ENHVER BRUG AF PLANTERNE SKER PÅ EGET ANSVAR. NOGLE AF PLANTERNE ER GIFTIGE.
PLANTER S-Å
OM PLANTENAVNE
Af gode grunde har Henrik Harpestreng (d. 1244) navngivet planterne på gammeldansk eller latin.
Af lige så gode grunde har han ikke anvendt Linnés (1707-1778) systematik.
Da det er behæftet med usikkerhed, hvilken eller hvilke arter (efter Linné) Harpestreng har anvendt, bliver der her på hjemmesiden fortrinsvis anvendt gængse, nutidige danske plantenavne og fotos.
Under de nutidige plantenavne står de middelalderlige plantenavne, som forskerne har fundet i forskellige håndskrifter, samt i parentes forskernes egne bud på nutidige plantenavne.
SALAT
Hauberg: Salat, Lactuca, – (Havesalat, Lactuca sativa L.)
Marius Kristensen (K 48): lactuca, lectukæ, læctukæ – (havesalat, Lactuca sativa L.)
Salat er en meget kold Urt; hvis den bliver spist, afkøler den Legemet godt og udslukker Kødets Lyst. Ligeledes hvis den ofte bliver spist, binder den forunderligt Mavens Flod. Ligeledes hvis den bliver kogt med Blod og spist, plejer den at bortføre Mavens Flod og tvinger godt Materia til at udgaa. Ligeledes gavner den godt Kvinder, som ammer deres Børn, hvis de ofte spiser den, fordi den forøger Mælken hos dem.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 126-127.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Lectuca. læctukæ. hun ær mykæt kald. oc mykæt wat. ætær man hænnæ tha dughær hun for mykæl hætmæ. hun dughær maghæ. oc gør at souæ. oc løsær qwith. mæst dughær hun. of hun ær sothæn. Læctukæ frø ær got for undæ drømæ. Drikkær man lectukæ mæth win. thæt ær got for løs qwith. ætær fostær mothær oftæ læctukæ. tha fangær hun mykæl mælk. The thær ithælic ætæ læctukæ. the fangæ myrk øghæn.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 25)
SALVIE
Hauberg: Salluie, Saluie, Saluia – (Salvie, Salvia officinalis L.)
Marius Kristensen (K48): saluia, saluiæ, salvia – (salvie, Salvia officinalis L.)
Salvie er en ædel Urt, hvoraf tre eller fire Blade bestrøet med Salt og saaledes spist mildner og dæmper ved deres Dyd Sting og Hold, som Blodets Overflødighed paa Grund af Løb eller nogen Træthed foranlediger. Ligeledes hvis den bliver drukket med god Vin om Morgenen, bevirker den, at Menneskets indre bliver frisk og uddriver alt urent af det. Ligeledes Salvie bestrøet med Salt og spist i Vin lader ikke Ulcera og Bylder vokse i Mennesket, hvorfor Galen siger: Hvorfor skal Mennesket dø, naar Salvie vokser i Haven. Ligeledes hjælper Salvie, stødt og paalagt, til at standse Blod.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s,82-83.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Saluia. saluiæ hun dughær manz liuær. worthær hun stampæth. oc lagth with tha dughær thæt for etær ful bit. Læg stamæth saluia ofne sar thær mykæt bløthær. tha stillæs blothæt. Drikkeær man la saluia os mæth win. tha dughær thæt for gamæl hostæ. oc for sithæ wærk. Fangæ mæn ællær kunær mykæl klathæ a theræ fang. tha ær thær til got thæt win thær saluia siuthæs i. of thæt qwekis thær mæth. oc har swartnæ of the thwas i hænnæ os.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 16-17)
SAR
Marius Kristensen (K. 48): satureia, satheriæ – (sar, Satureia hortensis L.)
Satureia. satheriæ. ær mykæt het oc mykæt thyr. hun dughær til at pissæ. hun cummær ut døt barn og rensær kunær for innæn. Thyrrær man sathæri oc stampær sma. oc blændær with sothæt hunugh oc ætær. ællær mæth win oc drikkær thæt dughær for bryst wærk. mæth lat win ær thæt got for writh i qwith. of man drikkær thæt mykæt. Gælnæ for biuthæ syfn. Sathæri gør man mykæt at souæ. of man siuthær hænnæ innæn ædik. oc qwekær howæth with. kunæ mæth barnæ scal withær se sathæri. at hun mistær æi sint barn. drikkær man sathæri mæth win ællær ætær innæn æg. thæt ær got for væmælsæ. of man drikkær sathæri mykæt tha gør thæt quinnæ lust. oc æn myklæ meræ. of win oc hunugh oc pipær cummær thær til.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 23-24)
SELLERI
Marius Kristensen (K. 48): apinum, mærki – (selleri, Apium graveolens L.)
Apium. mærki. thæt ær het oc thyrt innæn thrithi trappæ. hun dughær siuk liuær. oc draghær fram nættæ. mærkæ frø thæt gør hæftæ. Galienus sighær at det kunær mæth børn æræ. oc æræ wanæ til mærkæ. at theræ børn utæn twiuæl fangæ boldæ oc fulæ sar. oc forthy forbiuthæ lækær kunær thær mæth børn æræ. oc the thær giuæ børn at di at ætæ mærkæ at barnæt worthær æi usniælt. Stampæ hwetæ brøth krummæ mæth mærki oc læggi um nat a. thæt ær got for øghnæ wærk. oc thæt ær got for spinæ boldæ. oc mærki thæt ær got for bolæn maghæ. oc for wæthær oc etær. oc all siuknæth innæn maghæ. oc æltær thæt bort mæth swet. mærki gør at pissæ. oc mæst af røtæræn siuthæs. oc drikkæs sothæt. oc mærki frø dughær æn meæt thær til. mærki dughær for etær oc orm slyng. ællær dyræ bit. of man drikkær hænnæ. oc for hostæ. oc hænnæ frø dughær æn meræ. ætær man oftæ mærki ra tha fangær man sin rættæ lyt. Blændær man mærki os mæth watn. oc drikkær fyrræ æn rithæn kummær tha hialpær thæt. Blændær man oc ædik oc watn mæth mærki os. oc drikkær. tha dughær thæt for mykæl løsn. Stampær man fænikæl with mærki. oc drikkær thæn os. thæt dughær for watn sot. oc bolæn linær. oc blæn milt. Gør man plastær af mærki mæth hvitæ af æg oc læggær oftæ with thæt dughær bothæ til sar oc boldæ.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 14-15)
SENETYON
Marius Kristensen (K 48): senetyon, scampuni, senecio – (hvad Harp. har ment, er ganske usikkert)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Senetyon. scampuni. hun hauær kald naturæ. hænnæ rot ær æi til lækidom. Stampæ blath oc blostær mæth lit søt win. oc læg lat with boldæ. thæt dughær. latæs røkilsæ with oc lægx ofna. tha dughær thæt. for hwarkyns sar. oc sinær. oc siukdom innæn boldæ koddæ oc hænnæ sma honærth gøræ alt thæt sammæ. Æn æi ma hun drikkæs. for thy hun ær wathelæk with lif. oc tho søgthæ plinius. at han gauæn mæth win. for gulæ sot. oc for siuknæth innæn blæthræ. oc hiartæ wærk. oc swa for liuær. oc for writh innæn qwith. mæth thæt thær worthær af winbær gen sol ællær gen eld thivrhæ. oc for markyns siuknæth. thær hiartæ røtær fangæ. oc thæt sammæ dughær hun. oc of hun wætæs innææn ædik oc ætæs. Stampæs hun mæth salt. oc lægx ofna thæt hialpær for oxæl.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 59-60)
SENNEP
Hauberg: Seniffe, Senop, Senup, Sinape, Sinapium, Synapum, Senapj – (Sennep, Sinapis alba L., Gul Sennep + Brassica nigra Koch, Sort Sennep. Anvendtes i Flæng fra de ældste Tider)
Marius Kristensen (K 48): sinapis, sinup – (senop, Sinapis (alba? og) nigra L.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Sennep er vaad og varm og har den Dyd, at hvis den bliver stødt med Eddike og spist, renser og lindrer den Hovedet. Ligeledes hvis nogen bliver afsindig, hvilket ofte plejer at komme af for stærk Hovedværk, tag Sennep og Honning af Bikage og Æggeblomme og Bynkefrø, og stød det med Vin og Laurbær, gør derefter Plaster, og lad hans Hoved rage, og bind det om med en Klud Dag og Nat, og aftag derefter Plasteret, og der skal gøres en Lud af disse Urter, nemlig Bynke, Malurt, hvid Marube, og disse skal afkoges godt, og med dette skal hans Hoved vaskes godt og varmt, og bind derefter atter Plaster paa hans Hoved, og læg ham til Sengs, og dette skal gøres i tre Dage, og med Guds Hjælp vil han blive helbredet.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 60-63.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Sinapis. sinup ær het oc thyr innæn fiærthæ trappæ oc hænnæ frø hauær en starkær kraft. Sinup gør man hwast wit. oc løsær buk. brytær sten oc rensær nættæ. Stampæ sinup mæth lat watn. oc hwærf for innæn gomæn gen sol tha rensær thæt houæth mæth nysæn. ætær man sinup tha styrkær thæt maghæ. oc lætær sukkælsæ. Sinup stampæth mæth ædik helær hugormæ bit. of thæt lægs thær ofna. Sinup brænnær manz huth oc gør dil. thær goth ær with øghæn. oc houæth oc lungæ oc maghæ. oc hostæ. oc wærk innæn blæthræ. oc innæn lar. oc with boldæ innæn milt. oc liuær. oc with manghæ gamlæ siuknæth. swa ær oc of man stampær sinupæ frø. oc crummær af hwit hwetæbrøth. swa at sinupæ frø waræ twalotæ. Swa at sinupæ frø waræ twa lotæ. oc hwetæ krummæ thrithing. thær til skal man latæ thyrræ fikæ. oc hunugh. oc ædik. oc e thys meræ thæræ ær with af fikæ oc hunugh oc mindræ af krummær. swa myklæ bætræ worthær thæt. Thættæ ær oftæ preuæt. tho skal man æi læggæ thæt with hwar siukdom. num with myklæ oc storæ siukdom. Læggær man sinupæ frø oc røtær innæn most swa at thæt fangær kraft af sinupæn. tha ær thæn dryk helsum. thæt dughær manz qwærki. oc maghæ oc øghæn. oc marskyns wærk innæn howæth. af sinupæ frø gøræs oli. thær mykæt dughæ lynd. oc sinæ wærk. os af grøn oc mør sinup. of man ætær thæt thyrt tha dughær thæt for tanwærk. of mæn ætær sinupæ frø tha linær thæt manz røst. Sinupæ røk dughær myket brotfællæng. Stampæ man sinup mæth fikæ. oc læggær ofna rakat hovæth. tha dughær thæt for gælnæ. ællær of man smør oftæ hans føtær thær mæth. Stampæs sinupæ frø mæth thæt thær smøruct ær. oc smørs a skurf oftæ tha hiælpær thæt. Stampæ man sinup oc ædik samæn. tha rensær thæt likwærthinggæ sar. of of thæt smøriæs thær mæth. Ætær man sinup fyrræ æn rithæ takær man tha dughær thæt for rithæ.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 18-19)
SEVENBOM
Marius Kristensen (K 48): sauina, sabina – (sevenbom, Juniperus Sabina L.)
Sauina. hun ær het. oc thyr innæn thrithi trappæ. kummær hunugh til hænnæ. tha thyrrær thæt storlec sar oc boldæ. oc rensær theræ fylsnæ. Drikkæs hun oftæ mæth win. ællær of hun stampæs oc lægx foræ bærændæ. tha draghær thæt ut forworthæt barn føthælsæ. Latæs with hwit win. thær cerusæ hetær. tha gør thæt skinændæ huth oc thæt dughær allæ the siukdomæ thær af kuld worthær. worthær howæth thwoghæt innæn thæt win. ællær thæt watn thær sauina siuthæs i. tha hialpær thæt hanum thær scathær. ællær of hun worthær sothæn. oc bundæn um thynning oc um anlætæ.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 73)
SKRÆPPE
iMarius Kristensen (K 48): lapacium, skræppæ, lapathium, skræppæ, skreppæ, en gammel synonmliste har Lapathium = Rumex.
Lapacium, skræppæ. hun ær fiuræ kyns. oc the hauæ allæ moxan en kraft innæn lækædom. oc allæ æræ hetæ oc thyrræ. oc the styrkæ maghæ. oc ræpæ up unt wæthær thær luct worthær innæn maghæ. of man ætær skræppæ kal. tha bindær thæt manz qwith. mykæl klathæ. oc skurf thær huthæn riuær sundær the fly for lat skræppæ os. of the bakæs thær mæth. Skræppæ røtær knusæth mæth win sothnæ. oc withær lagthæ. the dughæ for en siuknæth thær innæn øræ worthær ænzæ nut. worthær la skræppæ os oftæ innæn mun sqwalpræth. tha dughær thæt for bolæn drypæl oc for tanwærk. Drikkær man skræppæ os. thæt dughær for bloth sot.La skræppæ os æltær burt wærk af øræ. for bolæn milt. dughæ skræppæ røtær knusæthæ oc mykæt innæn stark ædik sothæn. oc swa upa lagth. Siuthæ man skræppæ røtær mæth win ællær watn. oc drikkær thæt wrækær sten af blæthræ. oc thæt sammæ dughær for gulæ sot.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 75-76)
SLANGEROD
Hauberg: Naterkraut, Serpentina – (Slangerod, Arum Dracunculus L.)
Marius Kristensen (K 48): aristologia, holyrt, aristolochia – (er forskellige arter bl.a. rotunda og clematitis af Aristolochia L.)
Slangerod er en meget nyttig og god Rod i Hjemmet, hvis den bliver stødt og bundet paa et Bid, tvinger den straks Giften til at gaa ud af Saaret. Ligeledes enhver, som bærer den hos sig paa Vejen, fra ham flygter alle Slanger, og hvis der er noget giftigt, flygter det straks af Vejen. Ligeledes naar Slangeurt bliver kogt med Vin og drukket, saa vil srtaks en Slange, hvis den er i et Menneske, gaa ud af ham. Ligeledes hvis nogen drikker den kogt, opløser den straks ved sin Dyd alt, hvad der i Legemet gennem urene Vædsker er heftet til noget andet, saaledes som Hjerte og Lunge ofte paa lignende Maade plejer at være forbundne, hvilket kommer af altfor varmt Bad eller Drik eller nogen Mad eller af for meget Varme, naar man gaar hen ad Vejen, og for dette skal man vogte sig meget, fordi deraf opstaar en stor Sygdom, fordi et Menneske da ikke kan faa sine Ord godt frem, men lider af Hold i Siden, og derefter fremstaar en alvorlig Sygdom, som kaldes Phthisis, hvilken Sygdom er uhelbredelig, fordi Mennesket indvendig udtørres og visner hen.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 116-121.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Aristologia. holyrt. hun ær thrinnæ kyns. oc æræ allæ thyrræ innæn fyrstæ trappæ. oc het inææn annæn trappæ. fyrstæ hauær lang rot. oc hetær forthy lang. annæn hauær siwol rot. oc hetær siwol. oc thrithi hetær clemetis. Thæn siwol holyrt drikkis hun mæth win. tha dughær hvn for etær fullæ bit. oc swa for etær. Oc cummær ut fra kunær thæt skin thær barnæt liggær innæn. holyrt dughær for ængi. oc for hostæ. oc for sithæ wærk. of hun drikkis mæth a watn. oc for hwarkyns wærk. of hun stampæs oc lægs with. worthær hun mæth hunugh stampæth tha rensær hwn sar. oc fyllær sar. hun løsær byld af milt. oc sithæ wærk. of hun stampæs oc lægs with oc drikkæs mæth watn. oc swa dughær hun for ill rithæ. oc swa mæst for ængi. oc for fotæ sot. of man drikkærnæ oftæ. Oc swa dughær hun brotfælling. oc mykæl wærk innæn qwith. oc thæn thær limmæ æræ unætæ. hialpær oc holyrt. oc hænnæ røk ær goth for gælnæ. oc sma børn glæthæs af thænnæ røk. mæth hænnæ rot helæs en syknæth. fistula. of the rensæs wal. oc stoppæs innæn. hikkæn spækæs oc thær mæth. of hun ætæs ællær drikkæs. All thæn sammæ kraft hauær thæn langæ holyrt. thær thæn siwolæ hauær. oc tho ær hun krankær. oc scal swa myklæ meræ af thæn langæ takæs til lækædom. swat thrinnæ wæt læggæs for twinæ wæt. Lætær man lim with thæn siwolæ swa dræpær thær fiskæ.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 33-34)
SPICA
Marius Kristensen (K 48): spica, nardus, celtica – (den ostindiske krydder og lægeplante Nardostachys Jatamansi Dec.)
Spica. thæt ær nardus. thær cummær af india land oc ær het oc thiurt innæn fyrstæ trappæ. Drikkær man hænnæ. tha styrkær hun maghæ. oc liuær. oc linær theræ wærk. oc thæt rensær oc nyræ. of man smør thær mæth for utæn. Oc thæt hialpær blæthræ. oc gør at pissæ. oc thæt dughær for gulæ sot. oc wær manz licom for skathælic siuknæth. thær oftæ gængær fra howæth til bryst fram. foræ manz drypæl. Oc thæt dughær for illæ styng innæ manz lif. Oc drikkær man thæt tha æltær thæt burt unt wæthær luct innæn manz lif. Giuær man hænnæ at drikkæ mæth kalt watn. tha dughær thæt for hiartæ skialuæ. oc for wæmælsa. for klathæ innæn øghæn. dughær hun. of the qwekæs oftæ mæth hænnæ. of hun worthær la. oc brar styrkæs oc mæth hænnæ. En annæn nardus ær oc til. thær af annæt land cummær. oc hetær celtica spica. oc hun dughær alt thæt sammæ thær hin annæn. thot hun hauær æi swa mykæl kraft.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 48)
SVALEURT
Marius Kristensen (K 48): chelldonium, celidonia, surgurinæ – (svaleurt, Chelidonium majus L.)
Celidonia. surgurinæ thighær hun standær i blostær tha skal man hænnæ os siuthæ mæth hunugh innæn kopær kar mæth litæl eld til all frothæn ær auæ. oc thæt worthær thyct ænze hunugh. smøriæs øghæn thær mæth oftæ. tha dughær ænctæ meræ myrk øghæn. Stampæs hænnæ rot mæth ædik tha ær thæt got for gulæ sot. of man drikkær thæt mæth hwit win. oc hun ær goth for tan wærk. of hun knusæs. oc lægs with tan giørth. stampær man hænnæ blath mæth win. oc læggær with tha dughær thæt for smittæ.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 16)
SYRE
Marius Kristensen (K 48): accidula, syræ, acidula, betegner hos Macer en Sedum-art (måske S. acre L., bidende stenurt); – (men rimeligvis er det af Harp. opfattet som syre, Rumex acetosa eller acetosella.
Derimod er den anden art rigtig forstået, husløg, Sempervivum tectorum L.)
Accirula. syræ. ær kald oc thyrt. innæn thrithi trappæ. hun ær goth for matlethæ. oc æltær burt thæn undæ eld. Stampæs hun. oc lægx with bolæn øghæn. tha hialpær hun. oc swa oc of hun lægx with thæt thær brænt ær. oc swa dughær hun fotæ boldæ. Hænnæ os stampæth mæth oli af rosæ dughær gamæl howæth wærk. Drikkær man hænnæ mæth win. tha dughær hun for alkyns løsn af qwith. bathæ bloth ryn. oc swa annæt. ællær man ætær hænnæ ithælic. Drikkær man hænnæ ællær ætær. tha dughær hun for etær oc spolormæ. Latær man hænnæ os um øghæn. tha gør thæt clar øghæn. Hwa sum thæn yrt bær a sic tha ma scorpion hanum æi skathæ. of man latær syræ os innæn øræ. tha æltær thæt burt wærkæn. oc gør wæl at høræ. Annæn yrt mindræ. oc ær thæn sammæ kyns. oc hetær husløk oc dughær ækki mindre for alt thæt thær sagth ær. Takær man husløk os. oc smitær a øghæn thær sammæn æræ gronø mæth gund. tha hialpær thæt mykæt.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 78)
TIMIAN, BAKKETIMIAN
Marius Kristensen (K 48): serpillum, kolnæ – (bakketimian, Thymus Serpyllum L.)
Serpillum. kolnæ thæt ær het oc thiurt innæn sin naturæ. Stampæ hænnæ mæth ædik. oc lat til oli af rosæ. oc smør anlæt mæth. thæt dughær for howæth wærk. Brænnær man thænnæ yrt. af thæn røk oc døn fly alkyns ormæ. oc alkyns diur thær etær hauæ. oc for thy ær thæt want at siuthæs innæn mat thæghær man skæræ. at of the souæ at the fangæ æi skathæ af etær. Ær man etær bitæn ællær stungæn oc drikkær ællær læggær thænnæ yrt with. tha hialpær thæt. oc thæt gør at pissæ. oc dughær for writh innæn qwith. Drikkær man thæt oftæ mæth ædik. tha hialpær thæt siuk milt. Latær man hunugh with hænnæ tha dughær hun fostær mothær at fangæ mialk. Oc thæt dughær oc. of man spittær bloth. Drikkær man thæt mæth win. tha hialpær thæt for siuknæth innæn liuær.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 63)
TUSINDGYLDEN
Hauberg: Centaura, Sentaurea, Centaurea – (Tusindgylden, Erythraea Centaurium L., Centaurea Centaurium L.)
Marius Kristensen (K 48): centaurea, auryn – (tusindgylden, Erythræa Centaurium Pers.)
Tusindgylden er en Rod; den er god og meget virksom; kogt med Vand og drukket varm om Morgenen plejer den at fordrive daglige Febre. Ligeledes hvis den bliver kogt med Vand og drukket, ikke meget varm, fornyer den det indre og standser Febrenes Varme. Ligeledes Tusindgylden kogt med Eddike og drukket varm om Morgenen renser og uddriver al Urenhed og Vædske fra Maven.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 120-123.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Centaurea. ær twinnæ kyns. meræ oc mindræ. hun ær het oc thiur innæn thrithi trappæ. thæn meræ kænnæ fa mæn. Thæn mindræ hun draghær sar sammæn mykæt. thær grønæ æræ. oc lægx hun uppa gamalt ar. tha helæs thæt. Bakær man sin baklot mæth hænnæ sothæn. tha hialpær thæt lar wærk. Bakæs sinær thær wærki mæth hænnæ. tha dughær thæt. hun cummær ut døt barn. Drikkæs thæt mæth win. tha løsær thæt qwith. Latær man hunugh til hænnæ. thæt rensær øghæn af myrk. Man takær um høst hænnæ os. oc thiurrær gen sol. til theræ lækædom thær nu søgth æræ.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 52)
VALMUE
Hauberg: Wolm, Mahen, Valmue, Papauer – (Opiat Valmue, Papaver somniferum L.)
Marius Kristensen (K 48): papauar, walmughæ, papaver, walmugh, walmuæ, walmwæ – (forskellige arter af Papaver, valmue, måske særligt P. somniferum L., opiatvalmue og P. Rhoeas L., kornvalmue)
Valmue er vaad og kold og har den Dyd, at hvis den bliver stødt og blandet med Mælk og Havremel og derefter gjort til Vælling og spist om Morgenen i tre Dage, hjælper den dem, som ikke kan sove. Ligeledes hvis den bliver stødt med Vin og med Bulmefrø og der af dette bliver gjort Plaster og dette bundet om Hovedet, stiller det Hovedets Svimmelhed og fører til god Tilstand, hvis dette uafbrudt bliver gjort i tre Dage. Ligeledes hvis nogen fastende drikker Valmuemælk saameget som et Bæger, har han ikke Kødets Lyst i tre Dage. Ligeledes hvis nogen spiser Øjentrøstrod fastende i tre Dage med Valmuemælk, har han ikke Kødets Begær i otte Dage.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s, 66-69.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Papauar. walmughæ. kald oc thyr. hun ær thrinnæ lund. en hauær hwit blostær. oc annæn røth. oc thrithi ær minst. oc wæxær innæn akra. oc hauær bleklie brunt blostær. thæt ær bæst. thær hwit hauær blostær. Thighær howæthin æræ møræ tha stingæ man røf a howæthæn. oc latæ af løpæ miælkin innæn skethæ. oc gømæt. oc thæt ær nyt til markyns. Summæ knusæ howæthæn. oc takær osæn. oc thyrræ giæn sol. af thæn thær brunt blostær hauær gørs oli af hænnæ frø. æilitæt thær man gør at souæ. oc glath innæn thæft. oc thæn thær røt hauær blostær. gør oc syfn. swa sum the andræ. siuthær man walmughæ. oc qwerkær anlæt mæth lat. tha gør thæt syfn. of døth ær æi at cummæn. ællær of man drikræn. Drikkær man thæn brunæ walmughæ os. mæth win. tha gør hun haft. oc swa bindær hun oc thæn siuknæth thær kunær hauæ innæn bloth ryn. drikkær man thæt. tha dughær thæt siufn. oc thæt spækær hostæ. En pænnings wæt skal man af thættæ frø takæ. worthær thæt meræ. tha ma man døth af fangæ. Stampæ man walmughæ blath oc læggi with. tha hialpær thæt mykæt bolnæ qwærki. oc swa dughær thæt oc for hin illæ eld. hwilkæ lund man ær wrthæn hes. af kuld. sang. dryk. mat. ællær af hetmæ. tha fangær han bætræ mæth thænnæ lækidom. Thæn hwitæ walmughæ ær langt bætræ æn the andræ twa. Innæn thæn timæ miælk ær innæn hænnæ howæth tha scal mangæ howæth sammæn sankæ. oc siuthæ thæm innæn watn thær thrithing ær hunugh. oc siuthæ thæt e til thæt thiukkæs ænzæ hunugh. oc swa ma thæt gømæs til markyns tharwæ. thæghær man thæt takær. tha gør thæt syfn. oc æltær burt hostæ. oc ær goth for mykæl løsn. oc for hesæ. of man gør lækædom af hænnæ møræ howæth. swa sum saghth ær. tha scal oli af rosæ latæs mæth oc smøriæ howæth thær mæth. oc tha gangær burt all wærk. oc thæt gør at souæ. oc latæs thær til saphran. oc giutær innæn øræ. tha dughær thæt for øræ wærk. Latær man quinnæ miælk mæth thænnæ yrt oc saphran oc læggi with skab a føtær. tha hialpær thæt. Latær man thættæ for næthæn innæn manz baklot tha gør thæt syfn. oc of man dønær thæt at enæ. tha gør thæt oc syfn.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 30-31)
VEJBRED
Hauberg: Vebreff, Plantago-Arter L., Wegbreit, Plantago – (Vejbred, Plantago major L, Plantago Ianceolata L)
Marius Kristensen (K 48): arnoglosa, plantago, wæghæbrethæ, wægbrethæ – (vejbred, forskellige arter af Plantago L.)
Det er usikkert, hvilken plante der er ment.
Vejbred er en Urt, som ikke forgæves kaldes Plantago, fordi den læger og heler, hvad der er sønderrevet; kogt med Majmaaneds Smør og spist bevirker den god Fordøjelse og læger, hvad der er stødt eller knust i Mennesket; dette heler og styrker den godt. Ligeledes gik en vis Magister ved Navn Avicenna en Dag henad Vejen; imod ham kom nogle Købmænd med belæssede Vogne, og han saa da paa Vejen en stor Slange ligge, som var stærkt kvæstet af Vogne og Heste, og da den langt om længe rettede sig og krøb bort fra Vejen, saa den en Vejbred staa der, og da den kom hen til den og rev et Stykke af den, tyggede den det og lagde det med sin Mund i Saaret, og saaledes rullede den sig hid og did i Græsset og fik deraf Kræfter og Helbred tilbage; da Magister Avicenna saa dette, undrede han sig derover, idet han sagde, at hvad der er kvæstet og næsten dødt, kommer til Live ved din store Dyd.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 104-107.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Arnoglosa oc plantago. thæt ær wæghæbrethæ. hun ær kald innæn fyrstæ trappæ. thyr innæn annæn trappæ. hun thyrrær sar thær mykæl wætæ hauæ. oc rensær thæn fylsnæ oc thæn røtæ i i sar ær. of hun tempræs mæth hunugh oc lægs a saar. Siwthær man hænnæ ænsæ kal mæth. oc ædik oc ætær tha dughær thæt. for mykit løs buc. cummær gryn til tha bætrær thæt. Stampær man wæghæbrethæ oc læggær a tha stillær thæt bloth. stampær man hænnæ mæth clar af æg. tha dughær thæt storlic thæt thær brænt ær. Lægiæs hun oc with hundæbit. tha dughær thæt. Siuthær man hænnæ ænzæ kal. oc ætæt thæt ær got for watn sot. oc swa for ængi. oc brotfællinggæ. Sqwalpær man hænnæ os innæn mun. tha dughær thæt for allæ fulæ sarøkæ i mun. hænnæ os ær oc goth for ilt innæn øræn oc for thæn illæ eld. hun ær oc goth for alkyns byld oc hetnæ innæn øghæn thær mæth hænnæ worthæ smurthæ. of hun knusæs oc lægs with tangiorth thær bolæn ær oc full mæth bloth. tha dughær thæt mykæt for tan wærk. Drikkær man hænnæ. tha dughær hun for wark innæn blæthræ oc innæn niuræ. thæt ær oc en mindræ wæghbrethæ. thær ær længræ. oc dughær alt thæt sammæ. thær thæn annæn. oc hun ær goth with boldæ thær hos næsæ ællær øghæn worthær. of hun lægx with mæth bløt ull. vm ni daghæ særnyt. thwær man qwith mæth hænnæ la os. tha ær thæt got for mykæl wærk innæn qwith. oc hænnæ os æltær bort spolorm af qwith. Stampær man hænnæ with gamælt swinæ istær. tha dughær thæt harthæ boldæ oc storæ of the smørøs thær mæth. thæn thær hauær en rithæ. quartane hetær. drikkær han os af thænnæ mindræ wæghbrethæ twa timæ foræ tha fangær han gothæ hialp. fangær man wærk innæn føtær af mykæl gang tha hialpær wæghbrethæ tempræth mæth ædik. temprær man wæghbrethæ frø mæth thæt win. thær gørth ær af the winbær thær gen sol æræ thiurthæ ællær with eld. tha dughær thæt markyns siukdom. thær innæn blæthræ worthær.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 12-13)
VILD MERIAN [OREGANO]
Hauberg: Kongher, Tosten, Organum, Origanum – (Vild Merian, Origanum vulgare L.)
Vild Merian er en god Urt, som stødt med Vin og bundet om Menneskets Hoved mildner al Hovedets Smerte. Ligeledes naar man om Morgenen ofte lugter til den, styrker og letter den Hjernen. Ligeledes vild Merian kogt med Vin og drukket varm om Morgenen stiller al Slags Smerte og Pine.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 98-99.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
VIOL
Hauberg: Vjola, Filla, Fioll, Fiola, Viol, – (Martsviol, Viola odorata L.)
Marius Kristensen (K 48): uiola, wiolæ, violæ, viola – (martsviol. Viola odorata L.)
Viol er en ædel og nyttig Blomst; hvis den bliver stødt med Vin og lagt paa et Saar i en Klud, mildner den al Smerte, og hvis dens Saft kommes i et Saar, uddriver den al Pusdannnelse og lader intet urent Kød voksee der. Ligeledes hvis Viol bliver stødt med Vin eller Eddike og lagt i en Klud paa en sygs Hoved, mildner og uddriver den Hovedets Smerte.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 80-81.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Uiola. wiolæ. hun ær wat oc kald innæn fyrstæ trappæ. hun ær thrinnæ kyns. oc hwar theræ ma kønnøs af sint blostær. for thy summæ blostær æræ brunæ. Summæ hwitæ. Sammæ swartæ. oc allæ hauæ the muxæn en kraft innæn lækædom. Thæt hialpæ the thær bræn ær af eld. of the stampæs oc læggæs up a. hauær man huwæth thyngsæl ællær of mykæt æt. oc drikkær violæ. thæt hialpær. violæ dughær for hugormæ mæth den at enæ ællær of man hauær siæppæl a howæth af hænnæ. ællær of man drikkær hænnæ os. violæ thær hauær brunt blostær. dughær brotfælling oc hælst børn. of man drikkær hænnæ mæth watn. Stampæ violæ røtær mæth mirræ oc siuth. oc læg with øghæn vm nat. thær mykæl hetmæ hauæ. thæt hiælpær. Stampæs violæ blath mæth hunugh oc smør a boldæ a howæth thæt dughær. latæs ædik til uiolæ tha helær thæt hwærkyns sarøkæ of thæt læg ofnæ. Siuthæs violæ. tha dughær hun for byld. oc thæt qwekæs thær mæth lat. Læggiæ violæ knusæth with blæghn. that dughær. Stampæs uiolæ rot oc blændæs mæth ædik oc drikkis. tha hialpær thæt ællæ of thæt lægs utæn ofne. oc swa dughur hun oc fotæ bold. Drikkær man uiolæ. tha dughær hun het maghæ oc thyr. Drikkær man mæth rent a wath uiolæ yrt. ællær blostær. æller os tha hiælpær thæt lungæ oc bløtæ rif for siuknæth thær cummær af ent thyrt bloth oli af uiolæ ænzæ rosæ hialpær for børnæ hostæ oc for siukælsæ. oc thæt ær got for markyns ilt. Gytæs thæt innæn øræ. tha dughær thæt for øræ sang oc for øræ wærk. oc thæt dughær for alkyns hetmæ innæn houæth. oc thæt kølær softælic licomæ. oc gør syfn. oc thæt dughær for spolormæ of man drikkær hænnæ ællær smørs mæth hænnæ. oc thæt ær got for enkyns ænzæ skial innæn howæth. haldær man hwitæ violæ rot innæn mun. oc swælhæ in. ællær hænnæ os tha stæthær thæt bloth innæn sar. thær mykæt rindær. Oc thæt sammæ dughær oc likræzsæ.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 27-28)
ZEDOAR
Hauberg: Zeduara, Zeduana, Cidbar, Cjdwar, Citwar, Zeduara – (Zedoar, Curcuma Zedoaria Rosc.)
(Flerårig plante i ingefærfamilien. Oprindeligt fra Indien og Sydøstasien (Kilde: Store Norske Leksikon)).
Marius Kristensen (K 48): sidyuær, sidouær – (Curcuma Zedoaria Rosc.)
Zedoar er varm og vaad og har den Dyd, at hvis den bliver spist, renser den Flegma og Bryst, og hvis noget er ufordøjet i Maven, fordøjer den det godt og tvinger det til at gaa ud.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s.58-59.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)
Zedouær. thæt ær sidouær. thæt ær thrifald het. oc en fald thyrt. thæt dughær for etær oc for ormæ styng oc bit. Thæt styrkær maghæ. oc gør lust at ætæ. oc løsær unt wæthær innæn maghæ. thæt takær burt und døn innæn mun af løk. Thæt gør oc at ræpæ. Drikkær man thæt. tha dughær thæt for spolormæ.
(Kilde: Marius Kristensen: Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, s. 38)
ÆRT
Hauberg: Pisa – (Ært, Pisum sativum L.)
Ert er tør og varm, kogt og spist giver den god Fordøjelse og varmer Maven godt, men vogt dig for at spise den, hvis du har nogle Ulcera eller Byld, fordi den forøger Smerten, og spis den ikke under Aareladning, ej heller naar du lider af Øjensmerte, fordi den frembringer og forøger Varme og Betændelse og foraarsager svære Sting og tillader ikke, at den urene Vædske flyder fra Øjnene.
(Kilde: Poul Hauberg: Henrik Harpestræng, Liber Herbarum, s. 76-77.
Oversat fra latin af Poul Hauberg.)