æggehvide og tilsat lidt Honning og bundet paa et Saar, renser den al Urenhed og mildner Stingene. Ligeledes hvis den bliver kogt med Vin og drukket om Morgenen, mildner den Paralysis indvendig. Ligeledes hvis den bliver kogt med sit Frø, idet Bævergejl og Eddike bliver tilsat, og drukket om Morgenen, mildner og standser den Blodløb.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 102-105.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)