ENHVER BRUG AF PLANTERNE SKER PÅ EGET ANSVAR.  NOGLE AF PLANTERNE ER GIFTIGE.
PLANTER O-R

 

OM PLANTENAVNE
Af gode grunde har Henrik Harpestreng (d. 1244) navngivet planterne på gammeldansk eller latin.
Af lige så gode grunde har han ikke anvendt Linnés (1707-1778) systematik.
Da det er behæftet med usikkerhed, hvilken eller hvilke arter (efter Linné) Harpestreng har anvendt, bliver der her på hjemmesiden fortrinsvis anvendt gængse, nutidige danske plantenavne og fotos.
Under de nutidige plantenavne står de middelalderlige plantenavne, som forskerne har fundet i forskellige håndskrifter, samt i parentes forskernes egne bud på nutidige plantenavne.

OREGANO [VILD MERIAN]

Hauberg: Kongher, Tosten, Organum, Origanum – (Vild Merian, Origanum vulgare L.)

Vild Merian er en god Urt, som stødt med Vin og bundet om Menneskets Hoved mildner al Hovedets Smerte. Ligeledes naar man om Morgenen ofte lugter til den, styrker og letter den Hjernen. Ligeledes vild Merian kogt med Vin og drukket varm om Morgenen stiller al Slags Smerte og Pine.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 98-99.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

PASTINAK eller GULEROD

Marius Kristensen (K. 48): Pastinaca var vel i middelalderen fællenavn for den vildtvoksende og dyrkede Daucus Carota L. gulerod og den vildtvoksende og dyrkede Pastinaca sativa L., Pastinak. Det danske navn Moræ tyder dog afgjort på den første – (gulerod, Daucus Carota L.)

Pastinaca. thæt ær moræ. hænnæ røtær. oc hænnæ frø æræ gothæ. Siuthæ man moræ røtær innæn win mæth lit hvnugh oc drikkær. thæt ær got for siuk milt. oc siuk liuær. oc lyndæ wærk. Siuthær man moræ røtær innæn miælk. oc ætær ællær drikkær thæn soth han dughær thæm thær ængi hauær. oc ær goth for løs buc. Moræ rot hængd um hals ær goth for bolnæ koddæ. Thæn thær moræ ætær. ællær bær ofna sic. hanum mughæ æi hugormæ skathæ. of man ætær mykæt af moræ. tha fangær man lust til quinnæ. of man smør tændær mæth moræ rot. tha linæs tan wærk oftæ. Drikkær man moræ os. tha ær thæt got for scorpions styng. æn stampær man moræ mæth hunugh oc læggær with qwith thær dighær ær. tha hiælpær thæt. lugi røtær føthæ batær æn moræ røtær.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 19-20)

PEBER

Hauberg: Biber, Piper, Peber – (Pebertræ, Piper nigrum L)
(Vokser i tropisk eller subtropisk klima)

Peber er tørt og varmt og har den Dyd, at hvis det bliver spist, udtørrer det Vædsker og fjerner al Gift fra Hjertet og varmer Maven godt, men skader Øjnene og forøger Hosten.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 58-59.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

PEBERROD

Hauberg: Peber Rod, Rafanus Maior, Raphanus maior – (Peberrod, Nasturtium Armoracia Fr.)

Peberrod er vaad og varm og har den Dyd, at den spist om Morgenen på fastende Mave med Salt giver Varme og bevirker at Materia gaar ud. Ligeledes hvis Raphanus bliver skaaret i Stykker som et Æble og bestrøet med Salt i en Time, indtil den afgiver Vædske, og hvis det Vand bliver siet gennem en Klud og hældt i Ørene, borttager det al Døvhed, og dette bør gøres i tre Dage.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s, 70-71.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

PERSILLE

Hauberg: Persilie, Persily, Petrocilium, Petrocillum, Petrosilia, Petroselium – (Persille, Petroselinum sativum Hoffm.)

Marius Kristensen (K 48): petrocilium, petroselinum, pætærciliæ, pætærceliæ – (persille, Petroselinum sativum Hoffm.)

Persille er vaad og kold og har saadan Dyd, at den ofte spist uddriver Stranguria og udfører Urinen. Ligeledes kogt med let Vin og  drukket om Morgenen gavner den alle spedalske, og ligeledes spist om Morgenen.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 86-87.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

Petrocilium, pætærciliæ thæt ær het oc thyrt innæn thrithi trappæ. Stampær man thæt oc læggær a blænæ thæt ær got. oc hænnæ frø gør at pissæ oc løsær wæthær oc und blæst oc thæt dughær for watn sot. oc for rithæ. oc for wærk innæn niuræ. oc for wærk innæn blæthræ oc rensær liuær oc sar. oc pætærciliæ cummær oc vt døt barn af qwith.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 16)

PIMPINELLE

Hauberg: Bibe mella,  Kier Qvessurt, Quessyrt, Pipenilla, Pipinella, Pimpinelle – (Almindelig Pimpinelle, Pimpinella saxifraga L.)

Pimpinelle er en lille, god og nyttig Rod, thi den hjælper, naar den bliver spist hver Time, mod Hjertets Smerte og kogt i Vand og drukket om Morgenen, hjælper den mod Svaghed i Egnen om Hjertet. Ligeledes spist om Morgenen hjælper den mod Løb af Blod, fordi den holder tilbage kraftigt. Ligeledes spist om Morgenen læger den Vattersot, fordi den udtørrer den ved sin Dyd. Ligeledes spist om Morgenen hjælper den mod tør Hoste, som svækker Hjerte, Hoved og Bryst. Ligeledes den, hvis Mund altid løber i Vand, han bør altid tygge og spise den om Morgenen.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 112-115.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

POLEJ [POLEJMYNTE]

Hauberg: Bolegium, Polegium, Polley, Polej, Pullegium – (Polej Mynte, Mentha Pulegium L)

Marius Kristensen (K 48): pulegium – (Mentha Pulegium L.)

Polej er en god Urt, som, hvis den bliver knust med Olivenolie og Vin, læger og helbreder ethvert Bid af Slange eller gal Hund, naar en Klud er lagt paa, og stødt med Kildevand og bundet om Hovedet mildner og uddriver den Hovedets Pine.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 98-101.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

Pulegium. thyr oc het innæn thrithi trappæ. of kunæ mæth barnæ takær oftæ af hænnæ tha ma hun det barn fanga. Drikkær man hænnæ mæth lat win. tha draghær hun vt the skin thær vm barn æræ i mothærs qwith. æræ the skin længær innan æn naturæn kræuær. tha fanghær kunæ thær af sin døth ællær mykæl wærk ok siukdom. Stampæ hænnæ mæth salt oc blænd hunungh. tha dughær thæt the limmæ krupnæ æræ. worthær hun mæth hunugh stampæth oc swa ætæn ællær drukkæn. tha dughær hun bryst. for thæt thær ænzæ lim ær innæn manz bryst. Drikkær man hænnæ mæth win. tha dughær hun for etær bit. oc for ent unt bloth thyrt oc kalt. of thæn thær siuk ær wanskæs brathælic. antiggiæ af rithæ. ællær af mykæl bloth ryn. ællær andræ lundæ. tha skal thænnæ  yrt stampæs mæth stark ædik. oc latæ til hans næsæ. oc af thæn døn ma thæn thær liggær bætræ fangæ. worthær hun thyrth oc stampæth sma. tha fæstær hun løse tan giorthæ. Lægs hun with fotæ sykdom ællær annæn bold. tha ær hun goth mæth la polæntæ. ællæ stampæ win oc pollegium sammæn foræ wisnæ limmær. oc læg withær tha hialpær thæt. Stampæs hun mæth salt oc lægs utæn a. tha dughær hun milt. of man thwas oftæ af thæt thær hun siuthæs innæn. thæt dughær for klathæ.  Drikkær man hænnæ mæth lat win. tha dughær hun for hostæ. oc swa gør hun oc mykæt at pissæ. oc mer of hun siuthæs innæn win ællær oli. oc stampæth with worthær hænnæ rot stampæth. oc lagth innæn surt win. ællær ædikæ tha dughær thæt storlic for hwærkyns boldæ. Drikkæs hun mæth win. tha dughær thæt for etær. oc swa gør hun lustæ til quinnæ. oc swa ær hun goth with lungæ oc liuær. oc swa giuær thæt fostær mothær mykæl mialk. Stampæs hun grøn mæth hunugh. oc lægs with. tha dughær hun for hundæ bit. ællær of hun drikkæs mæth win.
(Kilde: Marius
Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 26-27)

PORRE

Hauberg: Pulløg, Purløg, Purløgh, Lauch, Porrum – (Porre, Allium Porrum L.)

Marius Kristensen (K 48): porrus, purløk – (porre, Allium Porrum L.)

Porre er vaadt og varmt og har saadan Dyd, at hvis det raat bliver skaaret i Stykker og lagt i Vin og der heraf bliver spist, udjager og fordriver det al Usundhed og Urenhed. Ligeledes renser det Hovedet, hvis det raat bliver skaaret i Eddike, og naar der bliver spist heraf, bevirker det, at Flegma og Rheuma stiger ned fra Hovedet.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 64-67.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

Porrus. purløk ær goth. til lækidom purløk os ær thæm goth at drikkæ thær bloth spittæ. ællær for næthæn ut latæ. takær man purløkæ frø oc røkælsæ miæl oc litæt mirræ. oc stampær alt sammen. oc drikkær thæt dughær oc thæm thær bloth rinddær af qwith. stampær man purløk mæth win. oc drikkær thæt løsær buk. æn stampær man thæt mæth hunugh oc læggær with boldæ. tha hialpær thæt. Blandær man purløk os mæth biogsoth. oc drikkær. thæt dughær howæth oc lungæ. oc bryst. oc røst. of man siuthær howæthæn af løk thær hwitæ æræ innæn watn. oc latær burt fyrstæ watn. oc latær annæt watn a oc siuthær. thæt ær got harth qwith of man drikkær thæt. Stampær man purløk mæth win oc drikkær thæt hæftær løs buk. Giuær man purløk mæth uuin oc drikkæ thæn thær skad ær af hugorm. tha hialpær thæt. oc swa for hwart etær thot man læggær thæt ofna saræt. of thæt gøræs ænzæ plastær mæth hunugh. [Stampær man purløk mæth win oc drikkær thæt hæftær løs buk]. Drikkær man purløk os oc quinnæ miælk sammæn bland. thæt dughær for gamæl hostæ. oc for manghæ kyns lungæ syknæth. Blandær man getæ gallæ mæth purløk os thæt dughær for wærk i øræ. Blandær man twa lotæ af purløk os oc thrithing af hunugh. oc latær lat innæn næsæ røf. ællær innæn øræ tha dughær thæt for mykæl huwæth wærk. Drikkær man purløk os mæth win. tha dughær ænktæ meræ.  for lyndæ wærk. Læggær man stampæth purløk with ben brut. tha helær thæt skøt. oc linær thæt thær hart ær. latær man salt with purløk tha helær thæt oc lykær skøt grønt sat. of man ætær ra purløk. thæt ær got for drukkæn skap. oc gør quinnæ lust. oc bløtær harth buk.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 20-21)

ROE

Hauberg: Rowe, Rappa, Rapula – (Roe, Brassica Rapa L.)

Roe er varm og vaad; hvis den bliver kogt og spist, blødgør den alle haarde Vædsker i Brystet ved sin Dyd. Ligeledes hvis dens Afkog bliver drukket, stiller og læger den al Fordærvelse og Beskadiglse og tør Hoste. Ligeledes spist med Olivenolie eller andet Fedtstof bevirker den, at al ufordøjelig Mad fordøjes og uddriver mildt.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 72-73.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

ROSE

Hauberg: Rosa, Rose – (Rosa-Arter, særlig Rosa gallica L. og R.  centifolia L., Kulturformer af den vilde Rose)

Marius Kristensen (K 48): rosa, rosæ – (rose, forskellige vilde og dyrkede arter af Rosa L. (men Harp. har blandet to artikler af Macer sammen) )

Rose er en ædel og nyttig Blomst og har en behagelig Lugt og har de Dyder, at dens Olie smurt om svage og opsvulmede Øjne nærved Hovedets Tindinger plejer at uddrive Stingene ved sin Dyd, og hvis en Klud bliver vædet i den og bundet om Hovedet, fjerner den al Smerte og bringer god Søvn. Ligeledes hvis en Klud bliver vædet i den og lagt paa Øjnene, uddriver den al Rødhed, hvis det bliver fortsat i to [Dage og Nætter]
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 80-81.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

Rosa. rosæ. thyr oc kalt innæn fystæ trappæ. hwar sum thæn illæ eld cummær. oc stampær man rosæ og læggær a. tha dughær thæt. hauær maghæ æller hiartæ mykæl hetmæ. tha dughær oc thæt. at rosæ stampæs oc lægs with. Rosæ oc win sammæn stampæth oc drukkæt thæt dughær for mykæl løsn. allæ øghæn smørælsæ sculæ flæstæ os af rosæ hauæ. Thørrær man rosæ oc stampær sma. tha dughær thæt sar mun. oc swa oc of hunugh blandæs with. Stampæs grøn rosæ oc lægs with.  tha dughær hun for alkyns hetnæ. ællær oc mæth hunugh of hun drikkæs. Hwa sum bistokkæ wætær mæth rosæ os. tha fly bir æi. oc lætæs miælk with. tha ær thæt bætræ. thæt thær etær kop  scathær. that helær rosæ. Stampær man rosæ oc salt samæn oc læggæ a oxæl thæt dughær thot thæt ær gamælt. kunæ ma oc rensæs mæth rosæ os. sothæn mæth salt. Drikkær man thæt tha for worthær scathælic buld for innæn. oc thæt dughær for bloth sot. Rosæ oc salt sammæn stampæth oc a lagth dughær for hundz bit. Haldær man rosæ os innæn mun. thæt ær got with tændær. Stampær man rosæ mæth hunugh oc smør øghæn mæth. tha gør thæt øghæn wæl at se.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 24)

RUDE

Hauberg: Rvta, Rutha, Ruta – (Rude, Ruta graveolens L.)

Marius Kristensen (K 48): ruta, rutæ – (vinrude, Ruta graveolens L.)

Rude er en ædel og nyttig Urt og har den Dyd, at den spist om Morgenen fordriver øjnenes Mørke og Taage. Ligeledes spist af Mænd formindsker Rude Kødets Lyst, og hos Kvinder forøger den Elskov. Ligeledes ofte spist om Morgenen tillader den ikke Spedalskhed at vokse i Mennesket. Ligeledes ofte spist lindrer den et tungt Hoved og renser Hjernen.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik  Harpestræng, Liber Herbarum, s. 84-85.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

Ruta, rutæ ær thør oc het innæn thrithi trappæ. hun dughær maghæ. of hun drikkæs oftæ. oc hun menær lustæ til quinnæ oc spækær hostæ. Siuthær man hænnæ i watn oc ædik. tha dughær thæt for vrith i qwith oc thæt hjælpær lungæ oc bryst. oc thæt dughær wærk innæn rit. ællær innæn sithæ. ællær lar. oc for rithæ sot of man drikkær hænnæ ællær siuthær grøn innæn oli. oc qwekær mæth swa lat. fyrræ æn rithæn takær man. oc thæt ær got for boldæ innær iniulfuæ. of man drikkær hænnæ. ætær man rutæ ra swa grøn. tha dughær thæt myrk øghæn. oc hun forkummær barn byrth. Blændær man sammæn rutæ os. mæth fænikæl os. oc hønsæ gallæ oc hunugh oc smør oftæ øghæn thær mæth. tha lysær thæt manz øghæn. Latær man sammæn rutæ os oc ædik oc oli af rosæ thæt dughær mykæt for huwæth wærk. of man giutær rutæ os innæn næsæ røf. tha stillær thæt bloth ryn. Drikkær man rutæ os. ællær ætæt hæ/næ ra. tha ma etær hanum æi skathæ. oc thæt kænnæ wæslæ. forthy thighær the skulæ withær hugormæ bæriæs tha ætæ the fyrræ af rutæ. Siuthær man rutæ innæn oli. æthæ lit smør. tha dughær thæt for bolnæ koddæ. oc annæn byld for innæn oc siukdomæ.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 13-14)

RÆDDIKE

Hauberg: Reddicke, Rafanus minor, Raphanus minor – (Ræddike, Raphanus sativus L.)

Ræddike har den Dyd, at hvis den bliver stødt og spist om Morgenen, bevirker den godt, at man kaster op og varmer Brystet og blødgør alle onde sammenløbne og koagulerede Vædsker og udrydder dem ved sin Bitterhed. Ligeledes hvis den bliver skaaret i Stykker og blandet med Havre og bestrøet med Salt og givet en Hest eller et andet Dyr at spise, dør Ormene straks, hvis der er nogle i Maven, og dette skal gøres om Aftenen og om Morgenen.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 70-73.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)

RØDLØG

Hauberg: Røøløg, Zwifeln, Cepa, Cepe – (Rødløg, Allium Cepa L.)

Marius Kristensen (K 48): cepa, røthløk – (rødløg, Allium Cepa L.)

Rødløg er vaadt og varmt; hvis det bliver spist om Morgenen med Salt, trækker det alle Vædsker til sig og fører dem ud og blødgør Brystet og uddriver onde Vædsker. Ligeledes giver Rødløg kogt og spist god Fordøjelse og Materia, men spist raat forvirrer det Øjnene meget.
(KIlde:Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum s. 62-65.
Oversat fra latin af Poul Lauberg.)

Cepa. røthløk thæt ær uni. oc hun ær thæm goth thær hauæ kald oc wat naturæ. oc hun ær goth i maghæ oc gør thæn faghær lyt thær hænnæ ser. hwa sum hænnæ ætær fatand ællær drikkær. tha fangær han thæn dagh ængin wærk. vniløk gør at souæ. oc gør oc løsn. thæm thær hænnæ ætæ. oc uni hialpær thæt thær af hund worthær bit. of hun stampæs mæth hunugh ællær ædik. oc læggæs with vm thre daghæ. Stampær man salt oc uni sammæn. thæt ær got for hugormæ bit. Vni oc kunæ miælk sammæn blændæ æltæ oftæ burt mykæl wærk af øræn. Drikkær man vni os mæth wath. thæt ær them got thær brathlikæ mistæ theræ mal. Draghær man up i sin næsæ vni os. tha wrækær thæt ut af honæth skathælic wætæ. thæt thær harthæ solæ af sco ællær harthæ hosæ hauvæ knusæt af føtær. thær foræ ær vni os gothær mæth hønsæ især oftæ smurth. Thwær man sine tændær fast um morwæn mæth cipu oos. tha faar han aldrigh tanwærk. ætær man vni mæth brøth thæt dughær sar mun oc bolæn. Siuthær man oli mæth vni ællær smør. oc ætær. thæt dughær for bloth sot. Thwær man houæth thær sum bart ær af har. mæth vni os oftæ. tha fangær han thæræ faghært har. vni æræ gothæ for und døn af mun. oc the takæ burt lethæ. vni os duthær for myrk øghæn. bland mæth hunugh. Blændæs thæt mæth ædik. tha rensær thæt smittæ. of the worthæ oftæ thær mæth wættæ.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 22-23)

RØLLIKE

Hauberg: Rølicke, Garbe, Millefolium – (Røllike, Achillea Millefolium L.)

Røllike har den Dyd, at hvis den bliver stødt med Æggehvide og tilsat lidt Honning og bundet paa et Saar, renser den al Urenhed og mildner Stingene. Ligeledes hvis den bliver kogt med Vin og drukket om Morgenen, mildner den Paralysis indvendig. Ligeledes hvis den bliver kogt med sit Frø, idet Bævergejl og Eddike bliver tilsat, og drukket om Morgenen, mildner og standser den Blodløb.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 102-105.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)